Når Nicolas Dalby i aften kæmper den sidste kamp ved Cage Warriors 103 i KB Hallen, binder han en sløjfe på sin rejse i MMA. Undervejs har han stået på den største scene af dem alle og kæmpet med en altoverskyggende depression.
Du ville aldrig gætte det, som han kommer trillende med en barnevogn og sin kæreste tæt knyttet til kroppen. Når han bestiller en caffe latte hos sit stamsted og får endnu et stempel på sit kaffekort. Eller som han sætter sig til rette i en vindueskarm og afmålt tager en slurk.
At 34-årige Nicolas Dalby, en af Danmarks største MMA-stjerner, i aften skal kæmpe en titelkamp i metal-oktagonen i KB Hallen foran 2.800 mennesker ved stævnet Cage Warriors 103. Kort og godt går sporten ud på at smadre sin modstander, før han smadrer dig. Og alt er tilladt. Spark, slag og kvælning.
Han passer ikke på nogen af de fordomme, jeg havde, inden vi sætter os sammen. Han har en ro over sig, der på en underlig måde smitter. Og selvom der kun er få dage til den vigtigste kamp i karrieren, så er det ikke dét, hovedet er fyldt af.
»Det, at jeg er kommet ud på den anden side, gør, at jeg på ét år har fået 10 års livserfaring. Og selvom jeg stadig arbejder med noget af det, så har jeg et helt andet overskud, end jeg har haft før.«
Vi skal spole tiden lidt tilbage, til da Nicolas Dalby senest kæmpede i Danmark. I 2014 kæmpede han også om titlen i Cage Warriors. Det var dén, der senere skulle lande ham en kontrakt med verdens største MMA-forbund, UFC. Men det gemmer vi lidt.
Fra dén kamp og to år frem kæmpede han nemlig ikke den største kamp i oktagonen. Det var psykisk. Ting blev skubbet til side, mens andet tog det fuldstændige overtag. Til sidst udløste det et år, hvor han sad på sin sofa, spiste pizza, gik i byen og drak alt for mange øl.
»På en eller anden måde forstod jeg ikke, hvad det var, da jeg stod i det. Det var først, da jeg tog kontakt til en psykolog, at det gik op for mig, at jeg havde været depressiv. Det var som at være i en boble. Jeg var følelsesløs, og det var lidt, som om jeg hørte musik under vand,« fortæller Nicolas Dalby.
Alt det, der før havde været det letteste i verden, var pludselig en kamp. Når folk spurgte ind til hans karriere, kunne han godt vrisse af dem og sige, at han da ikke var sej. Hvordan kunne han være det i den tilstand?
»Selv når folk anerkendte mine præstationer, jeg havde opnået, inden jeg tabte kampe, havde jeg svært ved at tage imod det. Men jeg var ikke sur eller aggressiv. Jeg var bare ... Ja. Depressiv.«
Depressionen fik han, som så ofte før, besejret. Hurtigt efter kunne han fejre det med fødslen af sin datter. Noget, der har igen gjorde, at han skulle omstille sig.
»Jeg føler ikke, jeg har ændret mig af at få et barn. Jeg føler bare, at jeg er vokset. Jeg ved mere om mig selv, hvad jeg har lyst til, hvad jeg forventer og hvordan jeg skal gøre det. Det har modnet mig rigtigt meget. Selvom det var nedtur, så værdsætter jeg de erfaringer, jeg har gjort mig. Det har været nogen dyrt købte men gode erfaringer. Men de hjælper mig virkelig nu og har givet mig et fornyet fokus,« siger han.
Fokusset har han brugt i optakten til kampen lørdag. For som noget helt nyt har Nicolas Dalby taget til udlandet i sine forberedelser mod titelkampen. Både omstændighederne og motivationen har været til det.
Han brugte 14 dage på Island med coachen John Kavanagh, der er træner for Conor McGregor – en af de allerstørste stjerner på MMA-scenen.
»Det var rigtig fedt. Det rykkede mig helt vildt. Da jeg kom hjem fra de 14 dage på Island, der primært var sparringstræningslejr, kunne jeg mærke, at jeg var rykket tre niveauer over alle de andre.«
Lysten til det havde aldrig været der før. Men det fornyede fokus gjorde, at han følte sig klar. Klar til at være i den bedste form nogensinde. For nu kæmper han ikke kun for sig selv. Familieforøgelsen gør, at der er mere på spil.
»Det (at blive far, red.) har ikke ændret mig som fighter. Men det giver mig noget andet at kæmpe for. Jeg har 5-10 procent mere på spil. Jeg kæmper for hele min familie nu – og det har tilføjet noget til mig som person,« siger han.
Lysten kombineret med de mange års erfaring – og de 10 nye års erfaring – har gjort, at der nu kun er ét skridt. UFC. Den største scene af dem alle. En scene han allerede har stået på.
Dengang kæmpede Nicolas Dalby fire kampe foran 10-16.000 mennesker rundt omkring i Europa. Og selvom det blev til tre nederlag og én uafgjort, er det altoverskyggende mål at vende tilbage. Det fortalte han så snart, han skrev kontrakt med Cage Warriors.
»Jeg elsker at kæmpe for dem (Cage Warriors, red.), men mit overordnede mål er at komme tilbage til UFC. Jeg vil vise mig selv og verden det, jeg ikke fik vist første gang. Ikke fordi jeg skylder at bevise nogen noget, men jeg vil gerne vise, hvad jeg kan. Jeg har bare lyst til at slås med de bedste, som jeg ved, jeg kan kæmpe med. Jeg skal op at blande mig i top-10,« lyder det selvsikkert.
Lørdag er første skridt mod målet. Her står franskmanden Alex Lohore over for det danske lokomotiv Dalby i en direkte kamp om en Cage Warriors-titel. Det var sådan en titel, han sidst vandt og senere forsvarede, inden han endte i UFC. For Cage Warriors er et af de mest respekterede forbund i verden.
Den franske modstander har vundet 17 kampe og tabt tre. Dalby har vundet 16, tabt tre og kæmpet én uafgjort. Men det er ikke noget, der skræmmer danskeren.
»UFC har givet mig en tyngde. Jeg kæmpede blandt andet uafgjort mod Darren Till, der efterfølgende har kæmpet om titlen. Jeg har selvsikkerheden, fordi jeg har stået i buret med nogle af de bedste i verden. Det betyder ikke, at jeg nødvendigvis har en fordel - men det giver mig noget selvtillid og ekstra tro på mig selv, som jeg ellers ikke ville have haft,« forklarer han.
Nu binder han så en sløjfe på sin MMA-rejse, når han igen skal kæmpe i Danmark for første gang i fem år. Om selvsamme titel, der i første omgang sendte ham til UFC. Men denne gang er kufferten godt fuld, når destinationen hedder UFC.
MMA-stævnet lørdag aften kan ses fra kl. 18.30 direkte på TV3+ og Viaplay.
