»Jeg synes, Magnus Carlsen er fantastisk. Han er et vanvittigt talent.«

Sådan siger Casper Christensen om den norske verdensmester i skak, Magnus Carlsen, som den danske skuespiller og komiker efterhånden kender en del til.

Casper Christensen udkommer nemlig med en ny tv-serie i Norge til august, hvor Magnus Carlsen er med undervejs.

Det fortæller Casper Christensen på den røde løber ved eventet 'Energi Danmark Champions Battle', hvor Magnus Carlsen er hovednavnet.

Energi Danmark Champions Battle - Magnus Carlsen skakkens Mozart i Cirkusbygningen hvor han spiller simultanskak og også spiller mod den 14-årige danske skakkomet Jonas Buhl Bjerre. Onsdag 22. Maj 2019
Energi Danmark Champions Battle - Magnus Carlsen skakkens Mozart i Cirkusbygningen hvor han spiller simultanskak og også spiller mod den 14-årige danske skakkomet Jonas Buhl Bjerre. Onsdag 22. Maj 2019 Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Jeg har haft glæde af at arbejde sammen med ham på tv-serien. Han er virkelig, virkelig morsom, virkelig sjov. Så måtte jeg hellere ind og støtte ham, når han nu hjælper mig i tv-serien.

Casper Christensen ankom kort før Magnus Carlsen til Cirkusbygningen, og komikeren førte an i en mindre klapsalve, da nordmanden spadserede ned ad den røde løber.

Selv er han ikke den store skakspiller, men han kender spillet og håbede på, at han kunne følge med under showet.

Med sig han havde en kammerat, der er en noget mere aktiv skakspiller. Så kunne de få en drengetur, nævnte han.

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Og så afslørede Casper Christensen, at han havde glæden af at spille et parti skak mod ham under optagelserne til serien, der hedder 'Unnskyld, Norge', og som han i norske Dagbladet har betegnet som 'en vildere udgave af 'Klovn', bare i Norge'.

Hvordan gik det så?

»Ha ha ha! Glem det. Jeg var færdig, mand. Jeg nåede ikke engang at få hånden op på brættet,« siger Casper Christensen.

Ved showet spiller Magnus Carlsen simultanskak mod 24 skakspillere, bliver interviewet af hjerneforsker Peter Lund Madsen samt spiller et parti mod danske Jonas Buhl Bjerre på bare 14 år.

Magnus Carlsen under simultanskak.
Magnus Carlsen under simultanskak. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Jonas Buhl Bjerre.
Jonas Buhl Bjerre. Foto: Nils Meilvang
Vis mere