Den var den største UFC-kamp nogensinde, da Conor McGregor og Khabib Nurmagomedov søndag bragede ind i hinanden i Las Vegas.

Kampen fik et noget uheldigt efterspil, da det hele endte i et masseslagsmål, hvor de to kæmpere var involveret.

Khabib hoppede efter sin sejr nemlig ud af buret og angreb McGregors trænere. Få sekunder efter eskalerede det hele, og det endte i et massivt slagsmål med både trænere og tilskuere.

Både Khabib og hans team har fået massiv kritik for sin håndtering, men nu viser nye billeder, at Conor McGregor var med til at skabe optøjerne. Se videoen af episoden herunder, hvor den irske stjerne slår ud efter Khabibs team:

Videoen er blevet delt heftigt på Twitter og har i skrivende stund fået næsten 4.000 retweets og over 6.000 likes.

Umiddelbart efter opgøret gik historien ellers på, at Khabib gik til angreb på McGregors team uden for ringen, mens Khabibs hold gik til angreb på ireren inde i ringen.

UFC-præsidenten Dana White har også kommenteret på skandalekampen. Det kan du læse mere om her.

Conor McGregor har via de sociale medier også brudt tavsheden. På Twitter skriver han: 'Godt slag. Ser frem til revanchekampen'.

På Instagram formulerer han sig også helt kortfattet, hvor han blot skriver, at han kommer tilbage.

Russiske Khabib Nurmagomedov har efterfølgende også været ude og undskylde for episoden. Ifølge ESPN ville han dog ikke lade undskyldningen stå for sig selv og uddybede yderligere:

»Jeg forstår ikke, at folk kun snakket om, at jeg klatrede ud af oktogonen (ringen, red.). Tjek den anden fyr (McGregor, red.). Han har talt om min religion, mit land, min far. Han kom til Brooklyn og angreb min holdbus og dræbte næsten nogle mennesker,« fortæller Khabib.

Ifølge UFC-præsidenten Dana White er Conor McGregors betaling for kampen blevet udbetalt, mens Khabib Nurmagomedovs andel er blevet tilbageholdt, mens sagen undersøges.

Det er derfor fortsat uvist, hvad det præcist får af konsekvenser for de to stjerner.