Fronterne er trukket helt op.

MMA-braget 'Ingen udvej' i K.B. Hallen lørdag mellem Patrick Nielsen og Mark O. Madsen nærmer sig, og intensiteten mellem de to modstandere stiger.

Forinden opgøret har de to fightere blandt andet stået ansigt til ansigt i en såkaldt åben træning på Hotel Radisson Blu i København.

En seance, som Patrick Nielsen ikke giver ret meget for.

Team Olympian til Open Workout med Mark O. Madsen og Patrick Nielsen fotograferet den 4. juni 2019 forud for Olympian Fight Night i K.B. Hallen lørdag d. 8. juni. Bokseren Patrick Nielsen skal forsøge sig i MMA lørdag, hvor han i sin debutkamp møder den tidligere bryder og nu professionelle MMA-kæmper Mark O. Madsen. Det skriver Ritzau, fredag den 7. juni 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Team Olympian til Open Workout med Mark O. Madsen og Patrick Nielsen fotograferet den 4. juni 2019 forud for Olympian Fight Night i K.B. Hallen lørdag d. 8. juni. Bokseren Patrick Nielsen skal forsøge sig i MMA lørdag, hvor han i sin debutkamp møder den tidligere bryder og nu professionelle MMA-kæmper Mark O. Madsen. Det skriver Ritzau, fredag den 7. juni 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Jeg synes mere, det er plat end nødvendigt. Altså, hvad får folk ud af det?« siger han til B.T., der følger ham helt tæt op til kampen mod Mark O. Madsen. SE HELE AFSNIT 2 AF SERIEN ØVERST I ARTIKLEN.

Når Patrick Nielsen lørdag træder ind i buret i K.B. Hallen, bliver det hans debut som MMA-kæmper.

Og en MMA-kamp er noget andet end det, Patrick Nielsen kommer fra i sin tid som professionel bokser. MMA er også 'show'.

Derfor har optakten til kampen mellem den tidligere bokser og OL-sølvvinderen i brydning Mark O. Madsen også budt på en række stikpiller på særligt de sociale medier, hvor de to kæmpere stikker til hinanden.

Team Olympian til Open Workout med Mark O. Madsen og Patrick Nielsen forud for Olympian Fight Night i K.B. Hallen lørdag d. 8. juni.
Team Olympian til Open Workout med Mark O. Madsen og Patrick Nielsen forud for Olympian Fight Night i K.B. Hallen lørdag d. 8. juni. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Jeg har hørt fra en af mine venner, at de har planlagt et eller andet gejl. Du ved, sådan noget landmandshumor,« skriver Patrick Nielsen.

Og med 'de' henvises der til Mark O. Madsens lejr.

»Manden kan jo umuligt være sjov. Det er helt vildt, så kedelig han er. Han kommer med sådan nogle rigtig kedelige ting, hvor vi jo kom med dværgen.«

Patrick Nielsen og hans lejr har heller ikke holdt sig tilbage i kampen om at vinde 'drilleriet' frem mod selve MMA-kampen. De gik endda så langt som til at hyre en dværg, der skulle forestille Mark O. Madsen.

Men Patrick Nielsen har endnu ikke været imponeret af de stikpiller, Mark O. Madsen har sendt hans vej.

Om han kommer til at imponere i MMA-buret lørdag, vil tiden vise.

Braget mod Mark O. Madsen kan følges LIVE her på bt.dk hele aftenen, hvor vi selvfølgelig også følger op med reaktioner efter opgøret.

Patrick Nielsen mod Mark O. Madsen er hovedkampen ved Olympian Fight Night i K.B. Hallen lørdag d. 8. juni. Hele 12 kampe er på kortet, og det er stadig muligt at købe billetter via Billetlugen. Kampen kan også ses som Pay Per View hos Viaplay.