Den 8. juni tørner Patrick Nielsen og Mark O. Madsen sammen i et MMA-brag i KB Hallen.

Nedtællingen til kampen mellem de to fightere er i fuld gang, og nu har Patrick Nielsen sendt en ny stikpille til sin modstander.

'Har helt ondt i mine arme og ben... du tog min udtalelse meget personligt siden du lige pludselig dukker op hvor jeg træner Mark!!! Det er ikke fair,' skriver Patrick Nielsen til en ny video, som han har lagt op sin Facebook-profil. DU KAN SE VIDEOEN ØVERST I ARTIKLEN

Tidligere i maj sendte Patrick Nielsen den første stikpille mod sin kommende modstander, da han i et opslag på sin Instagram kaldte Mark O. Madsen for 'dværg'.

Og nu har Patrick Nielsen og hans MMA-lejr altså endnu engang været i det kreative hjørne og kreeret en video, hvor en dværg klædt i en MMA-dragt skal forestille Mark O. Madsen, der er dukket uventet op til Patrick Nielsens træning.

I videoen ser man også Patrick Nielsen og dværgen i kamp i en boksering.

I den fiktive kamp i videoen løber dværgen, der skal forestille Mark O. Madsen, kampen over Patrick Nielsen. Måske ikke det resultat, bokseren selv håber på, når det går løs den 8. juni.

Da Patrick Nielsen første gang kaldte Mark O. Madsen for 'dværg', reagerede den tidligere bryder også.

»Jeg kan forstå, Patrick har været ude og kalde mig for dværg. Det er noget at et pres at lægge på egne skuldre. 8. Juni når han får en ørefigen i ringen, har han fået bank af en dværg. Det er da ikke særlig morsomt for ham. Jeg føler mig ganske godt tilfreds og komfortabel i min forberedelse. Det er det, det handler om,« sagde Mark O. Madsen, da B.T. tidligere i maj mødte ham under optagelserne til en promoveringsvideo.

Det har dog ikke slået Mark O. Madsen ud af kurs at blive kaldt 'dværg' af sin modstander. Den tidligere olympiske bryder mener selv, at han har favoritværdigheden.

»»Jeg tror, Patricks største svaghed er, at han aldrig har været i hænderne på en olympisk bryder. Jeg tror ikke, han har prøvet at ligge og blive klemt, som han bliver klemt den 8. Juni. Alene det at gå ind i en kamp uden egentlig at være hundrede procent klar over hvad der kommer til at ske og have stået i situationen før, er lidt en ulempe,« fortalte han til B.T.

I forbindelse med den nye video, Patrick Nielsen har lagt op sin Facebook-profil, har hans boksemanager Peter Secher også været i fuld gang på sine sociale medier.

'Mark O. Madsen har sendt @bokserpatrick (Patrick Nielsen, red.) dette postkort fra sin træningslejr. Så det var altså ikke kun pral, da han fortalte B.T. om sin træningsdisciplin,' skriver Secher til et opslag med et billede af dværgen, der skal forestille Mark O. Madsen, på sin Instagram-profil.

Det er et år siden, at Patrick Nielsen senest var i bokseringen. Her endte det med et nederlag til tyske Arthur Abraham, og lige nu ved han ikke, om han vender tilbage.

MMA-braget mellem Patrick Nielsen og Mark O. Madsen vises som pay-per view på Viaplay. Prisen for at kunne streame kampen ligger på 499 kroner. Kampen, der foregår i klassen op til 75,5 kilo

Der er plads til 2927 tilskuere i KB-Hallen ved stævnet 8. juni, hvor der er flere MMA-kampe på programmet.