Selv om Mikkel Kessler er væk, står en række danske boksere klar til at føre arven videre fra den danske superstjerne.

Efter Mikkel Kessler definitivt er stoppet som professionel bokser, er pladsen øverst på den danske boksescene igen ledig. Han efterlader en tung arv med store VM-kampe og bælter, og det er nok for meget at forlange, at der kommer en ny Kessler lige med det samme.

Alligevel står en række unge boksere klar til at tage over, og en veteran og en hårdtslående kvinde har bokset sig helt frem i hierarkiet.

BT rangerer her de mest fremtrædende danske, professionelle boksere lige nu.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

1. Lolenga Mock, 45 år

  • 42 vundet, 13 på knockout, 14 tabt og 1 uafgjort

Med 11 sejre i 11 kampe på under tre år mod gode folk er 45-årige Lolenga Mock kravlet op i toppen af det danske boksehierarki. Mange tvivlere fik lukket


Selv om Mikkel Kessler er væk, står en række danske boksere klar til at føre arven videre fra den danske superstjerne.

Efter Mikkel Kessler definitivt er stoppet som professionel bokser, er pladsen øverst på den danske boksescene igen ledig. Han efterlader en tung arv med store VM-kampe og bælter, og det er nok for meget at forlange, at der kommer en ny Kessler lige med det samme.

Alligevel står en række unge boksere klar til at tage over, og en veteran og en hårdtslående kvinde har bokset sig helt frem i hierarkiet.

BT rangerer her de mest fremtrædende danske, professionelle boksere lige nu.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

1. Lolenga Mock, 45 år

  • 42 vundet, 13 på knockout, 14 tabt og 1 uafgjort

Med 11 sejre i 11 kampe på under tre år mod gode folk er 45-årige Lolenga Mock kravlet op i toppen af det danske boksehierarki. Mange tvivlere fik lukket munden, da Lolenga Mock senest besejrede eksverdensmesteren Dmitrii Chudinov på point. Lad os nu få den gyserkamp mod Patrick Nielsen om tronen i dansk supermellemvægt. Mock fortjener en titelkamp i år.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

2. Dina Thorslund, 24 år

  • 10 vundet, 6 på knockout, 0 tabt

Står foran en VM-kamp i et af de helt store forbund hos WBC. Dina Thorslund er allerede europamester, men som verdensmester bør hun få sit store, folkelige gennembrud. Hendes boksefaglige kvaliteter kan ingen pille ved, og så slår hun frygteligt hårdt. Dina Thorslund er stjernemateriale, og et drama mod rivalen Sarah Mahfoud kan også for alvor sparke gang i interessen.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

3. Dennis Ceylan, 28 år

  • 18 vundet, 8 på knockout, 1 tabt og 2 uafgjorte

Uha. Endelig havde Ceylan EM-titlen og udsigten til en mulig VM-kamp, men så smed han det hele væk, da han blev testet positiv for kokain. Ceylan leverede efterfølgende en skuffende indsats med nederlaget til engelske Josh Warrington. Dennis Ceylan har dog talent, og han kan med den rette indstilling komme i betragtning til en ny titelkamp.

Foto: Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

4. Patrick Nielsen, 26 år

  • 29 vundet, 14 på knockout, 2 tabt

Det absolut mest kendte navn i dansk boksning lige nu. Men Patrick Nielsen står over for en stor personlig genrejsning efter sit ødelæggende nederlag i England til John Ryder. Et hurtigt fix kunne være et opgør mod Lolenga Mock, for Patrick Nielsen har brug for at besejre en kompetent modstander for at styrke troværdigheden og sin drøm om at få en større titel på sit cv.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

5. Micki Nielsen, 24 år

  • 25 vundet, 15 på knockout, 1 tabt

En dopingsag i Sydafrika har plettet Micki Nielsens bokse-cv uden for ringen. Men indenfor er der fortsat liv i cruiservægteren, der har bokset et par forkampe i udlandet ved World Boxing Super Series. Micki Nielsen slår hårdt, men han ligner p.t. ikke en seriøs VM-udfordrer i klassen over for superstjerner som Murat Gassiev og Oleksandr Usyk. Men en EM-titel bør være en realistisk mulighed.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

6. Enock Poulsen, 25 år

  • 7 vundet, 2 på knockout, 0 tabt

Letvægteren har indtaget ringen hos Mogens Palle med sin flabede og underholdende boksestil. Syv kampe som ubesejret i superletvægt og nu ungdomsverdensmester hos IBF. Enock Poulsen har en stærk amatørkarriere bag sig og kan med den rette matchning blive et meget spændende bekendtskab. Talentet er i hvert fald til at få øje på.

Foto: Nikolai Linares
Vis mere

7. Abdul Khattab, 24 år

  • 15 vundet, 4 på knockout, 2 tabt og 1 uafgjort

'Kessler-lærlingen' fik kun to kampe i 2017. Den ene tabte han til danskerdræberen Arman Torosyan, og en endte uafgjort på udebane mod tyskeren Ronny Mittag. Khattab har været matchet hårdt, og talentet er solidt. Khattab har haft problemer med at holde dampen oppe over en hel kamp, og lige nu mangler der også en decideret plan for, hvad der egentlig skal ske med Khattabs karriere.

Foto: FLINDT MOGENS
Vis mere

8. Jonas Madsen, 22 år

  • 12 vundet, 4 på knockout, 0 tabt

Ungdomsverdensmesteren i letsværvægt hos IBF er ubesejret i sine 12 kampe som professionel. Boksede senest et brag af en kamp mod Andreas Lynggaard, som fortjener en revanche. Madsen har en dristig stil og er ikke bange for at tage et slag mod at sætte et ind efterfølgende. Stadig rimeligt grøn, og det er svært at spå om, hvor langt talentet rækker. Måske til en EM-kamp i fremtiden.

9. Kem Ljungquist, 27 år

  • 1 vundet, 1 på knockout, 0 tabt

Team Sauerlands nye sværvægter er en klippe på over to meter med nordiske og danske mesterskaber bag sig. Ljungquist er gået over som professionel med forventninger om at kunne snuppe en titel inden for de næste år. I weekenden bokser han sin blot anden kamp ved et Sauerland-stævne i Ludwigsburg, Tyskland. Kan blive et spændende bekendtskab.

10. Ditlev Rossing, 23 år

  • 8 vundet, 4 på knockout, 0 tabt

Mogens Palle har ført cruiservægteren frem til ungdomsverdensmesterskabet hos WBC med en uplettet rekordliste med otte sejre uden nederlag. Ditlev Rossing tog sin titel mod georgieren Soso Abuladze, hvor han måske skuffede lidt. Men Ditlev Rossing vandt, og han kan stadig udvikle sig meget og bygge videre på sin helt unge karriere i fremtiden.

11. Jeppe Morell, 28 år

  • 8 vundet, 3 på knockout, 2 tabt

En af Mogens Palles mere profilerede boksere, men leder lidt efter sin naturlige vægtklasse. Morell led et surt nederlag i sin titelkamp i letsværvægt mod svenske Sven Fornling på grund af en øjenskade. Morell har derfor allerede to nederlag på rekordlisten, men hans åbne stil kan give ham nogle spændende kampe. Det ligner dog også Morells svaghed, at han modtager mange slag.