Videnskab.dk

De senere år har forskere verden over sat tarmfloraens betydning for psyken under lup.

Endnu engang er tarmbakterierne kommet i rampelyset, da et nyt belgisk studie har vist en mulig sammenhæng mellem den type bakterier, vi har i tarmene, og depression. Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Studiet viste, at personer med depression havde et væsentligt lavere niveau af tarmbakterierne 'Coprococcus' og 'Dialister', uafhængigt af om de tog antidepressiv medicin eller ej.

I undersøgelsen, hvor mere end 1.000 personer indgik, fandt forskerne også, at blandt de personer, der angav at have en høj livskvalitet, var antallet af de to bakterietyper højere, mens dem med depression havde færre af disse bakterier end gennemsnittet, skriver The Guardian.

Hvordan det mere nøjagtigt hænger sammen, kan forskerne endnu ikke svare på. De ved for eksempel ikke, om det lavere antal tarmbakterier er et resultat af dårligt mentalt helbred, eller om det at have få bakterier kan forårsage depression.

Om ikke andet fandt det samme forskerhold, at tarmen kan kommunikere med det menneskelige nervesystem ved at producere neurotransmittere, som er signalstoffer, der er afgørende for et sundt mentalt helbred.

»Vi undersøgte, om tarmbakterier generelt ville have et middel til at tale med nervesystemet ved at analysere deres DNA. Vi fandt ud af, at mange (tarmbakterier, red.) kan producere neurotransmittere eller forstadier til stoffer som dopamin og serotonin,« siger en af forskerne bag studiet Jeroen Raes, Rega Institute for Medical Research, University of Leuven, Belgien, til The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Både dopamin og serotonin spiller komplekse roller i hjernen, og eventuelle ubalancer har længe været forbundet med depression, skriver the Guardian.

Andre forskere har dog tidligere over for Videnskab.dk kaldt det store fokus på tarmbakterier for ’hypet’:

»Der er meget hype omkring tarmbakterierne, men vi mangler stadig at se egentlige beviser for, at tarmbakterierne virkelig er så vigtige på længere sigt,« sagde professor Thorkild I. A. Sørensen fra Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksberg Hospital til Videnskab.dk i 2015.

 

Andre artikler på Videnskab.dk