Store mængder af gammelt snavs, indtørrede væsker i vækst og summende bananfluer. Det er blandt fundene i Aldi og Lidl, som dermed udgør supermarkedernes sorte får.

For mens supermarkedskæderne i Danmark generelt klarer sig godt, når Fødevarestyrelsen undersøger, hvor hygiejniske butikkerne er, så halter de to kæder gevaldigt efter konkurrenterne.

Det viser en opgørelse på baggrund af 3.799 kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen, som B.T. har fået aktindsigt i.

»Det er ret markant, Aldi og Lidl stikker ud her, og det er selvfølgelig ikke godt nok,« siger Michael René, ekspert i fødevarehygiejne på Københavns Professionshøjskole, og uddyber:

Billedet her er taget af fødevarestyrelsen i Lidl på et tidspunkt mellem november 2017 og november 2018.
Billedet her er taget af fødevarestyrelsen i Lidl på et tidspunkt mellem november 2017 og november 2018.
Vis mere

»Når man sælger fødevarer, skal der være styr på hygiejnen og rengøringen. Det, man kan se i mange af de her rapporter, er forhold, der i yderste konsekvens kan ende med, at kunderne kan blive syge.«

Hos Lidl og Aldi er det mere end 20 procent af kontrolbesøgene gennem det seneste år, der har udløst en sanktion - en smiley, der ikke er glad.

Gennemsnittet for alle kæder er 11,2 procent.

Samtidig er de to tyske giganter de eneste kæder, som har fået et tocifret antal af de dårligste smileys i perioden. Lidl har fået 11, Aldi har indkasseret 13 - i begge kæder har det ofte medført en bøde.

Det kommer bag på Bruno Christensen, ekspert i detailhandel.

»Begge kæder er kendt internationalt for at have meget høj kvalitet, så det undrer mig, at de kommer ud med dårlige smileys. Det harmonerer ikke med den måde, de arbejder på,« siger Bruno Christensen.

Han forventer, at opgørelsen vil få konsekvenser.

»Ledelsen i Tyskland vil ikke se med milde øjne på, at man ikke kan leve op til kravene fra myndighederne, for det er stik imod, hvad man ønsker at stå for.«

Billedet her er taget af fødevarestyrelsen i Lidl på et tidspunkt mellem november 2017 og november 2018.
Billedet her er taget af fødevarestyrelsen i Lidl på et tidspunkt mellem november 2017 og november 2018.
Vis mere

Ifølge Michael René vidner opgørelsen om grundlæggende problemer i nogle af kædernes butikker.

»Det er noget uddannelse, der er glippet. Man har simpelthen ikke fået klædt sine medarbejdere ordentligt på til at holde en god nok hygiejne og sørge for, at man kan leve op til fødevarestyrelsens retningslinjer,« siger han

Hos Aldi pointerer man, at 97,4 procent af deres rapporter lige nu er gode, og at 62 procent af deres butikker har en elitesmiley.

»Men når det er sagt, kan vi fortsat gøre det endnu bedre i fremtiden. Vi har moderniseret en lang række af vores butikker og fortsætter med at investere i vores butikker og i vores medarbejdere, og vi er overbeviste om, at det er tiltag, der vil medføre, at antallet af butikker med elitesmileys i fremtiden vil stige,« skriver Aldi i en mail.

Problemer med snavs og dårlig hygiejne har været tilbagevendende i en række af Aldi og Lidls butikker. Billedet her er taget i Aldi.
Problemer med snavs og dårlig hygiejne har været tilbagevendende i en række af Aldi og Lidls butikker. Billedet her er taget i Aldi.
Vis mere

Lidl forholder sig ikke til den samlede opgørelse, men fokuserer på de 11 grelle rapporter, kæden har fået – uden at nævne de resterende 20 sanktioner.

»I vores 117 butikker har vi på et år modtaget 11 sure smileys – og det er 11 for meget!«

»Som dagligvarekæde er det for os uacceptabelt, fordi en sur smiley først og fremmest betyder, at vi ikke har gjort det godt nok, og det er vi utrolig kede af,« skriver Lidl i en kommentar.

Lidl forklarer, at de sætter ind med tiltag i de butikker, der får dårlige smileys og understreger, at de først er tilfredse, når alle butikker har en glad smiley.

Billedet her er taget af fødevarestyrelsen i Aldi på et tidspunkt mellem november 2+17 og november 2018.  
Billedet her er taget af fødevarestyrelsen i Aldi på et tidspunkt mellem november 2+17 og november 2018.  
Vis mere