Som sexrådgiver får jeg ofte spørgsmål fra rådsøgende, som: ”Jeg har svært ved at få min partner til at komme – tænder han/hun ikke på mig?”, ”Jeg kommer rigtig hurtigt – hvad kan jeg gøre for at holde længere?” og ”Jeg har svært ved at komme – hvad er der galt med mig?”.
Alt sammen spørgsmål, som afspejler et kæmpe præstationspres grundet det såkaldte ”orgasmekrav”: Når vi har sex, er det nærmest et krav, at vi både kan give - og få - en orgasme. Vi har i samfundet skabt nogle helt bestemte fortællinger om, hvordan man gør sex ”rigtigt”, og hvad der kan kategoriseres som værende henholdsvis ”god” eller ”dårlig” sex. Og her tillægges orgasmen afgørende betydning som selve succeskriteriet for den seksuelle akt.
Det er næsten som om, at vi har et indprentet manuskript for, hvordan sex bør praktiseres: Der er nogle helt bestemte ting, som skal forløbe i en helt bestemt rækkefølge. Og i det her manuskript er orgasmen hovedsensation og klimaks for den seksuelle akt - ja, i en sådan grad, at vi somme tider kan glemme at nyde det, der bygger op til, at orgasmen overhovedet kan finde sted.
Orgasmen kan dermed ofte blive et altoverskyggende element, som stjæler spotlyset fra alt dét, som også er rart ved sex. Hvis du sidder til en tre-retters middag, som et utålmodigt barn, der kun kan vente på at få en bid af desserten, hvordan vil du så være i stand til at nyde for- og hovedretten? Og hvad hvis du aldrig når til desserten? Eller hvis desserten ikke smager som forventet? Ville hele oplevelsen så være ødelagt?
Som følge af orgasmekravet er det nærmest helt uhørt, hvis ikke vi formår at give eller få en orgasme. Og det er netop i denne sammenhæng, at sex pludselig begynder at handle om at præstere. Det er netop dér, at orgasmen får magten til at definere vores seksuelle kompetencer. Det er netop dér, at orgasmekravet skaber et præstationspres.
Man skal helst ikke komme for tidligt, men man skal heller ikke komme for sent. Orgasmen skal gerne times rigtigt: man skal komme til tiden. Man skal gerne kunne holde i x antal minutter og have en hvis mængde stamina. Men omvendt må der heller ikke gå for lang tid, før man får en orgasme, for ellers kan sex gå hen og blive langtrukkent.
Vi kan være styret af orgasmen i en sådan grad, at mange af vores seksuelle handlinger udelukkende bygges op omkring den. Vi bliver så ivrige efter en vild og våd orgasme, der i et split sekund kan tage os til den syvende himmel. Og vi bliver så ivrige efter at bevise vores seksuelle kompetencer. Men hvis vi ønsker at få orgasme, kræver det i første omgang, at vi kan være afslappede og lukke al tankemylder ude – væk med tankerne om at fremskynde en orgasme - så vi i stedet kan koncentrere os om at være i akten og nyde sex lidt mere.
Jeg skriver ikke i forsøg på at boykotte orgasmer under sex. Jeg skriver, fordi det, som sexrådgiver, ærgrer mig at høre, hvor mange der egentlig lider under et kæmpe præstationspres grundet orgasmekravet. Og jeg skriver, fordi jeg er træt af sexpartneren, der opfører sig som et dessertsultent barn ved middagsbordet. Du har hverken krav på din egen eller din partners orgasme. Ryst presset og forventningerne af dig og nyd nu hele menuen.
