Otte blev dræbt ved onsdagens togulykke. 16 såret. En af de sårede er fast pendler mellem Nyborg og København – på mandag skal han på arbejde igen.
»Jeg kommer til at kigge en ekstra gang på de andre pendlere, næste gang jeg sætter mig ind i toget. Også for at se om... Altså. Ja.«
Sådan siger Jonas Dam, der har svært ved få det ud af sin mund: At det måske ikke er alle dem, han normalt sidder sammen med, der har overlevet ulykken.
Onsdag morgen kl. 7.26 satte han sig ind i ICL 210-lyntoget mod København. Som altid i forreste vogn. Han fortæller, at han er et enormt vanemenneske – især om morgenen.
Han sætter sig samme sted i toget, på med hørebøfferne, finder den rigtige podcast og tager computeren frem for at starte dagens arbejde.
»Her et par dage efter ulykken kan jeg ikke lade være med at tænke på, at vi pendlere jo stort set sidder ved siden af hinanden hver dag. Vi er kendte ansigter, men vi taler aldrig sammen. Man passer jo sine egne vaner.«
Alligevel blev pendlernes liv og skæbner flettet sammen på den hårdest tænkelige måde den 2. januar 2019.
I videoen over artiklen kan du se, hvordan Jonas Dam kommer til at tænke på en medpassager fra Nyborg, som han ofte sidder sammen med i den kupé, der blev ramt, da en lastvognstrailer fra et godstog med al sandsynlighed blæste ind i lynoget.
»Nu ved jeg, at der er en, som afleverer børn samme sted som mig. Jeg ved, han plejer at tage samme tog som mig. Jeg ved også, han plejer at sidde i dén stillekupé, så jeg kunne ikke lade være med at tænke... Ja.. Gad vide, om han egentlig er kommet noget til.«
Jonas Dam brækkede selv hånden i ulykken og priser sig selv lykkelig for, at det ikke gik værre. På mandag håber han at have sundet sig så meget, at han kan tage turen med lyntoget til jobbet i København.
Han håber også, at han fortsat vil bevare sine egne daglige rutiner.
»Hvis du spørger mig nu, vil jeg gøre, som jeg plejer. Gå frem i den forreste togvogn og sætte mig til rette. Men jeg ved ikke, hvordan jeg reagerer, når jeg igen står på perronen. Det tør jeg ikke sige endnu.«
