Af de knapt 90 mennesker, der tog afsked med Carl-Johan Petersen torsdag den 5. september i Søborg Kirke i Gilleleje, var der kun tre, som kendte ham rigtig godt.

Før bisættelsen skulle gå i gang, åbnede himlen sig så voldsomt, at gulvet blev vådt langt ind i våbenhuset.

»Jeg tror, at himlen græder,« lød det fra sognepræst Sarah Auken, da hun bød drivvåde gæster velkommen.

»Hvad er sandheden om Carl? Det er ikke et glansbillede. Men Carl var et menneske, der havde sin plads i livet, og han gjorde det så godt, han kunne.«

Søborg kirke i Gilleleje var fyldt med knapt 90 mennesker. Få kendte Carl-Johan Petersen godt, mens størstedelen var fremmede. Men de var mødt op for at synge med på sangene, fylde bænkene og sende en sidste tanke til Carl-Johan Petersen.
Søborg kirke i Gilleleje var fyldt med knapt 90 mennesker. Få kendte Carl-Johan Petersen godt, mens størstedelen var fremmede. Men de var mødt op for at synge med på sangene, fylde bænkene og sende en sidste tanke til Carl-Johan Petersen. Foto: Camilla Bøgeholt Lund
Vis mere

Sådan indledte Sarah Auken ceremonien.

Sognepræst Sarah Auken havde en uge tidligere efterlyst kistebærer på Facebook, da der ikke var noget familie til 69-årige Carl-Johan Petersen.

»Jeg ved godt, at det kan være lidt kontroversielt at skrive på Facebook efter kistebærer, men jeg er overvældet over den interesse, der har været. For mig at se viser det bare, at der er rigtig mange mennesker, som gerne vil hjælpe, og som også synes, at det er vigtigt, at man bliver sendt af sted med værdighed og respekt,« siger Sarah Auken.

I kirken lærte de mange fremmødte Carl-Johan Petersen lidt bedre at kende.

Selvom de mange gæster til bisættelsen var ukendte for Carl-Johan Petersens bedste ven, schæferhunden Aika, tog hun pænt imod dem.
Selvom de mange gæster til bisættelsen var ukendte for Carl-Johan Petersens bedste ven, schæferhunden Aika, tog hun pænt imod dem. Foto: Camilla Bøgeholt Lund
Vis mere

Han var uddannet klejnsmed. Han nød at tage sin campingvogn og suse op i de svenske skove. Når han legede i gården som barn, havde hans mormor altid råbt: ‘Så er der kaffe, Carl!’.

Han var i mange år buschauffør, hvor han kørte 2A, 6A og 350S i København. En episode herfra indkapsler måske en stor del af, hvem han var.

En mand var gået ind i bussen med sin hund, men Carl-Johan Petersen så, at hundenes hale stak ud ad døren. Han bad ejeren om at rykke hunden lidt længere ind, hvortil ejeren svarede: ‘Nej, så kan den lære det.’ Det kunne Carl ikke bære, så han lukkede døren manuelt, så der ikke skete noget med hundens hale.

Carl-Johan Petersens bedste ven, schæferhunden Aika, havde også plads helt fremme i kirken. Den listede stille rundt og hilste på de mange fremmede mennesker. Men ellers var der ikke en lyd fra den.

Forrest gik Carl-Johan Petersens gode ven og kollega gennem ti år, Kim Andersen, og gode ven med fælles passion for hunde, Flemming Andersen.
Forrest gik Carl-Johan Petersens gode ven og kollega gennem ti år, Kim Andersen, og gode ven med fælles passion for hunde, Flemming Andersen. Foto: Camilla Bøgeholt Lund
Vis mere

»Han var et hundemennesker udover alle grænser,« fortæller Flemming Andersen, som Carl-Johan Petersen overtog Aika af for et år siden.

»Afdelingen på Hillerød Sygehus var så store mennesker, at jeg kunne få lov til at tage Aika med derop. Men jeg nåede aldrig derop med Aika. Den sved.«

»Det er opstandelsens vejr. Vi startede med det vildeste regnvejr, og nu bager solen igennem vinderne. Det minder mig om, at kærligheden er stærkere end døden,« siger Sarah Auken halvvejs igennem bisættelsen, og folk begynder at synge 'Nu falmer skoven trindt om land'.

»Af jord er du kommet,« Sarah Auken går i gang med sidste del af bisættelsen.

Carl-Johan Petersens bedste ven, schæferhunden Aika, tager afsked med sin ejer.
Carl-Johan Petersens bedste ven, schæferhunden Aika, tager afsked med sin ejer. Foto: Camilla Bøgeholt Lund
Vis mere

I det øjeblik begynder Aika at hyle.

»Af jord skal du blive.« Aika bliver ved med at hyle.

Fire af de seks mennesker, der bærer kisten ud, kender ikke Carl-Johan Petersen.

»Det er for at give en hånd med. Alle fortjener en værdig afgang herfra,« siger Kristian Jersing, der var med til at bære kisten, og tilføjer:

Sognepræst Sarah Auken efterlyst for en uge siden kistebærer til Carl-Johan Petersens kirke. Han blev løftet ud af kirken af to venner og fire fuldstændig fremmede.
Sognepræst Sarah Auken efterlyst for en uge siden kistebærer til Carl-Johan Petersens kirke. Han blev løftet ud af kirken af to venner og fire fuldstændig fremmede. Foto: Camilla Bøgeholt Lund
Vis mere

»Man kunne have håbet på, at alle de her mennesker havde siddet om ham, da han var i live. Men sådan fungerer det ikke altid. Det var dejligt at se, at folk støtter op.«

Det havde nok ikke passet Carl-Johan Petersen at have knapt 90 mennesker omkring sig, da han levede. Der var rigeligt med mennesker omkring ham i arbejdet som buschauffør. Og de var nok ikke altid lige venlige.

De, der havde betyder mest i det levede liv, var der i kirken: Schæferhunden Aika og de to venner Kim Andersen og Flemming Andersen.

»Så er der kaffe, Carl,« slutter Sarah Auken bisættelsen, og så er der kaffe og kage i våbenhuset.