Tronkærlund i Skødstrup nord for Aarhus er en rolig, lukket villavej med store, nybyggede og dyre ejendomme. Husene ligger højt med udsigt til marker og åbne landskaber, og i takt med de stigende boligpriser i Aarhus, er stedet blevet populært blandt børnefamilier.
Men midt imellem de velholdte villaer og haver udspiller sig et større juridisk drama, der efterhånden har stået på i seks år. Kommunen, Gældsstyrelsen, politiet og sågar skiftende justitsministre har været involveret i skandalesagen, der nu snart ser ud til at få en ende.
Sagen, som i årevis har givet naboer rynkede bryn i panden, drejer sig om spritny og helt ubrugt luksusvilla på 286 kvadratmeter til cirka 5 millioner kroner. Den hvide villa på Tronkærlund 28 er i to etager, har store og moderne gulv til loft-vinduer og fladt sort tag. Og med otte værelser og to badeværelser lyder boligen som noget af en ejendomsmæglerdrøm. Der er bare ét kæmpe stort problem.
Villaen er hamrende ulovligt opført. Det skriver Aarhus Stiftstidende, der gennem årene har dækket den spektakulære sag.
Derfor står kæmpevillaen også tom og gror langsomt til som et andet spøgelseshus, alt imens byggerod og affald hober sig op på grunden og skæmmer på den pæne forstadsvej.
»Det er ærgerligt, at ejendommen får lov at stå og se sådan ud så længe. Det ser jo trist ud, at der ligger møbler, tøj og byggematerialer rundt i det høje græs,« siger Eva Langberg, der bor på veje, til B.T. Aarhus.
Det er Alireza Shahri og hans samlever Neda Ahmadian, der ejer huset.
Villaen er ulovlig, fordi husets sokkel er blevet bygget 30 centimeter for høj i forhold til, hvad byggetilladelsen tillod. Det var tydeligt for naboerne, at fundamentet var støbt i for høj en kote, så kommunen blev kontaktet.
Reglerne er til for at sikre, at nogle huse ikke dominerer i terrænet over de andre omkringliggende huse. Sagen blev undersøgt, og kommunen udstødte i marts 2015 et påbud om at standse byggeriet og erstatte soklen med en, der opfyldte kravene.
Det skete bare ikke. Og selvom bygherrerne fik afslag på en ansøgning om dispensation, fortsatte byggeriet derudaf. Da Aarhus Kommune havde udstedt ikke mindre end tre påbud om at standse byggeriet, blev bygherren anmeldt til Østjyllands Politi i 2016.
I november 2017 faldt der dom i sagen i Retten i Aarhus: Ejerne har overtrådt Bolig- og Bygningslovgivningen og skal hver især betale ugebøder af 500 kroner, indtil huset er blevet revet ned, og gulvsoklen er blevet sænket til den tilladte højde.
Men ejerne ignorer både påbud politianmeldelser, dom og bøder, alt imens huset vokser videre.
Myndighederne får dog ikke opkrævet de mange bøder, fordi den instans, som skal inddrive ubetalte bøder, Politiets Administrative Center, ikke har adgang til det nye gældsinddrivelsessystem, der i mellemtiden er blevet implementeret.
Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, sender et brev til justitsminister Nick Hækkerup, hvor han klager over, at det endnu ikke er lykkedes myndighederne at stille noget op med den ulovligt opførte villa.
Aarhus Kommune har også flere gange rykket Gældsstyrelsen for sagen.
Først nu ser det ud til, at der sker noget i sagen. Ifølge Århus Stiftstidende har Gældsstyrelsen nemlig stillet en række spørgsmål til kommunen, der indikerer, at styrelsen arbejder på en tvangsauktion af ejendommen.
En ny ejer skal enten rive ejendommen ned og bygge nyt eller finde ud af på en eller anden måde at få bygningen lovliggjort.
Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti Knud Mathiesen er forarget over, at sagen har kørt så længe:
»Det ser forfærdeligt ud derude, og det kan man ikke byde naboerne,« siger han Til B.T. Aarhus.
Han tror, det er problemerne i Gældsstyrelsen, der er årsag til den lange forhaling af sagen:
»Det er ikke til at forstå, at dagbøderne ikke er blevet inddrevet. Det sender et virkelig dårligt signal, at myndighederne ikke griber ind.«
Viggo Jonasen er formand for Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune for Enhedslisten, og han kan ikke svare på, hvis skyld det er, at der ikke er blevet grebet ind noget før.
»Jeg ved ikke engang, om det er kommunen eller retssystemet, der har været sløve. Men uanset kan jeg godt forstå, at naboerne er frustrerede,« siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Alireza Shahri og hans samlever Neda Ahmadian. Men ifølge Århus Stiftstidende har Alireza Shahri tidligere givet udtryk for, at han godt var klar over, at byggeprojektet var ulovligt.
'Jeg ved godt, at jeg ikke måtte bygge videre, men jeg var vred over naboerne, derfor byggede jeg videre,' skulle han på et tidspunkt have skrevet til Aarhus Kommune.
