»En ond drøm, man håber at vågne fra.«

Sådan beskriver Glen Martin de seneste tre dage. Mandag aften fik han overbragt den frygtelige besked om, at hans tidligere kæreste og siden nære veninde, Louisa Vesterager Jespersen, var blevet myrdet under sin rejse i Marokko.

Deres historie begyndte i 2016.

Her krydsede deres veje hinanden, da de mødtes i Glens hjemland, Norge. Hurtigt blev de forelskede, og kort tid efter kunne de kalde sig kærester.

Glen Martin og Louisa Vesterager Jespersen var kærester i ca. to år. Nu fortæller han om Louisa, som han blandt andet kalder omsorgsfuld, betænksom og en glædesspreder.
Glen Martin og Louisa Vesterager Jespersen var kærester i ca. to år. Nu fortæller han om Louisa, som han blandt andet kalder omsorgsfuld, betænksom og en glædesspreder. Foto: Glen Martin
Vis mere

Det varede ved indtil sommeren 2018, hvor de skiltes som tætte venner, og sådan er det fortsat.

Indtil mandag.

»Jeg er i Skotland for at besøge noget familie, og jeg kunne læse, at der var en dansk og norsk pige, der var blevet dræbt i Marokko, hvor jeg vidste, at Louisa var. Men jeg benægtede det inde i mig selv. Jeg sagde til mig selv, at det ikke var dem,« fortæller 24-årige Glen Martin i telefonen fra Skotland til B.T.

Men der gik ikke længe, før Glen måtte indse det. Louisa og hendes veninde, norske Maren Ueland, som Glen har mødt ad flere omgange, var de dræbte kvinder.

Myrdet i det, der nu bliver efterforsket som en terrorhandling.

»De to første dage troede jeg næsten ikke på det. Der gik en stund, før det gik op for mig. Jeg kunne næsten ikke snakke, og alt var gråt,« fortæller en tydeligt påvirket Glen.

Louisa havde - og har stadig - en kæmpe plads i Glens hjerte.

Glen Martin og Louisa Vesterager Jespersen var kærester i ca. to år. Nu fortæller han om Louisa, som han blandt andet kalder omsorgsfuld, betænksom og en glædesspreder.
Glen Martin og Louisa Vesterager Jespersen var kærester i ca. to år. Nu fortæller han om Louisa, som han blandt andet kalder omsorgsfuld, betænksom og en glædesspreder. Foto: Glen Martin
Vis mere

Når han bliver bedt om at beskrive sin ekskæreste, har han svært ved at kortfatte sig.

Han kalder hende »energisk, inkluderende, omsorgsfuld, fjollet og betænksom«.

Men fem ord er ikke nok, mener Glen. Ikke hvis man virkelig skal forstå, hvem Louisa var.

Derfor satte han sig onsdag for at skrive et brev.

Glen Martin og Louisa Vesterager Jespersen var kærester i ca. to år. Nu fortæller han om Louisa, som han blandt andet kalder omsorgsfuld, betænksom og en glædesspreder.
Glen Martin og Louisa Vesterager Jespersen var kærester i ca. to år. Nu fortæller han om Louisa, som han blandt andet kalder omsorgsfuld, betænksom og en glædesspreder. Foto: Glen Martin
Vis mere

Et brev til Louisa.

'Det knuser mit hjerte, at der findes nogen, der vil dig ondt. Du så altid det bedste i folk, og du fik altid det bedste ud i folk omkring dig,' skriver Glen i brevet, der er lagt ud på hans Facebook-profil.

I brevet skriver Glen også om, hvor nysgerrig Louisa var. De delte begge interessen for naturen, og han husker, hvordan hun tit 'forsvandt', når de var ude at gå.

Da han vendte om, kunne han så finde hende i færd med at nyde en blomst, en flot udsigt eller noget helt tredje.

Og netop Louisas eventyrlyst sendte hende rundt i verden. Ligesom det sammen med veninden Maren sendte hende til Marokko for at dyrke interessen for vandring og kajaksport.

Glen Martin og Louisa Vesterager Jespersen var kærester i ca. to år. Nu fortæller han om Louisa, som han blandt andet kalder omsorgsfuld, betænksom og en glædesspreder.
Glen Martin og Louisa Vesterager Jespersen var kærester i ca. to år. Nu fortæller han om Louisa, som han blandt andet kalder omsorgsfuld, betænksom og en glædesspreder. Foto: Glen Martin
Vis mere

Eventyret endte alt for hurtigt, men inden nåede hun ifølge Glen at efterlade en del af sig i sine nærmeste.

'Du vil leve videre i hjertet hos alle de mennesker, du har mødt gennem dit livs rejse. Jeg bærer dig med mig resten af vejen og tager dig op på fjeldene og ned ad floderne, du aldrig fik mulighed for at opleve. Du har en speciel plads i mit hjerte, og den er reserveret til dig i resten af mit forhåbentligt lange lange liv. For at få plads til dig i mit hjerte måtte jeg også give en del af mit. Så en del af mig døde mandag morgen,' skriver Glen i brevet.

Marokkansk politi har anholdt fire personer i sagen.

Tre af dem figurerer på en delt video, hvor de sværger troskab til Islamisk Stat.