Fra hjemmet i engelske Richmond har 44-årige Klavs Valskov og konen Francesca kunnet følge med i det hele.

Hvordan både Danmark og Italien - som de hver især kommer fra - er blevet lukket ned. Nu gælder det så også for England.

»Nu er det virkelig voldsomt. Jeg tolker det som om, det er lige en tand skarpere end i Danmark. Fordi vi har fulgt med flere steder, synes vi, det gik langsomt her.«

Sådan fortæller Klavs Valskov til B.T. Han hoster indimellem. For han er - formentlig - ramt af coronavirus.

Det samme er konen Francesca nok. Symptomerne kom snigende. Han havde hovedpine, konen havde ondt i brystet. Langsomt kom feberen, hosten og ondt i halsen.

De er ikke blevet testet, men en ambulanceredder har sagt, at 'det nok er det'. Parrets 13-årige datter havde feber for halvanden uge siden, mens den yngste på seks umiddelbart er gået fri. De er lige nu alle isoleret i hjemmet på anden uge. Her har de kunne se, hvordan hverdagen egentlig fortsatte ret normalt for andre.

»Udfra hvad vi oplever, har folk fortsat med at gå ture. Alt har jo været åbent indtil mandag, hvor Boris (Johnson, red.) lukkede alt ned - endnu mere end i Danmark. Kun to må gå sammen,« fortæller Klavs Valskov, der er partner i bureauet Frankly, og som arbejder i både København og England.

Og han og konen mener i den grad, det er gået for langsomt i England. Især når de har talt med venner og familie i Italien på videochat.

Klavs Valskov og konen Francesca.
Klavs Valskov og konen Francesca.
Vis mere

»De har siddet og kukkeluret i ugevis og kigger herop. Alle ved, de var forsinkede. De har sagt ‘hvad laver I? Hvorfor gør I ikke noget i tide? Lad nu være med at lave fejlen, vi lavede. Se hvor vi står nu’. Det har vi hørt gentagne gange. Nogle af de venner, vi har, er læger og sygeplejersker, der står i det. De har sagt til os, de ikke kan forstå det. Når man lever i det, kan man ikke se det til at starte med. Når man hører det og ser hvad der foregår, har man svært ved at forstå, det er gået så langsomt,« siger Klavs Valskov.

Samtidig har det også sat tankerne i gang. For kapaciteten på sygehusene er ikke voldsomt stor, og det har medført bekymringer i hjemmet.

»Vi føler os mere bekymrede over at være her end f.eks. i Danmark. Vi føler os ikke helt sikre på, om kapaciteten er til stede. Og nu er vi jo faktisk syge og har været det længe, så det tyder da på, vi nok skal komme igennem det. Især min hustru har været rigtig bange undervejs, for hvad nu hvis sygdommen begynder at eskalere, som man hører om. Er der så plads? Det ved vi faktisk ikke,« fortæller Klavs Valskov..

Hvornår han og konen er blevet smittet, kan de kun gisne om.

Regner de tilbage, i forhold til hvornår symptomerne startede, kan det være for op til en måned siden.

»Man bliver helt rundt på gulvet. Jeg har fløjet, været i København, vi har mødt mennesker. Det kan være i bussen, det kan være i supermarkedet. Det er virkelig svært at definere, når det er så lang tid. Det gør det lidt skræmmende. Vi har selvfølgelig prøvet at tænke over, om nogen har været på besøg. Det har der jo været, men hvem er det så? Det er helt umuligt,« siger danskeren.