De fleste har formentlig vænnet sig til tanken om at bruge mundbind, når man skal ud at flyve næste gang.

Men du kan som flypassager meget vel komme til at skulle tage endnu et skridt for at undgå coronasmitte.

Qatar Airways går i hvert fald endnu længere end kun at bede passagerne om at have mundbind på.

Skal du i nærmeste fremtid flyve med flyselskabet, skal du i tillæg til mundbindet også bruge et såkaldt ansigtsvisir.

Her ses biblioteksmedarbejder Jørgen Holst-Rasmussen fra Humlebæk me et ansigtsvisir. Nu må du ikke flyve med Qatar Airways uden et ansigtsvisir.
Her ses biblioteksmedarbejder Jørgen Holst-Rasmussen fra Humlebæk me et ansigtsvisir. Nu må du ikke flyve med Qatar Airways uden et ansigtsvisir. Foto: Oscar Scott Carl
Vis mere

Ellers kan du godt glemme at flyve med Qatar Airways.

»Hvis nogen nægter at bruge ansigtsvisir, vil de blive nægtet ombordstigning,« siger en talsperson for Qatar Airways til CNN Travel.

Dog har dette krav nogle undtagelser.

Qatar Airways oplyser, at de rejsende på business-klasse kun skal have ansigtsvisiret på, når de skal ind på flyet, og når de forlader det.

Årsagen er, at der en rimelig afstand mellem passagerne på den dyre klasse, at det ikke er nødvendigt med ansigtsvisir under flyvning.

Her ses Boeing 777 fra Qatar Airways.
Her ses Boeing 777 fra Qatar Airways. Foto: RICHARD WAINWRIGHT
Vis mere

For den store gruppe, som sidder på økonomiklassen, gælder, at de kun må tage ansigtsvisiret af, når der skal spises.

Og hvad så med kabinepersonalet?

De skal både bære sikkerhedsbriller, handsker og en særlig jakke, der skal forhindre smitte, skriver CNN Travel.