Sjællands Universitetshospital i Køge har intetanende lagt væg til et kunstnerisk svindelnummer. Men sygehuset er ikke det eneste, der bliver snydt.
»Bliver mit billede udstillet? Det lyder interessant,« siger den svenske 51-årige freelancefotograf Alexander Arntsen, da B.T. kontakter ham.
Årsagen, til at Alexander Arntsen ikke aner, at hans billede bliver udstillet, er ganske udspekuleret.
Hvordan det hænger sammen, vender vi tilbage til senere.
Lad os først zoome ind på murstensvæggen på den lange gang på Universitetshospitalet i Køge, hvor patienter, pårørende og ansatte daglig strømmer forbi.
Siden starten af november har en del af væggen været prydet af 40 fotografier af snelandskaber, efterårsstemning og morgendis.
På en lille hvid seddel på billederne står der, at manden bag udstillingen er Steen Nilsson.
En billedsøgning på Google, som B.T. har foretaget, afslører dog, at det er en sandhed med modifikationer.
Det viser sig nemlig, at et fotografi af en buket gule blomster, et billede af en gylden solnedgang over en sandbanke og et billede af en isfrossen sø er identisk med billeder, der ligger på nettet.
Men det er ikke de eneste. Minimum 11 af fotografierne af Steen Nilsson stammer fra diverse billedplatforme og hjemmesider, viser B.T.s research.
Med andre ord er der tale om kopier.
Det er også via billedsøgningen i Google, at det er lykkedes B.T. at spore et af fotografierne tilbage til Alexander Arntsen.
»Jeg bliver virkelig arrig. Det er ulovligt at bruge andres billeder uden at få lov. Og når han så ovenikøbet påstår, at han selv har taget dem, så er det jo helt grotesk,« siger Alexander Arntsen.
Det er langtfra første gang, at Steen Nilsson udstiller Alexander Arntsens fotografi. I et opslag på Facebook fra oktober 2020 skriver Steen Nillson:
»Det har været en tilfredsstillende udstilling, jeg har haft i Skælskør gamle rådhus. Over hundrede har kikket ind, og jeg har mødt skønne mennesker, og billeder har fået nye hjem. Næste udstilling bliver i Slagelse sammen med andre kunstnere i en måned.«
Opslaget er flankeret af et billede, hvor Steen Nilsson sidder på en bænk med tre billeder, hvor det ene er Alexander Arntsens.
Alexander Arntsen oplever flere gange om måneden, at hans billeder bliver brugt, uden hans tilladelse, men han har aldrig oplevet noget lignende.
»Det er rigtig lavt gjort. Jeg har som princip, at når jeg finder ud af, at folk bruger mine billeder, så sender jeg en faktura. Og den her bliver stor,« understreger Alexander Arntsen.
B.T. har vist advokat i Dansk Journalistforbund Anders Sevel Johnsen de billeder, som vi kan afsløre stammer fra internettet.
»Det er sgu ret specielt. Jeg har set mange ophavsretskrænkelser og hørt på mange undskyldninger, men de fleste ved godt, at de ikke kan sætte deres eget navn på andres billeder,« forklarer han.
Ifølge Anders Sevel Johnsen er der tale om to ophavsretskrænkelser, hvis en fotograf både bruger andres billeder uden at få lov og samtidig påstår, at det er hans egne.
Men hvad siger Steen Nilsson?
Til at starte med fortæller han, at alle billederne på udstillingen er taget med hans kamera. Men da B.T. konfronterer ham med, at 11 af billederne figurerer på diverse sociale medier og hjemmesider, og at et af dem kan spores tilbage til Alexander Arntsen, trækker han i land.
»Jeg har 6.000 billeder på min Facebook-profil. Nogle af dem har jeg selv taget, og andre har jeg taget fra Facebook. Hvis der ikke har været signatur på, kan jeg godt have svært ved at huske, hvilke jeg selv har taget,« forklarer han.
Så når du udstiller, ved du ikke, om det er dig selv, der har taget billederne?
Jeg vil bestemt ikke afvise, at det er det, der er sket.
Alexander Arntsen er utilfreds med, at hans billede bliver udstillet, uden at du har spurgt om lov først, og at du udstiller det i dit navn.
»Jeg kan ikke sige andet, end at jeg ikke kender manden. Hvis jeg er stødt på et billede med signatur på, så kommer der signatur på, men det er der ikke kommet på hans, for jeg ved ikke, hvem han er.«
Så du har tænkt, at det er okay at bruge det og sige, at det er dig, der har taget det?
»Ja, hvis det kan bruges, for der er ikke ophavsret på de billeder.«
Men der tager Steen Nilsson fejl. Ifølge Facebooks regler må man gerne dele billeder, som andre har lagt op, men det er et klart brud på reglerne at downloade andres billeder, udstille dem og påstå, at man selv har taget dem.
Så potentielt kan du godt have 11 billeder hængende på din udstilling, som du ikke selv har taget?
»Ja, det kan godt være, for der er billeder, som jeg ikke på nogen måde kan huske noget om, fordi de er så gamle. Jeg bliver dig svar skyldig. Men jeg ønsker ikke at genere andre mennesker.«
Formanden for kunstforeningen på Sjællands Universitetshospital, Tine Hviid Christoffersen, er overrasket over at høre, at der er problemer med ophavsretten på udstillingen.
»Når jeg hører, der er den mindste tvivl om ophavsrettighederne på billederne, så vil jeg straks bede Steen Nilsson om at tage udstillingen ned,« skriver hun i en mail til B.T.
»Hvis det senere viser sig, at der ikke er problemer med ophavsretten, så er Steen Nilsson velkommen en anden gang.«
Udstillingen var planlagt til at vare december ud, men i onsdags nedtog Steen Nilsson billederne fra murstensvæggen på Universitetshospitalet i Køge.
