»Er der nogen af jer, der har overvejet selv at tage imod jeres barn,« spørger Anja Bay, der står bag et af tidens hotteste fødselsforberedelseskurser: ’Smertefri fødsel’.

Jeg rækker tøvende en hånd i vejret – som den eneste af de 12 gravide kvinder, der en fredag i marts er på seks timers ’smertefri fødsel’-bootcamp med Anja Bay ved roret.

At tage imod mit barn, når jeg føder, er egentlig ikke noget, jeg sådan har gennemtænkt, inden jeg står dér med hånden oppe.

Men en hjerteveninde endte helt uventet med at tage imod sit barn, da jordemoderen under fødslen sagde noget i retning af ’kom lige med din hånd’. Og dét har hun beskrevet som en ret stor oplevelse.

I denne uge er jeg gået på barsel. Der er mindre end fire uger til min termin. Fire uger til, at jeg for alvor bliver mor.

Tænk at den dag, jeg for et år siden troede aldrig ville komme, nu er så tæt på.

Slut med struds

Alt for længe har jeg frygtet fødslen og nægtet at tænke på eller tale om den. Vel vidende, at jeg jo ikke kan komme uden om den.

Men nu er det slut med at lege struds. Jeg har taget kampen op mod min frygt for selve fødslen ved at søge viden. For jo mere jeg ved, desto mindre nervøs er jeg. Ja, på kanten til tryg.

Anja Bay beder mig komme op foran gruppen af mere eller mindre højgravide kvinder, så vi kan simulere fødslen, og hvordan jeg selv kan tage imod mit barn.

»Du rækker bare hænderne ned, tager imod og tager så dit barn op til dig ...«

Det lyder så simpelt. Og ja, hvorfor gøre det mere kompliceret, tænker jeg, mens Anja ’presser’ en blød babydukke ud under min bluse og ned i mine arme.

Træk vejret

Jeg har været meget skeptisk over for konceptet ’Smertefri fødsel’.

Som om en fødsel kan være smertefri uden fuld narkose.Yah, right - den hopper jeg ikke på.

Men nysgerrigheden løb af med mig, efterhånden som flere anbefalede mig netop denne fødselsforberedelse. Kvinder, der selv har født med teknikkerne. En lille smagsprøve til et foredrag, der var som at se solens stråler bryde gennem skydækket på en grå dag, og jeg måtte bare vide mere. Lære mere.

Det, Anja Bay talte om, gav mening for mig på en måde, som ingen anden fødselsforberedelse har gjort indtil nu. Så af sted på bootcamp med mig.

’Smertefri fødsel’ handler også om at håndtere panik – og selvfølgelig smerte. Og dét gør man bl.a. ved at blive bevidst om sin vejrtrækning og ens automatiske panikreaktion på netop smerte.

»Den mest normale reaktion på en ve er, at man holder op med at trække vejret,« siger Anja Bay og forklarer, at vi i stedet skal øve os i at blive bevidste om at gøre det modsatte.

Hun sætter os i gang med en hurtig, overfladisk vejrtrækning, laboro, som vi selv skal træne hver dag derhjemme indtil fødslen, så det til sidst vil føles naturlig.

»Som en schæferhund i sommervarmen,« siger Anja Bay og stikker tungen ud, mens hun gisper.

Hun forklarer, at en dyyyyb indånding vil presse mellemgulvet ned på livmoderen, når den trækker sig sammen i en ve, mens den overfladiske vejrtrækning lader livmoderen gøre sit arbejde uden at lægge yderligere pres på den. Og de dybe indåndinger er nødvendige i pauserne mellem veerne. Og at presse ned på livmoderen, er der først brug for til sidst under  fødslen, når det er tid til at presse barnet ud.

Det lyder i mine ører ret fornuftigt, så jeg gisper løs, indtil jeg bliver svimmel.

Svimmel, fordi jeg glemmer at trække vejret ind. Det er ganske enkelt en dårlig idé at gispe på helt tomme lunger.

Svimmel, fordi jeg lige om lidt vil gispe mig igennem en rigtig fødsel.

Svimmel, fordi drømmen NU endelig går i opfyldelse.

Jeg skal bare trække vejret!