Går man ind i en fjerde- eller femteklasse i en hvilken som helst folkeskole, vil man med stor sikkerhed kunne udpege de elever, der senere i livet vil ende som stofmisbrugere. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Center for Rusmiddelforskning.
»Vi kan se, at den gruppe af unge, der har problemer i folkeskolen fra fjerde til sjette klasse, er børn, der er i højrisiko for senere at udvikle et misbrug af illegale stoffer,« siger professor Mads Uffe Pedersen fra Aarhus Universitet, der står i spidsen for projektet.
Typisk er det børn, der har problemer med at sidde stille, som ikke kan koncentrere sig, som pjækker, bliver mobbet eller selv mobber. Det er børn, der bliver ekskluderet af fællesskabet, som kommer i konflikt med lærerne, og som i høj grad er impulsstyrede, uddyber han.
Julius Mygind kan sætte flueben ved flere af de nævnte karaktertræk. Han havde det svært i skolen og blev flere gange overfaldet af jævnaldrende.
Mads Uffe Pedersens forskning viser, at 60-70 procent af dem, der ender i behandling for stofmisbrug, har haft ensartede problemer allerede i folkeskolen.
Jo tidligere misbruget er begyndt, des mere socialt belastede er de unge, og desto sværere får de ved at lægge misbruget bag sig, ser forskerne.
Hash er det mest almindelige stof blandt unge danskere. Befolkningsundersøgelser viser, at hele 41 procent af unge under 25 år har prøvet cannabis, og ifølge Center for Rusmiddelforskning tager cirka 17.000 danskere mellem 15 og 25 år stoffet næsten dagligt.
Næst efter hash er kokain, amfetamin og ecstasy de mest brugte stoffer. Både Julius Mygind og Magnus Trampe Broch har eksperimenteret med flere af dem.
Unge, der udvikler et misbrug, kommer fra både ressourcestærke og ressourcesvage familier, men et overtal af dem har haft en belastet opvækst.
»Stofmisbrug er ikke forældrenes skyld, og det er ikke et problem, man kan klare i familien. Selv ressourcestærke familier kan ikke klare det. Jeg ser flere og flere eksempler på, at familier er ved at gå i opløsning på grund af det. Det er så stort et traume, at ens barn kommer ud i et misbrug eller bliver kriminelt. Mange unge kommer fra brudte familier, men for de ressourcestærke familier, der stadig er sammen, bliver det et enormt pres, der kan skade deres selvforståelse, og vi ser ofte, at familier bliver skilt,« siger Mads Uffe Pedersen.
I forskningsprojektet 'Youth drug abuse treatment project' (forkortet YouthDAT) har Center for Rusmiddelforskning fulgt 460 unge stofmisbrugere i 21 måneder, efter de begyndte i behandling. Forskerne tegner et billede af en gruppe unge, der har ekstremt brug for struktur og rammer, men ikke får det.
»De unge, der er dygtige i skolen, går videre i gymnasiet og er sikret en stabil tilværelse, indtil de er 19 år. Men de, der ikke er bogligt stærke, kommer ud i kaos meget tidligere,« siger Mads Uffe Pedersen.
»Den gruppe (der senere udvikler et misbrug, red.) bliver hægtet af i skolen. For dem er det meget vigtigt at få et alternativ til den boglige skole, men typisk kommer de efter ottende eller niende klasse på efterskole, hvor de ryger hash og bliver smidt hjem – og så kører cirkusset ...«
Mads Uffe Pedersen mener, at et større fokus på praktiske fag kunne betyde, at de udfordrede unge ikke i samme grad bliver marginaliseret og f.eks. søger ældre venner uden for skolen, som introducerer dem til stoffer.
»Det nytter ikke at give slip på disse unge allerede i ottende-niende klasse. De har mere end nogen brug for noget at stå op til – og en dagligdag med struktur. Det er præcis sammenbruddet i dagligdagens struktur, der kendetegner de unge, der havner i et stofmisbrug,« siger han og fortsætter:
»Der er ingen unge, der ikke gerne vil have livet til at fungere. Der er ingen, der bliver afhængige af stoffer, fordi de synes, at det er skidesjovt. Det er en langsomt fremadskridende proces, de bliver rodet ind i, fordi de mangler fodfæste.«
Julius Mygind tog første skridt ud af sit misbrug, da han mødte en SSP-medarbejder, der fik ham til at turde føle sårbarhed og fik ham til at ønske en forandring. Han ville ønske, at hans forældre havde sat ham i forbindelse med en professionel behandler allerede i de tidlige teenageår.
»Hvis man allerede i sjette-syvende klasse får øjnene op for hinandens forskelligheder og accepterer hinanden, bliver det lettere at være ung,« siger Julius Mygind.
Der er behandlingsgaranti for misbrugere. Men når det gælder de helt unge, som har mange andre problemer, er det ikke nok at komme i behandling for selve misbruget.
»De unge skal have massiv hjælp. Jo yngre de er, når de udvikler et stofmisbrug, desto mere belastede er de,« siger Mads Uffe Pedersen.
»Mens de, der kommer ud i et misbrug som 18-19-årige, er lettere at få ud igen. De har ofte gået længere tid i skole, de har venner, og nogle af dem er gode i skolen. De har god effekt af behandlingen, har ikke brug for en større udredningsprocedure, og langt de fleste kommer videre i livet,« siger professoren.
Af de unge misbrugere, der fulgte den mest effektive behandling, MOVE, var omkring 50 procent stoffri, 21 måneder efter de begyndte i behandling.
»Sammenlignet med succesen blandt folk, der skal holde op med at ryge, eller overvægtige, der skal tabe sig i vægt, er det en god succesrate. Det er svært at ændre vaner og lægge livet om – 50 procent er fint i den her sammenhæng.«
