Københavns Kommune holder en rapport om overfakturering af borgere hemmelig. Men nu kan B.T. afsløre indholdet af den fortrolige rapport, der viser, at københavnere har betalt op mod ti gange for meget for renhold af fortove.

I andelsboligforeningen Sdr. Boulevard på Vesterbro i København har man i to år kæmpet for selv at få lov til at holde de fortove rene, som ligger langs foreningens bygninger. Men uden held.

Andelsforeningen er tvunget til at betale 90.000 kroner om året til Københavns Kommune for renhold af fortovene. Ifølge foreningens næstformand Aksel Graversen består kommunens arbejde i, at en kommunal medarbejder et par gange om måneden kommer forbi og samler lidt papir op.

»Og tit har vi skullet ringe til kommunen for at få dem ud, fordi fortovene har set forfærdelige ud,« siger han.

Andelsforeningen er en blandt 4.190 grundejere i København, som i mere end to år er blevet overfaktureret af Københavns Kommune for renhold af fortovene, som skal betales direkte af de grundejere, som har bygninger op ad fortovene.

I dag kan B.T. løfte sløret for, hvor stor overfaktureringen har været.

En fortrolig rapport fra kommunen, som B.T. er kommet i besiddelse af, viser, at Teknik- og Miljøforvaltningen i årevis har opkrævet en pris, der er op mod 10 gange højere, end hvad private virksomheder kan tilbyde. En af de private leverandører kan tilbyde en pris på 9 kroner pr. kvadratmeter. Forvaltningens pris er 126 kroner pr. kvadratmeter for de samme gader.

»Det laveste bud er på cirka en tiendedel af forvaltningens priser,« lyder det i rapporten, der er udarbejdet af kontrolinstansen i Københavns Kommune Intern Revision.

Sagen presser nu kommunen, fordi den ikke har efterlevet en ændring af vejloven i 2015. Her blev loven lavet om, så kommunerne skal sikre sig, at priserne på gebyrer for blandt andet renhold, skal svare til de priser, private leverandører kan udføre arbejdet for. Loven blev ændret for blandt andet at sikre en effektiv kommunal drift, ligesom gebyr-indtægterne kun må svare til den reelle udgift og ikke må fungere som en skjult skat til at løfte andre kommunale opgaver.

Med den nye lov kræves det derfor, at myndigheder skal indhente tre tilbud fra private virksomheder for at kunne sætte en pris tæt på markedsprisen. I Københavns Kommune skete det først i april 2017 - det vil sige næsten to år efter, at vejloven blev ændret.

Teknik- og Miljøforvaltningen har besluttet at holde rapporten hemmelig for 'at beskytte kommunens økonomi'. Den risikerer nemlig at blive mødt med krav fra de 4.190 matrikler, der er omfattet af fortovsordningen. 43 boligforeninger har allerede klaget til Vejdirektoratet over kommunens overpriser.

»Med rapporten er det slået fast, at overbetalingen har været ekstremt meget højere, end hvad det ville koste hos private virksomheder. Der er lagt en ulovlig skat på boligejere,« siger advokat Finn Träff, der repræsenterer boligforeningerne.

Se kommunens overpriser her:

Dette skema fra den fortrolige rapport viser Københavns Kommunes overpriser sammenlignet med private leverandører. Det laveste bud fra en privat leverandør er 9 kroner, mens forvaltningen opkræver 126 kroner for samme type gader. Vis mere

I november 2017 begynder sagen for alvor at rulle, fordi en såkaldt whistleblower anonymt skriver, at kommunen med fortovsordningen ‘stjæler borgernes penge'. Det er whistleblowerens anklager, som får kontrolinstansen Intern Revision til at gå ind i sagen og udarbejde den fortrolige rapport. Og konklusionen er klar: Borgerne har betalt for meget.

'Resultatet af udbuddet (i april 2017, red.) bekræfter således efter vores opfattelse, at whistleblowerens påstand om, at borgerne har betalt for meget for ydelsen, er korrekt, idet renholdet kan udføres til en billigere pris,' skriver Intern Revision.

Og det overrasker ikke næstformand i bestyrelsen for andelsboligforeningen Sdr. Boulevard, Aksel Graversen.

68-årige Aksel Graversen er næstformand i andelsboligforeningen Sdr. Boulevard, der årligt har betalt Københavns Kommune 90.000 kroner for at rengøre fortovene. Vis mere

»Det er forkasteligt, at kommunen kan tage sådan en overpris for noget, som andre har kunnet gøre meget billigere. Vi kunne jo lønne en vicevært for hele ejendommen for samme pris,« siger Aksel Graversen og tilføjer:

»Vi har været stavnsbundet til ordningen uden mulighed for selv at ordne det både billigere og bedre. Derfor skal vi have pengene tilbage.«

Nu er spørgsmålet så, hvor meget borgerne skal betales tilbage. B.T. har spurgt Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL), om hun vil sørge for, at grundejerne får tilbagebetalt differencen fra den laveste pris fra en privat leverandør og den pris, som forvaltningen har taget.

»Forvaltningen er forpligtet til at regne ud, hvor meget borgerne er berettiget til, og hvad det er, kommunen har taget for meget. Når forvaltningen har regnet det ud, skal borgerne have pengene tilbage. Hvis de er uenige og mener, de er berettiget til et andet beløb, så må det selvfølgelig blive afgjort i en retssag,« siger hun.

Som en konsekvens af sagen besluttede et flertal i Borgerrepræsentationen torsdag, at opgaven med renhold af fortovene nu skal udliciteres.

Se den fortrolige rapports forside her:

Her ses forsiden af rapporten, som Intern Revision har sendt til Pernille Andersen og Torben Gleesborg, der er direktører i Teknik- og Miljøforvaltingen. Forvaltingen har besluttet at holde rapporten fortrolig for borgerne af hensyn til kommunens økonomi - det kan blive dyrt, hvis forvaltningen bliver mødt med tilbagebetalingskrav fra de 4.190 matrikler, der er omfattet af fortovsordningen. Vis mere