En sejlivet myte lyder, at kvinder bruger begge hjernehalvdele samtidigt, mens mænd kun bruger én ad gangen.

Men det passer altså ikke, fortæller dansk en forsker i den danske hjerne-podcast Brainstorm. Det skriver Videnskab.dk.

»Hvis det passede, ville vi se flere mandlige patienter, der fik sprogvanskeligheder efter en blodprop. Det er nemlig sådan, at vi har to pulsårer til hjernen, der leverer ilt til hver sin hjernehalvdel. Som regel sætter der sig kun en prop i den ene side, og hvis mænd i højere grad havde sprogcentret i den ene side, burde de blive hårdere ramt af sprogproblemer end kvinder, der ifølge myten gør brug af begge hjernehalvdele,« siger Mikkel Wallentin til Videnskab.dk.

Han er hjerneforsker og lektor på Aarhus Universitet og har netop udgivet et nyt studie, som undersøger, hvor ofte mænd og kvinder får sprogvanskeligheder, også kaldet afasi, efter en blodprop i hjernen.

Jesper Mogensen, der er professor i neurovidenskab ved Københavns Universitet, mener, studiet ser fornuftigt ud, men er ikke overrasket over resultaterne.

Når det er sagt, er der ifølge Jesper Mogensen flere studier, som peger på, at mænd generelt er lidt bedre til at finde vej, mens kvinder er lidt bedre sprogligt.

De konklusioner skal dog tages med et gran salt, da der ifølge den danske forsker både inden for forskning og mediernes dækning af den er et stort fokus på forskelle mellem mænd og kvinders hjerner.

»Det er generelt interessant for forskere at finde uligheder, men der opstår også det, vi kalder publication bias (udgivelses-partiskhed på dansk, red.). Undersøgelser, der finder forskelle, har ganske enkelt lettere ved at blive udgivet end undersøgelser, der ikke gør - hvis de sidstnævnte overhovedet bliver forsøgt udgivet.«

Både Jesper Mogensen og Mikkel Wallentin er enige om, at der er forskelle på mænd og kvinders hjerner. Men de er meget små og overskygges af meget større individuelle forskelle, der også forekommer inden for kønnene.

»Generelt siger man, at kønnet står for mellem 1-2 procent af de her forskelle, mens anden arv og miljø fylder resten,« siger Mikkel Wallentin.

»Hvis du vil finde ud af, om en person er god til at køre bil eller tale fransk, så skal du kigge på, hvor meget de har kørt bil, og hvor meget fransk, de har talt - ikke på deres køn,« tilføjer han.

Mikkel Wallentin fremhæver dog, at man bedre kan se kønsforskellene, når man kigger på de personer, der har problemer med at udføre noget bestemt.

»Kvinder har f.eks. en lille generel fordel, når det kommer til sprog. Den er så lille, at man ikke ser det i den generelle befolkning, men hvis man kigger på specialklasser (i skolen red.) bliver det pludselig meget tydeligt, at der er en overvægt af drenge med sproglige vanskeligheder. Det er nok den slags effekter, som vi overfortolker,« siger Mikkel Wallentin.

 

Andre artikler på Videnskab.dk