Det startede med et billede af verdens rigeste tissemand - nu er både Trump, Amazon, sladderpressen og Saudi-Arabien indblandet

Det er historien om, hvor dumt smarte mennesker kan opføre sig. Og hvordan et nøgenbillede på internettet i ét sjældent tilfælde kan føre til noget godt.

Verdens rigeste mand, Jeff Bezos, har for længst indrømmet, at det var en rigtig dum idé, da han sendte sin elskerinde Lauren Sanchez et vellignende billede af sig selv og sin egen feststemte tissemand.

Men heldigvis var der én næsten lige så rig mand, der opførte sig endnu dummere end Bezos.

Bezos-elskerinden Lauren Sanchez.
Bezos-elskerinden Lauren Sanchez. Foto: GABRIEL BOUYS
Vis mere

Således forsøgte kongen af den amerikanske tabloidpresse og Donald Trumps nære ven David Pecker at afpresse Jeff Bezos. Og det skulle han aldrig have gjort.

Trods trusler om at offentliggøre de vellignende nøgenbilleder, som Pecker ad endnu ukendte omveje havde fået fingre i, sagde Bezos nemlig 'fuck you' ... eller ord, der rummer mening.

I stedet for at indstille sin tilbundsgående undersøgelse af David Peckers mest kendte blad, The National Enquirer, og give tabloid-kongen den offentlige undskyldning, han forsøgte at true sig til, offentliggjorde Jeff Bezos serien af truende e-mail fra Peckers firma, American Media Incorporated (AMI).

Og så så skete det utrolige.

Den amerikanske presse elsker Benzos-historien. Denne overskrift leger med navnene. 'Bezos afslører Pecker' kan også læses som 'Bezos blotter Pecker' - på amerikansk-engelsk betyder 'pecker' også tissemand. 
Den amerikanske presse elsker Benzos-historien. Denne overskrift leger med navnene. 'Bezos afslører Pecker' kan også læses som 'Bezos blotter Pecker' - på amerikansk-engelsk betyder 'pecker' også tissemand.  Foto: STEPHANIE KEITH - AFP
Vis mere

Verdens rigeste mand, der ikke alene har været sin kone utro, men også var dum nok til at sende sex-beskeder og nøgenbilleder over internettet, hvis mangel på fortrolighedsforanstaltninger, han som ejer af Amazon til dels selv er ansvarlig for, er nu pludselig dagens helt.

Takket være sin modige beslutning om at udstille David Pecker og tabloidpressen har Jeff Bezos nemlig startet en ren nyhedslavine.

Det var således selvsamme David Pecker og National Enquirer, der har indrømmet, at de i 2016 hjalp daværende præsidentkandidat Donald Trump med at købe diverse påståede elskerinders tavshed.

Det er National Enquirers moderselskab, AMI, der for nylig indgik forlig med Robert Muellers uafhængige undersøgelse af eventuelle forbindelser imellem Trump-kampagnen og den russiske regering. Og endelig er det selvsamme Natinal Enquirer, der har indrømmet, at de har et finansielt samarbejde med den mordmistænkte saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman.

Når Jeff Bezos er på forsiden af National Enquirer, er historien sjælden positiv.
Når Jeff Bezos er på forsiden af National Enquirer, er historien sjælden positiv. Foto: STEPHANIE KEITH - AFP
Vis mere

Ingen navne er endnu blevet offentliggjort. Men både CNN og MSNBC har luftet muligheden for, at det kunne være elskerinden, Lauren Sanchez' egen bror eller den saudiarabiske regering, der ad omveje bragte de pinlige Bezos-nøgenbilleder videre til AMI og David Pecker.

Men uanset hvordan nøgenbillederne af Bezos slap ud, så er historien langt fra forbi.

Amazon-formuen på godt 950 milliarder kroner skal deles ligeligt mellem Jeff Bezos og hans kommende ekskone, MacKenzie Bezos. David Pecker og AMI gør sig klar til retssagen, der kan føre til kæmpeorganisationens kollaps. Amazon-aktierne fortsætter trods nøgenskandalen deres optur. Donald Trump skriver tweets, hvori han skiftevis roser David Pecker og fralægger sig ethvert kendskab til AMI og National Enquirer.

Og i Saudi-Arabien håber kronprins Muhammed bin Salman, at den amerikanske presse snart vil pege deres kameraer den anden vej.

Tabloidkongen David Pecker er kendt for sine ufine metoder. Trumps gode ven forsøgte angiveligt at afpresse Amazon-ejer Jeff Bezos.
Tabloidkongen David Pecker er kendt for sine ufine metoder. Trumps gode ven forsøgte angiveligt at afpresse Amazon-ejer Jeff Bezos. Foto: Stringer - Reuters
Vis mere