En efterårsdag i 2018 cyklede Thomas Johansen hjemmefra. Som hver dag skulle han med S-toget fra Køge mod jobbet i København. Men det var ikke en dag som alle andre. Det var dagen, hvor han gik ned med stress - igen.
»Hvis man kender til eksamensangst... var det samme følelse. Hele verden kørte i slowmotion omkring mig, og min krop sagde stop.«
»Det var ikke angst, men det var voldsomt. Jeg har været igennem turen før, men den her gang var det et wakeupcall om, at jeg skulle tage det alvorligt.«
Han er langtfra alene. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO forventes stress og depression at blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.
Thomas Johansen ringede til sin chef og meldte sig syg. Han er product manager hos Boxer, er glad for sit job, for sine kollegaer og for sin chef. Men siden 2017, hvor han blev chef, havde han stille og roligt bygget stressen op.
Mængden af opgaver voksede, og følelsen af, at han havde ansvar for 'for meget', tyngede.
»Jeg regnede ud, at jeg skulle bruge omkring 80 timer om ugen for at nå mine opgaver.«
Så meget arbejdede han ikke - og dét stressede ham. Men han peger ikke fingre ad sin arbejdsplads. For han har lært, at det er hans eget ansvar at mærke efter, hvordan han har det. Det er hans ansvar at sige fra, før det bliver for meget.
Det er han blevet bevidst om efter at have været i stressbehandling hos Rikke Maj Thauer. Hun kalder sig stressekspert og instruktør i psykisk førstehjælp og er aktuel med bogen 'Stress er også dit eget ansvar'.
Det var tydelige stress-symptomer, der fik Thomas Johansen til at søge hjælp.
»Jeg led af tankemylder, havde ondt i brystet, fik tics, blev let syg og var meget træt.«
På den psykiske side noterede han sig, at hans temperament var forandret.
»Normalt er jeg rimelig rolig, men jeg kunne mærke, at jeg hurtigere blev frustreret. Jeg havde ikke det samme overblik over mine opgaver, som jeg plejede.«
To gange før har han været sygemeldt med stress. Første gang et par måneder. Anden gang - for 10 år siden - trak han stikket i næsten to år. Denne gang nåede han at reagere i tide.
Fortiden er ikke problemet
Henover vinteren var han tilbage på job, men den 14. februar sygemeldte 38-årige Thomas Johansen sig. Han ringede til sin sundhedsforsikring og blev sendt til psykolog. Men det virkede ikke for ham.
»Mit problem ligger i mit arbejdsmønster. Jeg har ikke haft en traumatisk barndom, så at skulle grave i min fortid rykkede ikke noget for mig.«
I stedet fandt han frem til Rikke Maj Thauer, der viste ham en anden vej.
»Hun sagde: 'Du har det, som om du har 41 grader i feber, og du skal behandle dig selv som sådan'. Jeg troede, at jeg skulle ud at cykle eller løbe eller lægge tag, men hun sagde: 'Læg dig ned og slap af'.«
Desuden bad hun ham om at føre dagbog over, hvordan han havde det, hvordan han sov, og hvad der påvirkede ham - både positivt og negativt.
»Det var et godt værktøj for mig. Jeg kunne se sort på hvidt, hvordan jeg havde det, og hvordan bestemte ting påvirkede mig. Det blev meget visuelt for mig, hvordan jeg havde det, og dagbøgerne tvang mig til at mærke efter.«
For ham har det været en aha-oplevelse, at stress ikke kun er et problem i hans hoved.
»Det kan ikke nytte, at man kun får ro til hovedet. Du kan smide syv milliarder psykologtimer efter folk, hvis de ikke kommer hele vejen rundt, virker det ikke. Vi bliver nødt til at tænke kroppen som en helhed.«
Derfor begyndte han hos en body-sds-terapeut og en hypnoterapeut.
»Body-sds-behandleren var den første, der gav mig en fornemmelse for, hvordan min krop fungerer. Det gjorde ondt ad helvede til de første gange, fordi jeg slet ikke trak vejret ned i maven.«
Behandlingerne har givet ham en kropsbevidsthed, som han nu navigerer efter - hver dag.
»Når jeg har for meget om ørerne, kan jeg mærke det fysisk i min krop og min vejrtrækning. Det er så nemt - bare ikke når man står midt i det.«
Besøgene hos hypnoterapeuten er 'det mest syrede', han har prøvet.
»Havde nogen for et år siden sagt til mig, at jeg skulle sidde i en stol og føle, at jeg svævede og være tømt for tanker, ville jeg sige: 'Aldrig. Det er for meget hokuspokus'.«
Men efter andet besøg var han 'et andet menneske'.
»Det var som Lego-klodser, der endelig faldt på plads. Det er gået op for mig, at der er ting, der hiver i mig, men som jeg skal sige nej til.«
»For mig handler det om at være ærlig og turde sige fra. Uanset hvad andre tænker om mig og dét, jeg laver. I bund og grund handler det om at være ærlig over for mig selv.«
Efter to måneders intensiv behandling er han på vej tilbage til sit arbejde. Den 23. april begynder han i et otte ugers indkøringsforløb, han kalder det 'kravlegården'.
Thomas Johansen har selv betalt de 20.000 kroner, behandlingen har kostet, men det har været alle pengene værd. For det er en forandret Thomas Johansen, der vender tilbage på arbejde.
»Før skulle jeg have kontrol over alt og tog ansvar for alt. Men jeg har lært, at det er okay, hvis alt ikke er perfekt.«
