Opdateret: Politiet har kort efter kl. 13 pågrebet Peter Madsen – og har meldt officielt ud, at 'anholdelsesaktionen er slut'. Kl. 13.30 ser trafikken på Roskildevej ifølge Vejdirektoratet ud til at rulle nogenlunde normalt på den tidligere afspærrrede strækning mellem Damgårdsvej og Herstedvestervej.

---

Man bør som bilist, gående eller cyklist ikke nærme sig et området nær Herstedvester Fængsel i Albertslund ved København.

'Undgå området i videst muligt omfang,' lyder det i et tweet fra DR P4 Trafik.

Det drejer sig specifikt om et stykke af Roskildevej, som er spærret af politiet mellem Damgårdsvej og Herstedvestervej.

Her har politiet i øjeblikket gang i en større aktion på Nyvej, efter at livstidsdømte Peter Madsen tirsdag formiddag ved 10-tiden er flygtet fra fængslet. Følg B.T.s liveblog om den dramatiske situation i bunden af artiklen

Nyvej ligger en kilometers penge fra Herstedvester Fængsel på den anden side af Roskildevej.

Den trafikale situation er ekstra presset, fordi Herstedvestervej desuden et andet sted er spærret på grund vejarbejde.

Peter Madsen blev i 2018 idømt en livstidsstraf for mordet på den svenske journalist Kim Wall – den har han indtil i dag afsonet bag låste døre i Herstedvester Fængsel.