'Pizzakongen' døjede med alkoholproblemer, før han mødte sin nuværende kone.

Det fortæller han i et stort interview med Berlingske, hvor manden bag Gorm's Pizza bliver spurgt ind til nogle af de traumer og erkendelser, som livet har budt ham.

Han har i 13 år været Danmarks ukronede 'pizzakonge', efter han i 2008 åbnede pizzarestauranten Gorm's Pizza, der senere er blevet en kæde. Foruden den beskæftigelse har den bornholmskfødte kok også titlen som kogebogsforfatter samt tv-kok, efter han har gæstet 'Go' morgen Danmark' studiet et utal af gange.

I interviewet bliver han spurgt ind til, om han mangler at undskylde over for nogen, hvortil han svarer:

Gorm Wisweh under pressemøde på »Over Atlanten« på Restaurant Address i Hellerup fredag den 1. marts 2019. Tv programmet »Over Atlanten« har snart premiere på Kanal 5, hvor deltagerne krydser Atlanterhavet til de cirka 21 dage senere igen får fast jord under fødderne. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Gorm Wisweh under pressemøde på »Over Atlanten« på Restaurant Address i Hellerup fredag den 1. marts 2019. Tv programmet »Over Atlanten« har snart premiere på Kanal 5, hvor deltagerne krydser Atlanterhavet til de cirka 21 dage senere igen får fast jord under fødderne. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Generelt vil jeg gerne sige undskyld til dem, der har været ramt af mig i de perioder, hvor jeg har haft det allerværst. Der har jeg ikke været den bedste udgave af mig selv. Hvor jeg har haft stress eller i den periode, hvor jeg var alkoholiker eller havde i hvert fald et meget alvorligt alkoholmisbrug. Det var for 11-12 år siden, det varede halvandet år, indtil jeg mødte min kone, Charlotte.«

Han fortæller, at tonen i den periode til tider var for hård i køkkenet, samt at han i dagligdagen var en 'ucharmerende' og 'uspændende' person. Noget, han fik rettet op på, da han mødte sin kone, som han også har fået tre børn med undervejs.

Det var dog ikke alt, han fik rettet op på, da han mødte hende. Arbejdsmængden var stadigvæk høj for Gorm Wisweh, og livet som både forretningsmand og familiefar var ikke altid så foreneligt.

Da konen fødte deres første barn, havde han kun ti dages barsel. Ved barn nummer to udeblev barslen fuldkommen. Her fødte Gorm Wiswehs kone om torsdagen, og om mandagen, tre dage efter, var restaurantejeren i fuld gang med at ælte pizzadej igen.

I dag er kokken droslet betydeligt ned i antal arbejdstimer.

Så meget, at det er ham, der har det overordnet ansvar på hjemmefronten med pasning af parrets sidstfødte barn. Noget, han kalder en revanche for den manglende tid på hjemmefronten i de forhenværende 12-13 år.