Vært på realityprogrammet 'Paradise Hotel', Rikke Gøransson, er træt af corona og det, det medfører.
Hende og hundredvis af festglade realitypersoner kunne mandag få den kedelige besked om, at der havde floreret corona under dette års Reality Awards. Endda den ekstra smitsomme Delta-variant.
Det betød, at samtlige deltagere skulle gå i isolation, indtil de kunne påvise et negativt resultat fra en pcr-test.
Den besværlighed behagede ikke tv-og radioværten, der i en kort stund fik følelsen af, at hun ønskede, at hun var en af de ramte.
»En lille del af mig håbede egentlig på at få det lort (corona, red.) – med efterfølgende udgangstilladelse – så jeg kunne føle mig fri igen,« skriver Rikke Gøransson i et Instagram-opslag.
Værten skriver dog videre i teksten, at hun er glad for, at hendes planlagte ferie ikke blev ødelagt af sygdom og karantæne, som hendes kommende dage havde budt på, hvis hun var blevet testet positiv.
Lige nu kan du følge hende i sin foreløbigt sidste sæson som vært for 'Paradise Hotel'. Næste sæson bliver nemlig med hele to nye værter. Olivia Salo og Emil Olsen er dem, der skal lede spillets gang i sæson 18, der forventes af have premiere i efteråret.
Rikke Gøransson har været vært på programmet siden 2008.