Han er en af Danmarks rigeste mænd og er kendt for at få forretninger til at avle. Men det er ikke alle forretninger, der går lige går godt.

Det må Karsten Ree sande, efter at han har indkasseret et millionunderskud.

Hele 14 millioner kroner må milliardæren, der er nummer 39 på Berlingskes liste over Danmarks rigeste, se forsvinde ud mellem hænderne i selskabet Ree Invest A, som han ejer sammen med sine tre sønner Christian, Oliver og William. Det efterlader selskabet med en negativ egenkapital på knap 13 millioner kroner.

Karsten Ree har fortalt flere gange tidligere, at han, trods en formue på 3,5 milliarder kroner, er yderst sparsommelige. Og underskuddet begejstrer ham formentlig ikke. Ledelsen virker da heller ikke imponeret:

Karsten Ree er gift med Janni Ree.
Karsten Ree er gift med Janni Ree. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

‘Resultatet anses som ikke tilfredsstillende. Der forventes et positivt resultat i næste regnskabsår’, står der i ledelsesberetningen.

Ree Invest A er kun ét ud af et helt virvar af selskaber, som rigmanden ejer eller er medejer af. Og Karsten Ree kan glæde sig over, at kronjuvelerne i hans investerings imperium Karsten Ree Holding A, B og C har anderledes grønne tal på bundlinjerne.

Samlet set fik de i 2019 en gevinst på 902 millioner kroner, viste de seneste regnskaber, der blev fremlagt i 2020.

Og formentlig bliver de næste regnskaber for hans store investeringsselskaber også positive.

Karsten Ree i sit hjem.
Karsten Ree i sit hjem. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

For selvom aktierne tog en rutsjetur i 2020 grundet corona, så tjente han alligevel 450 millioner kroner i 2020, fortalte han til B.T. i januar.

Dog var rigmanden ikke voldsomt begejstret for de mange millioner. Han kunne nemlig have tjent meget mere, hvis ikke der var opstået en ballade som følge af Alibaba-stifteren Jack Mas pludselige forsvinden i efteråret.

»Jeg har ikke mistet, men jeg har tjent betydelig mindre, end jeg ville have gjort tidligere sidste år. Der er jeg nok gået en lille milliard kroner ned på Alibaba-aktier,« forklarede Ree til B.T.

Han var desuden irriteret over, at han havde solgt sine Google-, Amazon- og Tentech- aktier for billigt, så han var gået glip af en 70 procents fortjeneste.