42 tilskuere fordelt over to begivenheder.

Det var realiteten i sidste weekend, hvor 'Futurelive' afholdt standuparrangementer weekenden over i Randers.

Ifølge Randers Amstavis var der henholdsvis 31 og 11 mennesker til de to show, der blev afholdt sidste lørdag. Det tredje show blev helt aflyst.

Det til trods for, at det var genkendelige navne, der stod på plakaten for showet.

Her kunne man blandt andet se Thomas Hartmann, Torben Chris, Simon Talbot og Mikkel Klint Thorius.

»Det er det nemmeste i verden at aflyse, men vi er mere optaget af at få noget godt ud af en dårlig historie,« siger direktøren i Futurelive, Kristian Gislason, om den lave tilslutning til eventet.

Ifølge ham skal årsagen til det lave antal af publikum findes flere steder. Han mener, at Danmarks avancement i EM-turneringen nok er den største synder.

Ser man på et Facebook-opslag i en gruppe med Randers-borgere, skal man muligvis også finde årsagen et andet sted.

Her skriver folk, at promoveringen af eventet har været for usynligt og for dårligt.

I de 240 kommentarer er der 25 procent, der skriver, at de ville have deltaget, hvis de havde vidst, at eventet foregik.

20 procent ærgrer sig over, at de ikke fik muligheden for at tage stilling til det.

'Futurelive' står nu tilbage med en bogstavelig talt halvtom fornemmelse. Og en regning, der også skal betales.

»Den økonomiske side er knap så heldig, men vi må videre,« siger direktøren om den manglende indtægt.