Fyrstinde Charlene åbner i et nyt interview med et sydafrikansk medie op omkring sin svære situation.

Hun er stadig alvorligt ramt af en øre-, næse- og halsinfektion. Derfor kan hun ikke rejse hjem til Monaco fra Sydafrika, hvor hun nu har opholdt sig siden marts.

Og i et interview med Channel 24 kommer hun ind på nogle af de sorg, hun har været igennem under sygdomsforløbet.

»Det har været en meget svær tid for mig. Jeg savner min mand og mine børn så meget. Det som var sværest for mig var, da læge-teamet sagde, at jeg ikke kunne komme hjem til vores ti-års bryllupsdagsfejring,« siger hun i interviewet med det sydafrikanske medie.

Dette billede blev sendt ud i forbindelse med, at parret offentliggjorde deres forlovelse i 2010.
Dette billede blev sendt ud i forbindelse med, at parret offentliggjorde deres forlovelse i 2010. Foto: AMEDEO M. TURELLO/POOL MONACO PA
Vis mere

Fyrstinde Charlene er lige nu ved at restituere efter en operation. På rygtebasis forlyder det sågar, at fyrstinden skal igennem endnu flere operationer, før hun er færdig med sit forløb.

Derfor vil der stadig gå noget tid, før hun kan flyve hjem til Monaco igen.

Den tidligere svømmer og nuværende prinsesse af Monaco rejste til Sydafrika i marts som led i en kampagne for bevarelsen af vilde dyr. Her har hun være lige siden grundet sin sygdom.

Hende og fyrst Albert mødte hinanden i 2000. I 2010 blev de gift. Sammen har de to børn. Tvillingerne prinsesse Gabriella og prins Jacques på seks år.