Malingen er flere steder skallet af, de mange hundrede gamle kernetræsvinduer skal slibes og males, og så skal de 418 hektar jord og skov passes.
Det er en stor opgave at overtage Valdemars Slot, der i 11 generationer har tilhørt Caroline Flemings familie. Derfor kræver det også en særlig køber, fortæller mægleren, der allerede har flere milliardærer i spil.
»Det kræver tre ting at købe det her. Det kræver, at du har alle pengene – ellers giver det ingen mening. Og så skal man have lysten til at arbejde med dansk kulturarv. Og til sidst skal man have tid til at arbejde med det,« lyder det fra ejendomsmægler Asger Olsen fra Gudme nord fra Svendborg, der står for salget.
Efter at have tilhørt den adelige familien Iuel-Brockdorff, siden søhelten Niels Juel i 1678 fik slottet af Christian 5., skal slottet nu sælges, da de to nuværende ejere, Caroline Fleming og hendes søster, Louise Iuel Albinus, ikke kan enes om driften af det.
Flere af Danmarks rigeste personer har, ifølge ejendomsmægleren, allerede meldt sig på banen.
»Jeg har haft flere fremvisninger, og der er også booket flere. Så interessen er skam stor nok,« siger han og tilføjer, at køberne dog skal tænke sig om. For Valdemars Slot er ikke bare et almindeligt gods.
»Det er et slot bygget af en konge. Fuldstændig ligesom Rosenborg,« siger han og tilføjer, at slottet overordnet set er i god stand, da det løbende er blevet passet på.
Alligevel er det dog så stort, at en kommende køber skal have økonomien grundigt i orden. For udgifterne er mange, og selve den hidtidige drift af slottet har ikke givet et kæmpe overskud. I flere år har der været røde tal på bundlinjen, og det seneste år lykkedes det kun lige at få det til at løbe rundt.
»Det er sådan set i god stand, men hver gang du skal et eller andet, så skal du gange med 6.000 kvadratmeter,« siger ejendomsmægleren og tilføjer, at udfordringen kun bliver større af, at hovedbygningen på 6.000 kvadratmeter er fredet.
Dertil kommer gamle avlsbygninger, et gammelt ridehus og 17 andre udlejningsboliger.
»Der er løbende vedligeholdelse, men den mentale udfordring for, hvordan man vil bruge det, er den største,« lyder det fra Asger Olsen.
Man kan godt forstå, at den mentale udfordring er stor, for slottet føles enormt, da B.T. besøger det. Historiske møbler og gamle malerier fylder den gamle hovedbygning, der godt nok ser velholdt ud, men hvor der flere steder også er tydelige revner i vægge, der kunne kræve en kærlig hånd.
Udenfor føles mængden af bygninger også enorm. Flere steder på de gamle staldbygninger er malingen skallet af, og enkelte ruder er smadret.
På Tåsinge har B.T. talt med flere lokaler, og flere håber, at den kommende ejer bliver en, der vil gøre området omkring slottet tilgængeligt for offentligheden.
Flere af de lokale taler om, at personer fra Lego-familien har vist interesse fra slottet, men begge grene af Lego-dynastiet – familien Kirk Johansen og familien Kirk Kristiansen – har over for B.T. afvist, at de er interesserede i slottet.
Danmark byder dog på flere andre danske rigmænd- og kvinder, som uden at blinke kunne købe slottet, hvis de havde lyst.
I B.T.s afstemning om, hvem den kommende køber kan blive, gætter flest på, at det enten bliver Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, den stenrige udenlandsdansker Hans Michael Jebsen eller Caroline Flemings eksmand, Rory Fleming.
Ifølge ejendomsmægleren er det alle tre gode bud på personer, der kunne købe et slot af den kaliber.
Han vil dog ikke afsløre, om de er blandt de interesserede:
»Det er dem, man ville pege på som mulige købere. De kan, og de vil, og de kan leve op til alle de tre krav. De har pengene, de har interessen for kulturarven, og de har også tiden, da de kan få nogle medarbejdere til at passe det,« siger Asger Olsen, der mener, at Valdemars Slot er meget speciel og kræver meget tid:
»Det her er ikke noget, du bare køber for at have det som gods nummer 2. Det skal være nummer 1,« siger han.
Han peger desuden på, at flere – i den brede offentlighed – ukendte udenlandsdanskere har købt godser de seneste år.
»De tjener deres penge i udlandet, og så kommer de hjem på et eller andet tidspunkt, og det nyder dansk kulturarv godt af,« lyder det fra mægleren.
