Didde Skjelmose, der er fast inventar i den populære serie 'Familien fra Bryggen', skal en tur på krykker.

Det skriver hun på sin Instagram, hvor hun også har vedhæftet et billede af sig selv siddende i en kørestol på hospitalet.

'Og så er jeg her, for jeg er da bare heldig. Sådan går det, når man er for tyk, og knæet pludselig vrider sig. FUCK FUCK FUCK, så venter en undersøgelse,' skriver den 47 årige tv-stjerne.

Opslaget har fået et hav af kommentarer fra folk, der ønsker hende god bedring. Blandt andet har Stephanie 'Geggo' Salvarli, der også er kendt fra 'Familien fra Bryggen', kommenteret det triste oplag med ordene 'God bedring Dides,' efterfulgt af et hjerte.

I et efterfølgende opslag beroliger Didde Skjelmose dog sine fans med at vise sin hjemkomst til sin lejlighed. Her skriver hun:

'Så er jeg endelig hjemme, og Hjørdis (Diddes hund) passer på mig. Der var intet brækket, og intet er i stykker, men krykker i en uge.'

B.T. har forsøgt at få fat i Didde Skjelmose om den ubehagelig oplevelse. Hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage på B.T.'s henvendelse.

Det er kun to uger siden, at Didde og resten af 'Familien fra Bryggen'-holdet kunne fortælle, at de holder en pause med at optage den populære serie efter 19 sæsoner. Det kan du læse mere om her.