Den tidligere ret så hovedstødsstærke landsholdsspiller Michael Gravgaard ser nu også ud til at kunne bruge hovedet på boligmarkedet.

I hvertfald fosser pengene ind i det ejendomsselskab, han står som eneejer af.

Det seneste regnskab for 2021 viser, at den tidligere profil i Viborg, FC København og franske Nantes har en egenkapital på 13.242.228 millioner kroner i sit firma Go Estate ApS.

Det er en stigning på 4,4 millioner kroner på kun to år.

I 2019 var egenkapitalen nemlig 8.861.644 koner.

Der er da også gang i den i enmandshærens Michael Gravgaards firma.

Det seneste regnskab for 2021 viser, at Go Estate ApS har aktiver for i alt 30.557.838 kroner.

Det er en klar stigning i forhold til året før, hvor firmaet havde aktiver for 23.465.136 kroner.

Michael Gravgaard huskes blandt andet for at forsøge at stoppe en gal tilskuer i kamp i Parken mellem Danmark og Sverige i 2007.
Michael Gravgaard huskes blandt andet for at forsøge at stoppe en gal tilskuer i kamp i Parken mellem Danmark og Sverige i 2007. Foto: Lars Helsinghof Bæk
Vis mere

Altså en stigning på mere end syv millioner kroner i aktiver på bare et år.

Michael Gravgaard har ellers haft flere nedture, siden han stoppede som fodboldspiller.

Ved siden af en karriere som tv-vært på Kanal 9, kastede han nemlig penge ind i det tyske ejendomsmarked.

Det var ingen måder nogen success.

Siden karrieren som fodboldspiller sluttede har Michael Gravgaard hadt flere nedture. 
Siden karrieren som fodboldspiller sluttede har Michael Gravgaard hadt flere nedture.  Foto: Kristian Djurhuus
Vis mere

I januar 2016 kunne finans.dk fortælle, hvordan Michael Gravgaard i flere år har været hårdt presset af de tyske ejendomsinvesteringer, der ikke udviklede sig, som han havde håbet på.

Flere af selskaberne var nemlig plaget af stor gæld og svigtende indtjening, så det var alt andet end succesfuld periode for Gravgaards pengepung.

På grund af det økonomiske stormvejr lod Michael Gravgaard derfor et advokatfirma overtage de tyske investeringer, mens han selv blev direktør i fodboldklubben Randers FC.

Men det var heller ikke nogen succes.

Efter to år stoppede Michael Gravgaard dog i Randers FC, da han var ikke var enig med resten af ledelsen.

»Jeg jeg ender med at stå som taber,« sagde Michael Gravgaard i marts 2018 til B.T.

Det blev så et farvel til fodboldsverdenen for Michael Gravgaard, der i stedet fokuserede fuldt på ejendomsmarkedet i Danmark.

Og nu ser det altså ud til, at Michael Gravgaard endelig har succes.

B.T. har bedt om en kommentar fra ham til det seneste regnskab og fået det her svar:

»Jeg har for noget tid siden mere eller mindre valgt at trække mig helt fra offentligheden. Så derfor ingen kommentarer,« skriver Michael Gravgaard på sms.