Michael Gravgaard stopper med øjeblikkeligt varsel i Randers FC, hvor han allerede den 26. januar indgav sin opsigelse, efter klubbens bestyrelse havde valgt at fyre cheftræner Ricardo Moniz.
»Det er vel ikke noget chok for nogen, at jeg stopper. Siden jeg meddelte bestyrelsen, at jeg ville stoppe, har jeg først skullet gøre transfervinduet færdigt, og så har jeg haft en måned, hvor jeg har afsluttet nogle af de andre ting, jeg havde liggende; sponsoraftaler, husaftaler og den slags,« siger Michael Gravgaard.
Øverst i artiklen kan du se Michael Gravgaard udtale sig om fyringen af cheftræner Ricardo Moniz
Da Michael Gravgaard i januar annoncerede, at han trak sig som administrerende direktør i Superligaklubben, var det efter godt to år med masser af larm omkring Randers FC.
Siden han den 5. januar 2016 blev ansat har klubben sagt farvel til tre trænere (Colin Todd, Olafur Kristjansson og Ricardo Moniz) og en sportschef (Ole Nielsen), været involveret i den såkaldte konegate, og været omdrejningspunkt for dokumentarserien »Superliga Backstage – Randers FC«. (DU KAN SE SAMTLIGE AFSNIT LIGE HER)
På godt og på ondt har Randers FC altså skilt sig ud fra flokken.
»Jeg har i hvert fald været tro mod den strategi, jeg lagde fra start. Vi skulle larme noget mere, og det har vi gjort. Jeg sagde, at det er dén vej, vi går, og det syntes bestyrelsen var spændende. Mange klubber tror, de lever af at spille fodbold, men det er forkert. De lever af den interesse, der er for fodbolden, og det er den, jeg har forsøgt at dyrke,« siger Michael Gravgaard, der fra januar til i dag stadig har haft titel som sportsdirektør.
Hvordan ser du så tilbage på din tid i Randers?
»Jamen, jeg ender med at stå som taber. Når resultaterne bliver så dårlige, begynder mange selvfølgelig at tvivle, men min holdning er, at åbenheden og larmen ikke har noget med resultaterne at gøre.«
Der har også været en række dårlige sager. Hvad er årsagen til det?
»Det er jo forskellige situationer alle sammen, men vi kan jo starte med Ole Nielsen (som var sportschef, og som forlod Randers efter uenigheder med Michael Gravgaard, red.). Jeg har sgu egentlig ikke noget dårligt at sige om ham, men hvis ikke man arbejder efter fælles mål eller i samme retning, så bliver resultaterne derefter. Ole var mere til det traditionelle, end jeg var, og den største fejl er vel, at vi kom til at arbejde sammen så længe. Vi nåede at arbejde sammen i 14 måneder, og det skulle nok været stoppet før,« siger Michael Gravgaard.
»I forhold til Colin Todd vil jeg sige, at jeg ikke kan arbejde sammen med mennesker, der siger et og gør noget andet. Colins holdning inden sagen blev offentligt kendt var, at han ville beholde Christian Keller, men da folkestemningen vendte, valgte han ikke at bruge ham. Det kan jeg ikke med og han satte klubben i en svær situation.«
Hvad er dit ansvar for den sportslige nedtur?
»Det er selvfølgelig stort. Selvfølgelig er det det. Min største fejl er, at jeg ikke så hullerne i osten noget tidligere, og de største huller var kulturen. Det er svært at forklare, og jeg har ikke lyst til at hænge nogen ud, men det var blandt andet derfor, jeg ansatte Moniz til at ruske op i det hele. Vi har nogle rigtig, rigtig dygtige talenter, men hvorfor får de ikke sat deres aftryk på samme måde som mange andre steder i Superligaen? Der har vi da fejlet. Hvorfor mislykkes samtlige udenlandske spillere, vi har hentet men blomstrer andre steder? Det er fandme dygtige spillere, flere af dem med A-landskampe på CV’et, og det er ikke landskampe for bananrepublikker. Det ser da mærkeligt ud, at vi f.eks. henter to spillere transferfrit i sommer, som vi her til vinter (Vladimir Rodic og Perry Kitchen, red.) sælger videre for pæne beløb. Valdimir har vel været en af Silkeborgs bedste spiller, siden han skiftede, og Perry starter inde for en storklub som LA Galaxy. Jeg bemærker også en spiller vi ikke forlængede med (N’Diaye) har scoret tre mål i sine fire første kampe i Serbien for et subtophold dernede. Mayron George begynder at score, lige så snart, han kommer til Lyngby. Jeg klør mig selv i håret og spørger, hvorfor det ikke er lykkedes i Randers,« erkender Michael Gravgaard.
Har du fundet en årsag?
»Jeg har også talt med de spillere, som ikke er her længere, og jeg tror, der er en pege fingre-kultur. Når det begynder at gå dårligt, er det for nemt at pege fingre ad udlændingene,« siger Michael Gravgaard og understreger igen, at han nok har indset det for sent.
Nu skal han ud og finde et nyt job, som han siger. I første omgang har han sammen med en gruppe medinvestorer købt tøjmærket Schormand, der gik konkurs i slutningen af februar.
»Jeg skal ikke ud og sælge tøj, men jeg har købt det sammen med nogle andre, fordi jeg synes, det er et godt mærke, som jeg altid har følt mig godt tilpas i. Det passer godt til sådan en som mig, der ikke er modeekspert, men som godt kan lide at gå i noget pænt tøj, og det gør det her,« siger Michael Gravgaard.
Henrik Jørgensen overtog i januar Michael Gravgaards job som administrerende direktør i Randers FC.
