Det er ikke kun fans af Jennifer Lopez og Ben Affleck, der håber, at de to superstjerner har fundet sammen igen.

Også Ben Afflecks bedste ven siden barndommen, skuespilleren Matt Damon håber, at rygterne om den genopståede romance er sande.

»Jeg elsker dem begge. Jeg håber, det er sandt. Det ville være fedt,« røbede Damon i et interview med today.com.

Damon har været bedste venner med Affleck siden barndommen, hvor de begge voksede op i Massachusetts. Sammen fik de deres store Hollywoodgennembrud for 25 år siden med filmen ‘Good Will Hunting’, som vandt to Oscars - blandt andet for bedste manuskript.

Matt Damon og Ben Affleck i 2017.
Matt Damon og Ben Affleck i 2017. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Men selv om Matt Damon kender Affleck rigtig godt, så ved han angiveligt ikke noget om romancen.

Han befinder sig for tiden i Australien, hvor han er ved at filme filmen ‘Still Water’, der er inspireret af historien om Amanda Knox, og stjernen fortalte i interviewet, at han kun lige havde læst om den mulige romance i nyhederne.

»Der er ikke nok sprut i verden til, at I kan få mig til at snakke om dem,« grinede Damon i videointerviewet, der forgik på en bar, da det var det eneste sted, han kunne finde, der havde en god internetforbindelse.

Ifølge britiske og amerikanske medier er 48-årige Ben Affleck og 51-årige Jennifer Lopez blevet set tilbringe en del tid sammen på det seneste. Og det har vakt spekulationer om, hvorvidt de er blevet kærester igen.

Jennifer Lopez blev næsten gift med Ben Affleck. Men pludselig var forholdet slut. Nu er det tidligere kærestepar begyndt at tilbringe meget tid sammen, og det vækker spekulationer om, hvorvidt de har fundet sammen igen.
Jennifer Lopez blev næsten gift med Ben Affleck. Men pludselig var forholdet slut. Nu er det tidligere kærestepar begyndt at tilbringe meget tid sammen, og det vækker spekulationer om, hvorvidt de har fundet sammen igen. Foto: DOUG KANTER
Vis mere

Parret var et af de hotteste Hollywood-par tilbage i 00'erne, hvor de stod til at skulle giftes, inden de pludseligt endte forholdet brat.

Især har det faktum, at parret er blevet set tilbringe en hel uge sammen på det luksuriøse skisportssted Yellowstone Club i Montana, hvor Affleck angiveligt ejer en skihytte, sat internettet i kog.

Daily Mail bragt billeder af de to, der kører rundt i bil sammen på skisportsstedet.

Det forlyder også fra mediet TMZ, at parret, har været i kontakt med hinanden gennem de seneste måneder, hvor Affleck angiveligt skulle have sendt Lopez flere mails med romantisk indhold.

Matt Damon og Ben Affleck ses her, da de vandt to Oscars for 'Good Will Hunting' i 1998.
Matt Damon og Ben Affleck ses her, da de vandt to Oscars for 'Good Will Hunting' i 1998. Foto: HAL GARB
Vis mere

Ben Affleck blev skilt fra sin kone Jennifer Garner tilbage i 2018, mens Jennifer Lopez og baseball-stjernen Alex Rodriguez slog op i midten af april.

Dermed er mulighederne åbne for, at ‘Bennifer’, som Affleck og Lopez blev kaldt i 00’erne, endnu engang kan blive et par.

Ifølge TMZ har et vidne, der så de to kendisser i Montana, fortalt, at de opførte sig som et par.

Indtil videre har parret ikke udtalt sig om, hvorvidt de er blevet kærester. De har dog tidligere udtalt, at de forblev gode venner efter bruddet.