Det er svært ikke at blive stolt, hvis ens børn klarer sig godt – og det er tilsyneladende ikke anderledes hos milliardærerne.

I hvert fald har Victoria Beckham meget svært ved at skjule stoltheden på de sociale medier, efter at hendes søn Romeo Beckham har scoret en stor modelkontrakt.

Det sker efter, at den 18-årige kendis søn, der er det andet ældste barn af Victoria og David Beckham, har lagt et nyt billede på Instagram, hvor han afslører, at han er blevet en del af luksusbrandet Yves Saint Laurents efterårs- og vinterkampagne.

'Beæret over at være en del af @ysl efterår vinter 21,' skriver teenageren på det sociale medier, mens hans mor er ved at boble over af stolthed:

Romeo Beckham ses her i 2020.
Romeo Beckham ses her i 2020. Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS
Vis mere

‘Wow’, skriver hun, da hun deler nyheden på sin egen profil.

At Romeo Beckham har været særdeles heldig i genlotteriet, er ikke noget nyt. Den unge Beckham var kun 11 år, da han fik  sit store gennembrud som model for Burberry.

Og det er ikke det eneste talent, han har. Romeo Beckham har tidligere været set som et stort tennistalent og har blandt andet modtaget træning af danske Caroline Wozniacki i Miami. Faktisk rakte talentet så vidt, at Beckham-parret byggede en tennisbane på deres grund i Cotswolds til deres søn

Ifølge The Sun skulle banen have kostet omkring 260.000 kroner. Men det var ikke længe, at Romeo Beckham fik trænet på sin nye bane. For blot to år senere er banen angiveligt blevet lavet om til en fodboldbane, skriver samme medie.

Romea Beckham med sin far, da han var yngre.
Romea Beckham med sin far, da han var yngre. Foto: Phil Noble
Vis mere

David Beckham har selv oploadet billeder, hvor han og Romeo træner fodbold på banen. Og det har fået britiske medier til at spekulere i, om briterne måske alligevel får en ny Beckham at se i en fodboldtrøje.

I hvert fald er Romeo Beckham nok det bedste håb i nær fremtid. Hans storebror Brooklyn droppede allerede for flere år siden fodboldspillet og satser i dag på et liv som fotograf, mens lillebror Cruz dyrker sit sangtalent.

Dog har Beckhamfamilien endnu et skud i bøssen i form af lillesøster Harper. David Beckham har tidligere fortalt, at hun er den, der har største interesse.

Se Romeo Beckhams fodbold talent her:

»Harper spiller hver søndag og elsker det. Drengene spiller ikke, og det er hjerteskærende. De har talentet, men det er op til Harper nu. Jeg bliver meget entusiastisk, når jeg ser hende (spille, red. ),« har Beckham tidligere udtalt ifølge Hello! Magazine.

Beckham-fans har dog øjnet en ny chance for, at Romeo Beckham måske har genoptaget fodboldspillet. I hvert fald har han lagt flere billeder og videoer af sig selv op på Instagram, hvor han spiller fodbold.

Dertil kommer, at han i februar blev set træne med det amerikanske hold Inter Miami, som hans far er medejer af.

Se Romeo Beckhams modelbillede for Yves Saint Laurent her: