Det er ikke mange, som kan prale af, at man er blevet lavet som Lego-figur i Legoland.

Men det kan blandt andet Thomas Helmig og Claes Antonsen.

Det afslører sidstnævnte i en såkaldt historie på Instagram.

'Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Nu er jeg sgu også lavet i Lego, lige bag ved Thomas... i det nye mini Aarhus i Legoland. Go' weekend og start scooteren,' skriver han.

Teksten er lagt over en video af den lille scene i, som flyder på åen, forrest står Thomas Helmig helt i hvidt og er flankeret af flere miniaturefigurer.

Når Thomas Helmig skal på turné igen, så bliver det endnu engang med den mangeårige ven og hustrommeslager Claes Antonsen.

Det fortalte trommeslageren selv på Instagram i januar.

Opslaget kom kun dagen efter, at TV 2 endegyldigt meldte ud, at Claes Antonsen er helt og aldeles færdig i det populære program 'Toppen af poppen'.

Claes Antonsen er også tilbage i The Antonelli Orchestra
Claes Antonsen er også tilbage i The Antonelli Orchestra Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den besked kom umiddelbart i kølvandet af offentliggørelsen af en undersøgelse, der ligeledes viste, at der i perioden 2015 til 2022 var en udbredt usund omgangsform og et ledelsessvigt på musikprogrammet.

Sagen begyndte at rulle, da en række kvindelige musikere i DR-dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen' sidste år beskyldte netop Claes Antonsen for at stå bag den ubehagelig kultur – hvilket han siden undskyldte for.

Kort tid efter trak Claes Antonsen sig fra The Antonelli Orchestra.

Men som følge af alt postyret, blev bandet fjernet fra både 'Toppen af poppen' og 'Vild med Dans', der senest kørte med helt nye musikere.

Sidenhen er Claes Antonsen kommet tilbage bag trommesættet i The Antonelli Orchestra og de skal spille koncert i starten af maj.