Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Flere tusinde mennesker plejer at storme festivalpladsen ved Roskilde.

Men når Roskilde Festival kan fejre sit 50 års jubilæum i 2022, bliver det uden festivalgæster, som stormer pladsen med presenninger og campingstole efter at have væltet hegnet.

For arrangørerne vil tage hensyn til, at coronavirussen stadigvæk eksisterer. Det skriver TV 2 Lory.

»Vi kigger ind i en første festival efter corona, og noget af det, som vi arbejder på, er at få hele ankomsten til at blive mere præget af forudsigelighed og ro, end der har været før,« siger Henrik Bondo Nielsen, der er divisionschef for deltager-divisionen på Roskilde Festival.

Henrik Bondo Nielsen udelukker ikke, at gæsterne muligvis skal bestille, tilkøbe eller reservere plads til udvalgte områder, men den information vil gæsterne få i god tid.

Coronapandemien er ikke den eneste udfordring, som arrangørerne af Roskilde Festival skal forholde sig til.

For væsentlige områder af campingpladsen er præget af, at der graves grus op for at indvinde råstoffer. Det betyder, der i løbet af de næste par år vil være store jordhuller.

Roskilde Festival er blevet aflyst i både 2020 og 2020 som følge af coronapandemien.

Indtil videre er navne som Dua Lipa, Tyler, the Creator og danske Jada blevet offentliggjort til den kommende sommers Roskilde Festival.

Andre læser også