Sang nummer 10 Jasmin Rose med sangen 'Human' var spået til at vinde Dansk Melodi Grand Prix. Hun blev ikke stemt videre blandt de sidste tre finalister, og så gik seerne i chok.

B.T. har hele aftenen kørt en liveblog fra årets store grandprix-show i Royal Arena, og da værterne Rasmus Bjerg og Hella Joof annoncerede, at de tre finalister er Sander Sanches, Ben & Tan og Emil, eksploderede livebloggen i frustrerede læser-kommentarer.

»Tak for i aften. Det værste lort, jeg længe har set,« skrev en bruger ved navn 'Kap'.

»Hvad sker der lige for, at sang nummer ti ikke er med videre?,« fortsatte en 'Tulle'.

»Det er simpelthen noget, der ikke passer. Hvor er sang 10. Det der må være en kæmpe fejl,« fortsatte en trejde.

Og sådan fortsatte kommentarerne. Nogle mener, at DR's app ikke virker.

»Man kunne ikke stemme. Hvad skete der? Hvor er nummer 10?,« lød en kommentar.

»Hvordan kan folk ikke se at sang nummer 10 'Human' ville have kæmpe chancer til Eurovision?«