Højtråbende rockstjerner, en ydmyg Hjalmer Larsen og en masse der ikke dukkede op. Danmarks mest uforudsigelige (musik)awardshow levede op til sit ry.
»Øøøv hvorfor vinder vi ikke,« råbte Magtens Korridorer-guitarist Niklas Schneidermann (Ham med det store vilde hår, red.) gentagne gange højlydt fra sin plads midt i salen ved siden af Kim Larsens tidligere manager Jørn Jeppesen.
Selvfølgelig ment for sjov og med et stort smil, men også meget sigende med en håndfuld kolde fadøl i hånden for Gaffa-Prisen er musikbranchens friaften, hvor der altid bliver gået til den både på scenen og i baren, og årgang 2019 slog ikke fejl.
Hvor fx Zulu Awards og Danish Music Awards hylder de forudsigelige topplaceringer på hitlisterne til Hr. og fru Danmark i den bedste sendetid, ved du aldrig, hvad der venter til Gaffa-Prisen.
I år blev showet afholdt i Odenses nye musikhus Odeon foran et siddende publikum. Anders Breinholt var vært, og fra første anslag blev man blæst bagover.
Over højtalerne lød det som om, Mø skulle kickstarte showet på scenen, men i stedet stod der fem mænd i sort – helt blide og tilforladelige - for så pludselig at skifte over til decideret vanvittigt hårdt - for uindviede - råbe-heavy metal, så de forreste parykker blandt publikum må have fløjet ud over Storebælt.
Anders Breinholt måtte bagefter også indrømme, at han ikke helt forstod, hvad der havde ramt salen, men Møl, som det århusianske band hedder, fik i hvert fald sat gang i festen.
Herefter udviklede det sig til lidt af en The Minds of 99-forestilling. Bandet fik fem priser for blandt andet årets danske hit (Alle skuffer over tid, red.), årets danske udgivelse (Solkongen, red.) og årets danske livenavn.
Frontmand i The Minds of 99 Niels Brandt var i særlig godt humør og forsvandt til sidst pludselig fra salen, så resten af bandet måtte trække tiden ved talerstolen.
Af andre underholdende, overraskende WTF-indslag var blandt andet en kvindelig rapper ved navn Ravi Kuma, der på lysende rulleskøjter og et stort kvinde-kor i baggrunden gentog linjen ”Stop staring at my dick’ til et hårdtslående beat.
Fallulah, som man jo næsten havde glemt, stillede op i fugle-kostume, og da hun efter sin optræden blev interviewet på en storskærm, valgte hun at svare udelukkende med fuglelyde(!) og et skilt foran sig, hvor hun havde skrevet ’jeg identificerer mig som fugl’.
De seneste år har GAFFA-prisen i Odense og ikke København som i de første mange år.
Om det skyldes dovne københavner-musikere eller bare en presset kalender er ikke til at vide, men det virkede desværre lidt til, at det i år var b-holdet, der var mødt op til fest.
Den højtråbende Magtens Korridorer-guitarist var fx uden forsanger Johan Olsen, Nephew var repræsenteret uden Simon Kvamm, og så var Malte Ebert (Gulddreng) pludselig angiveligt blevet for syg til at komme - bare for at nævne et par stykker.
Lukas Graham, der ellers vandt prisen for årets bedste popalbum, kunne heller ikke være tilstede, så han blev af Anders Breinholt ringet op via Facetime, så han kort og over en utrolig dårlig forbindelse på storskærmen kunne sige tak fra Los Angeles.
Salen var derudover en utrolig blanding af hujende heavy metal-fans og teenagepiger med overraskende stor kærlighed til et sydkoreansk boyband.
Anders Breinholt fik både lavet sjov med spillestedet Forbrændingen, der kun vil booke kvinder (med mænd i ledelsen), og det knap så vellykkede P3 Guld show tidligere på året.
Til sidst var der blot altid høflige og sympatiske Hjalmer Larsen, der ydmygt kunne lade sig hylde af sin hjemby for prisen som årets danske solist.
