Den danske sanger, sangskriver og musikarrangør Ronny Morris indtog flere helt nye roller på svenske Roxettes allersidste turné i 2016.

Morris 'skød' bl.a. ovenstående live-video. Her optræder Roxette i Madrid med hittet 'Sleeping in My Car'.

På den sidste turné, der sluttede i Stockholm, kørte Ronny bl.a. bussen for den nu afdøde sangerinde Marie Fredriksson, hendes musikalske partner, Per Gessle, og resten af bandet, der nåede at sælge over 75 millioner album med hit som 'The Look' og 'It Must Have Been Love'.

»Jeg syntes, at bandet og Marie leverede en række vilde show. Marie var fantastisk til det sidste,« fortæller Ronny Morris.

Ronny Morris fotograferet under sin tur med Roxette - bandets sidste. Den danske sanger og sangskriver fungerede bla. som tourbus-chauffør for de svenske superstjerner.
Ronny Morris fotograferet under sin tur med Roxette - bandets sidste. Den danske sanger og sangskriver fungerede bla. som tourbus-chauffør for de svenske superstjerner. Foto: Morris Music
Vis mere

Og han fortsætter:

»Marie og jeg havde talt lidt om hendes sygdom, og hun var ikke nervøs for at sætte ord på. Det var en prøvelse. Men hun ville ikke at give op.Trods nervøsitet lagde Marie publikum ned, og både hun og bandet lød fantastisk,« fortæller Ronny Morris.

Som musikarrangør havde Ronny Morris skaffet det danske band Eskobar jobbet som opvarmning for Roxette.

Og over for B.T. fortæller Ronny Morris, at turen fra Sverige til Spanien blev en oplevelse, han aldrig vil glemme.

Ronny Morris fotograferet under sin tur med Roxette - bandets sidste. Den danske sanger og sangskriver fungerede bla. som tourbus-chauffør for de svenske superstjerner.
Ronny Morris fotograferet under sin tur med Roxette - bandets sidste. Den danske sanger og sangskriver fungerede bla. som tourbus-chauffør for de svenske superstjerner. Foto: Morris Music
Vis mere

»Der var altid godt humør bag scenen før hvert show, hvor bandet jammede på gangene. Måske vidste man godt, at det her blev sidste gang? Mødet med Marie var kunstnerisk en milepæl. Men det blev mest af alt et dybt menneskeligt møde. Uanset hvad der skete, og hvor ondt det gjorde, var Marie altid lutter smil.«

På Roxettes sidste turné fik Marie Fredrikssons sygdoms-begrænsede stemme ofte kritik af diverse musikanmeldere. Men Ronny Morris mener, at både Marie og bandet leverede varen til det sidste.

»Jeg syntes, at bandet og Marie spillede nogle fantastiske koncerter. På denne turné havde Marie slået sig sammen med en utrolig backing vokalist, og jeg syntes, at hun og Marie havde skabt en virkelig god dynamik, der leverede det, Roxette var kendt for.«

Ronny Morris elsker selvfølgelig Roxette for musikken. Men der var et specielt øjeblik på turnéen, som Ronny aldrig vil glemme.

Roxette - Per Gessle og Marie Fredriksson i deres storhedstid - fotograferet af B.T.'s fotograf.
Roxette - Per Gessle og Marie Fredriksson i deres storhedstid - fotograferet af B.T.'s fotograf. Foto: NF
Vis mere

»Efter én af koncerterne stod Marie helt alene bag ved scenen. Man kunne se, at hun tog en dyb indånding, før blev hjulpet ned fra scenen. Jeg kunne se, at det tog hårdt på hende, og men trods smerterne blev hun ved. Billedet af en kvinde, der ikke gav op, har brændt sig fast,« siger Ronny Morris.