På trods af et aktuelt forsamlingsloft på maks. 10 personer og 'trusler' fra regeringen om yderligere restriktioner offentliggør Roskilde Festival i dag 29 nye navne til næste års festival.

»Vi ser lys forude og er forsigtigt optimistiske omkring at gennemføre en festival til sommer,« lyder det festivalens administrerende direktør Signe Lopdrup.

En festival til sommer vil betyde 130.000 fulde og festglade mennesker samlet side om side på en mark i Roskilde.

Et scenarium, der med sundhedsfaglige briller på – ud fra den situation vi befinder os i lige nu med et stigende smittetal, nedlukninger og massive aflysninger af sociale arrangementer – må siges at se noget fjernt ud.

Med coronasituationen, som den ser ud i dag, virker det næsten utænkeligt at stå så mange og så tæt samlet, alligevel tror Roskilde Festival på, at en snarlig vaccine kan bane vejen for en dansk sommer med festivaler.
Med coronasituationen, som den ser ud i dag, virker det næsten utænkeligt at stå så mange og så tæt samlet, alligevel tror Roskilde Festival på, at en snarlig vaccine kan bane vejen for en dansk sommer med festivaler. Foto: Kristian Djurhuus
Vis mere

Men situationen kan ændre sig, og med en corona-vaccine på trapperne tror Roskilde Festival på, at vejen mod bedre tiderer banet.

Derfor handler dagens offentliggørelse af nye 29 nye musiknavne, som du kan se nederst i artiklen, ikke mindst om »at vise, at der er noget at glæde sig til«:

»Det er et basalt menneskeligt behov at mødes og tage del i de store, kulturelle fællesskaber. Vi har brug for at tro på, at vi igen kan træde ind i frirummet og lade os føre med af de mange nye indtryk, som en Roskilde Festival indeholder,« udtaler Signe Lopdrup i en pressemeddelelse fra festivalen.

Flere kendte navne fra sidste år

Blandt de nye navne er der flere gengangere fra 2020-plakaten, som coronapandemien rev ned, før den overhovedet kom op at hænge.

Kendrick Lamar på Orange Scene, Roskilde Festival 2015, fredag d. 3 juli
Kendrick Lamar på Orange Scene, Roskilde Festival 2015, fredag d. 3 juli Foto: Simon Læssøe
Vis mere

Blandt andet er der genvalg til danske Emilie Molsted Nørgaard – bedre kendt som Jada – til at åbne Orange scene, som er Roskilde Festivals hovedscene.

New Yorker-rockbandet The Strokes er også er blevet flyttet fra 2020- til 2021-plakaten, hvilket også gør sig gældende for søskendetrioen HAIM, som med deres album 'Women In Music Part III' fra i sommer går i flæsket på den sexisme, de mener gennemsyrer musikbranchen.

Derudover er Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, glad for at have lavet aftaler med nogle stærke navne fra den internationale hiphop-scene.

»Når man sætter Megan Thee Stallion på plakaten sammen med Doja Cat og DaBaby, sætter vi en tyk streg under, at Roskilde Festival vil være med helt fremme, når det kommer til ny rap,« udtaler han.

Samtlige partoutbilletter til Roskilde Festival 2021 er udsolgt. De resterende endagsbilletter bliver sat til salg i det nye år, meddeler festivalen.