Mast, klemt og trampet til døde. I løbet af 15 skæbnesvangre minutter for præcis 20 år siden mistede ni unge mænd livet foran Orange Scene på Roskilde Festival. De var i alderen 17-26 år.

Artiklen her er et vidnesbyrd fra den skæbnesvangre aften fortalt gennem nogle af de personer, der befandt sig midt i tragedien. Historien er et genoptryk og blev første gang bragt i metroxpress i 2015 på 15-året for ulykken. Den oprindelige artikel eksisterer ikke længere på nettet, efter B.T. og metroxpress fusionerede i 2017.


#1: Fredag den 30. juni – ulykkesdagen

»Det var en helt normal Roskilde-dag. Vi vågnede, fik lidt morgenmad og begyndte at drikke lidt øl. Senere på dagen gik vi lidt rundt, så nogle koncerter, og så vidste vi godt, at vi skulle gøre os klar til om aftenen, hvor Pearl Jam spillede. Det var den primære grund til, at vi var på Roskilde det år,« siger Tor Nygård Kolding.

I 2000 var Tor 20 år gammel. Han var sammen med sine venner fra Nordjylland taget til Roskilde Festival for at opleve deres fælles idoler fra grungerock-bandet Pearl Jam. Deres lejr lå i campingområde Øst.

Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen fredag 30. juni 2000 kl ca 23.30, da 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Forsanger Eddie Vedder fra Pearl Jam på scenen under koncerten.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen fredag 30. juni 2000 kl ca 23.30, da 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Forsanger Eddie Vedder fra Pearl Jam på scenen under koncerten.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix) Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Vi ville gerne være helt klar til koncerten, for det var ligesom det band, vi var kommet for at se. Så vi tog hjem i lejren og grillede nogle cocktailpølser sammen med de svenskere, vi boede ved siden af. Vi fik nogle flere øl, og så gik vi faktisk ret tidligt op mod Orange Scene,« siger Tor.

Tor og hans venner nærmer sig Orange Scene fra syd. Til at begynde med står de lidt tilbage – rimelig langt fremme, husker han – men ikke helt oppe foran.

Pearl Jam er sat til at gå på klokken 22.30. Forinden har det svenske band Kent spillet, hvilket var ret populært, husker Tor.

»Allerede da vi kommer derop, er der ret tæt med mennesker. Den anden koncert var lige afsluttet, men området var ikke rigtig blevet tømt.«

Tor og vennerne bevæger sig fremad i mængden af mennesker, og da koncerten går i gang klokken 22.35, er der virkelig tætpakket. Stemningen er intens.

»Jeg står med min gode vens kæreste på skuldrene, for hun synes allerede her, at det er meget ubehageligt. Hun bliver presset inde mellem de her relativt store fyre, som generelt er dem, der står langt fremme, og hun kan ikke få vejret.«

Kærestens udmelding stemmer godt overens med politiets anden redegørelse fra ulykken, der kom i december 2000.

Flere af de i alt 977 afhørte i sagen fortæller, hvordan de den aften havde problemer med at trække vejret under skulderhøjde, og at luften generelt var meget varm og fugtig.

Police arrive at an outdoor rock music festival in Roskilde, 30 kilometres west of Copenhagen, where eight fans were trampled to death late Friday Juni 30, 2000 when the crowd surged toward the stage where Pearl Jam was playing, three others were injured, one badly. (Foto: KASPAR WENSTRUP/SCANPIX NORDFOTO 2000)
Police arrive at an outdoor rock music festival in Roskilde, 30 kilometres west of Copenhagen, where eight fans were trampled to death late Friday Juni 30, 2000 when the crowd surged toward the stage where Pearl Jam was playing, three others were injured, one badly. (Foto: KASPAR WENSTRUP/SCANPIX NORDFOTO 2000) Foto: KASPAR WENSTRUP
Vis mere

Fødderne rører ikke jorden

Et stykke inde i koncerten kan Tor mærke, hvordan han selv begynder at blive træt, og han kommer til at tænke på, om han har fået drukket nok vand i løbet af dagen.

Koncerten er over en halv time gammel, og intensiteten er på kogepunktet. Sveden hagler af folk, som står så tæt, at flere oplever, at deres fødder indimellem slet ikke rører jorden, og de bliver båret rundt i en malstrøm af mennesker, som ligger under for fysiske kræfter, der ikke længere kan kontrolleres.

»Jeg kan huske, hvordan jeg tænker, at jeg skal fremad, så jeg kan komme en tur ud over kanten og få noget vand,« fortæller Tor.

En tur ud over kanten betyder, at man bliver løftet op og lader sig crowdsurfe hen til barrieren foran scenen, hvor vagterne står og tager imod dem, der kommer flydende på publikums oprakte arme.

Efter ulykken i 2000 var ikke længere tilladt at crowdsurfe på Roskilde Festival. Billedet her er ikke fra koncerten med Pearl Jam i 2000.
Efter ulykken i 2000 var ikke længere tilladt at crowdsurfe på Roskilde Festival. Billedet her er ikke fra koncerten med Pearl Jam i 2000. Foto: NILS MEILVANG
Vis mere

»Det var jo den normale måde, man kom ud på dengang, hvis man var tørstig eller fik det dårligt,« siger han.

Tor fortæller sine venner om planen og begynder at bevæge sig væk fra dem. Fremad og tættere på kanten.

På det tidspunkt er det fuldstændig umuligt at komme bagud. Det er, som om der er et voksende pres bagfra, og den eneste vej ud er at følge med presset fremad mod scenen, siger han.

Tor får møvet sig et par rækker længere frem og står nu i fjerde eller femte geled foran kanten til sceneområdet. Han kan mærke, hvordan bølgerne blandt publikum flere gange bærer ham af sted i menneskemassen, og også hans fødder slipper jorden under ham.

»Det er rigtig mange crowdsurfere på det tidspunkt, og alle pigerne i området virker meget nervøse og bliver hjulpet ud,« siger Tor, som i fællesskab med de andre mænd er med til at løfte flere piger op, ud fra menneskehavet og i sikkerhed.

En gerning, der efter hans overbevisning er årsag til, at ingen piger dør den aften.

Det næste, der sker, er Tor ikke sikker på. I hvert fald står det ikke klart i hans erindring. Noget af det har han fået fortalt. Noget andet har han læst sig til.

Tor mister balancen. Han falder. Han forsøger desperat at komme op, men der er intet at gøre. Der er skabt et stort hul foran scenen, som de mange crowd surfere falder ned i.

Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen fredag 30. juni 2000 kl ca 23.30, da 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Umiddelbart /Kort efter ulykken ca 23.30.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen fredag 30. juni 2000 kl ca 23.30, da 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Umiddelbart /Kort efter ulykken ca 23.30.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix) Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Tor husker det som om, at der er 40-50 personer. Viklet ind i hinanden. Desperate for at komme væk.

Tor opdager pludselig, at han ikke rører den smattede jordbund. Han ligger oven på en anden person. En person, der ikke bevæger sig.

En altoverskyggende træthed

Herefter husker Tor, at han var meget tæt på at besvime, og på et tidspunkt kan han mærke, hvordan en altoverskyggende træthed kommer over ham.

»Jeg overvejer på et tidspunkt, om jeg ikke bare skal tage mig en lur, hvorefter det går op for mig, at det jo præcis er sådan her, man dør,« fortæller Tor, som dengang lige havde gennemført et kursus i Beredskabsstyrelsen og derfor kendte til faresignalerne ved pludselig at føle træthed i en yderst presset situation.

ROSKILDE FESTIVAL 2001 // FØRSTE KONCERT MED DEFTONES. DEN FORBUDTE CROWDSURF BLANDT PUBLIKUM FORAN ORANGE SCENE
ROSKILDE FESTIVAL 2001 // FØRSTE KONCERT MED DEFTONES. DEN FORBUDTE CROWDSURF BLANDT PUBLIKUM FORAN ORANGE SCENE Foto: NILS MEILVANG
Vis mere

Panikken griber Tor, og han er nu helt klar over, at han skal op.

På det tidspunkt har han allerede ligget længe i 'hullet', og der går 15-20 minutter, før musikken stoppes. En tidsperiode, han ikke selv har styr på, men som nævnes i politiets redegørelse ud fra vidneberetninger samt beregninger af, hvilke sange der blev spillet hvornår.

»I den situation hopper man over på en anden rille i hjernen. Man begynder helt automatisk at handle mere instinktivt. Og det er ikke helt let at acceptere efterfølgende, men det handler kun om én ting, og det er overlevelse,« siger Tor.

Han fortæller, hvordan han får mobiliseret sine sidste kræfter og får kæmpet sig op i toppen af bunken. På det tidspunkt hænger hans jeans om anklerne på ham, fordi folk fra de nederste lag i fuld panik har prøvet at finde noget at hive fat i.

»Pludselig kan jeg mærke, at der en nogen, der rykker i mig. I mit hår og under min arm. Og jeg ved ikke, hvem det er, men jeg går ud fra, at det er en fra publikum. Jeg bliver i hvert fald hevet ud og lander på den anden side af scenen, og det sidste, jeg ser, inden jeg besvimer, er en stor støvle.«


#2: Det Fatale Kvarter

Roskilde Politi har ud fra 977 afhøringer af festivalgæster, vagter, læger, samaritter og bandet på scenen rekonstrueret den tragiske ulykke foran Orange Scene.

Pearl Jams setliste udgjorde et centralt element, da mange vidner kunne huske, hvilken sang der blev spillet, da helvede brød løs den 30. juni 2000.

Klokken 22.34

Pearl Jam-koncerten begynder på Orange Scene. Op mod 50.000 festivaldeltagere har trodset det kolde, klamme og blæsende vejr. Mange er iført varmt tøj og regntøj, og i den tætte menneskemængde stiger luftfugtigheden, og mange sveder voldsomt. 'Dette har medført, at de forsamlede tilskuere nærmest dampede – enkelte har beskrevet, at det så ud, som om der var røg, og at de troede, der var ildebrand,' står der i politirapporten.

Klokken 22.55-23.00

Vagterne ved frontbuen foran scenen beder første gang om assistance. Flere blandt publikum er væltet, og flere crowdsurfere end normalt bliver hevet over hegnet for at komme ud. Ifølge en af vagterne ved frontbuen begynder der at opstå et hul blandt publikum, kort efter nummeret 'Even Flow' bliver spillet på scenen.

Klokken 23.06

De første tilskuere i felterne 13 og 16 i forreste række foran scenen begynder at vælte, fortæller vidner efterfølgende politiet. Det sker under nummeret 'Better Man'.

Klokken 23.10-23.15

Publikum vælter ned i hullet, der hele tiden vokser. I Politiets redegørelse er der ifølge vidner tvivl om, hvor stort et hul der er tale om. Nogle siger, at det var tre gange tre meter, mens andre siger, at det var større – fem gange fem meter.

Folk ligger i lag og kan ikke komme fri, flere går i panik, andre ligger stille og venter. En svensk pige bliver hevet over hegnet, og hun fortæller vagtlederen om de mange, der ligger på jorden. Vagtlederen ser hullet og tilkalder hjælp. En vagt forklarer, at han tre gange opfordrer til at stoppe musikken. Først tredje gang, hvor han siger, at 'folk ligger og dør derude', bliver der reageret.

Over radioen melder vagtlederen, at det er 'helt vildt', og at man nu har svært ved at trække publikum over frontbuen. En fra publikum siger, at 'der lå døde derude', da han kommer frem til vagterne.

Klokken 23.16-23.19

Scenevagten kan nu også se hullet i publikum, som er cirka 1,5 meter fra det forreste hegn. Der hersker uklarhed om, hvem der kan og skal stoppe musikken.

Scenevagten får til sidst fat i Pearl Jams tour manager. Larmen fra musikken gør, at de ikke kan høre hinanden, så de må gå ud bag scenen. Scenevagten skønner, at der går 5-8 minutter, fra han hører om de faldne, til musikken stopper.

Klokken 23.24

Musikken bliver stoppet. Pearl Jams tour manager går hen til forsanger Eddie Vedder, hvorefter der bliver stille. Cirka et minut senere fortæller Vedder fra scenen, at nogle blandt publikum er kommet til skade, og han beder folk træde tilbage. De næste minutter gentager han beskeden. Der går mellem 5 og 10 minutter, før der er plads til, at de tilskadekomne kan få hjælp.

Klokken 23.30

De første tilskadekomne bliver bragt om bag Orange Scene, hvor lægehold fra de andre scener er blevet tilkaldt.

Klokken 23.32

Første anmeldelse bliver registeret til alarmcentralen klokken 23.32. En kvindelig læge ringer 112, da hun ser den første person med hjertestop blive båret ind. Mens hun taler med alarmcentralen, kommer yderligere to livløse kroppe ind, og hun tilkalder derfor i alt fem ambulancer. En politipatrulje blev tilkaldt lige efter og er ved ulykkesstedet 23.33.

Klokken 23.37

Roskilde Brandvæsen, som varetager ambulancekørsel i Roskilde, bliver alarmeret 23.33, og første ambulance ankommer til stedet klokken 23.37.

De tragiske facts:

  • Der bliver i alt bragt 10 personer til behandling bag Orange Scene med hjertestop. Fem bliver erklæret døde på stedet, mens en bliver genoplivet.
  • Yderligere tre bliver konstateret døde ved ankomsten til hospitalet, mens den sidste dør på hospitalet fem dage senere.
  • De ni døde er unge mænd i alderen 17-26 år. De fleste var høje, tæt bygget, og ifølge politirapporten havde de alle sammen en 'lille eller moderat alkoholpromille'. Ingen af dem havde taget stoffer.

#3: Alt Er Kaos

Da Tor vågner op og får rejst sig igen, kan han se, at der er dannet en menneskemur rundt om de, der ligger ned. Nogle store fyre står og holder folk væk og skubber skråt bagud.

Tor forsøger at komme på benene igen, så han kan hjælpe de vagter og publikum, der er begyndt at hive folk ud af 'hullet' og op over kanten.

»Jeg prøver at hjælpe, men er fuldstændig afkræftet og kan mærke, at jeg har forstrukket et eller andet i ryggen, så jeg falder sammen igen, og når bare at råbe: save them, save them.«

På det tidspunkt har han ingen anelse om, hvor lang tid han har ligget der. Han lægger dog mærke til, at de oppe fra scenen har tændt det skarpe ovenlys, som giver et bedre overblik over publikum.

Ambulances arrive at an outdoor rock music festival in Roskilde, 30 kilometres west of Copenhagen, where eight fans were trampled to death late Friday Juni 30, 2000 when the crowd surged toward the stage where Pearl Jam was playing, three others were injured, one badly. (Foto: KASPAR WENSTRUP/SCANPIX NORDFOTO 2000)
Ambulances arrive at an outdoor rock music festival in Roskilde, 30 kilometres west of Copenhagen, where eight fans were trampled to death late Friday Juni 30, 2000 when the crowd surged toward the stage where Pearl Jam was playing, three others were injured, one badly. (Foto: KASPAR WENSTRUP/SCANPIX NORDFOTO 2000) Foto: KASPAR WENSTRUP
Vis mere

Musikken er på det tidspunkt også blevet stoppet, hvilket ifølge politirapporten sker klokken 23.24.

»Det eneste, jeg kan huske, er den her tåge fra de livløse kroppe, som stiger op under det her virkeligt skarpe lys fra projektørerne,« siger Tor.

Han husker også, hvordan folk begynder at trække tilbage, så der bliver plads foran scenen. Noget, der angiveligt sker, efter forsanger Eddie Vedder beder publikum om at rykke tre skridt tilbage.

»På det her tidspunkt tænker jeg – sådan helt dyrisk – at jeg skal væk. Jeg skal bare hjem i min hule,« siger Tor.

Smurt ind i mudder

Tor fortæller, hvordan han bevæger sig væk fra området og igennem de mange publikummer, der står som forstenet og kigger tomt op mod scenen.

»Jeg vakler igennem og er smurt ind i mudder fra top til tå, og jeg kan godt se på folks ansigter, når de kigger på mig, at det er helt fucked. Måske bløder jeg også, det er jeg faktisk ikke klar over,« fortæller Tor, som når hjem til sin lejr, hvor han finder sin ven og kæresten inde i deres telt.

»Jeg kalder på dem og bryder fuldstændig sammen, da de kommer ud. Min ven Christian kan med det samme se, hvilken forfatning jeg er i, og de slæber mig ned til samaritterne, hvor alt er kaos,« husker Tor.

Samtidig inde på festivalpladsen – ude i højre side foran Orange Scene – står 16-årige Hannah Thea Fox Andersen sammen med sin ven.

A young woman cries early 01 July 2000, following a fatal accident at the music festival in Roskilde. The festival in western Denmark was hit late 30 June 2000 by the first tragedy in its 30-year history when eight people were crushed and trampled to death in a crowd surge as American group Pearl Jam were playing on the main stage. NILS MEILVANG / SCANPIX DENMARK / AFP
A young woman cries early 01 July 2000, following a fatal accident at the music festival in Roskilde. The festival in western Denmark was hit late 30 June 2000 by the first tragedy in its 30-year history when eight people were crushed and trampled to death in a crowd surge as American group Pearl Jam were playing on the main stage. NILS MEILVANG / SCANPIX DENMARK / AFP Foto: NILS MEILVANG
Vis mere

På nærmest mirakuløs vis har de fundet hinanden igen, efter de kraftfulde publikumsbølger havde separeret dem. Hannah er 165 centimeter høj, men har stået skulder ved skulder med hærdebrede mænd i det samme område, som Tor var fanget i.

»Jeg kan huske, at der er en pige, der falder foran mig, og at jeg falder oven på hende. Jeg kommer op igen, men kan se, at hun ligger helt stille. Så jeg griber fat i hendes hår og river til. Da hun er kommet op, kan jeg huske, at jeg tænker, nu skal jeg bare væk,« siger Hannah.

Lange køer til telefonboksene

Ude i sikkerhed i højre side for Orange Scene hører Hannah og vennen, hvordan konferencieren klokken 00.15 meddeler, at Pearl Jam-koncerten ikke fortsætter.

De to beslutter sig for at forlade festivalpladsen. De vil ikke stå i vejen eller være med til at skabe yderligere tumult og går derfor ned mod deres lejr. På vej ud kan de se, hvordan køerne til telefonboksene allerede er alenlange.

»Folk var allerede klar over, at der var noget helt galt, og at de var nødt til at fortælle folk, at de var o.k.,« siger Hannah.

I 2000 var det kun et fåtal, der havde mobiltelefoner, så festivalens telefonbokse var for de fleste den eneste måde at få kontakt med omverdenen på.

Hannah finder sine venner tilbage i teltlejren, og de er alle sammen ret chokerede over den tragedie, de lige har gennemlevet – og overlevet – fra første parket.

»Jeg havde heldigvis skaffet en mobiltelefon dagen før, så jeg ringer med det samme hjem og forklarer min mor, at jeg er o.k.,« siger hun og fortæller, at de i lejren i en kombination af at være hardcore punkfans, teenagere og befinde sig i den særlige Roskilde-stemning relativt hurtigt ryster chokket af sig og bliver enige om at gå på druk for at glemme det hele.

Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen fredag 30. juni 2000 kl ca 23.30, da 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Bag Orange Scene kort efter ulykken.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen fredag 30. juni 2000 kl ca 23.30, da 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Bag Orange Scene kort efter ulykken.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix) Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Imens træder Leif Skov, Roskilde Festivals direktør, klokken 01.15 op på Orange Scene og annoncerer, at fem personer er omkommet, og mindst 20 er kvæstet.

Han beder publikum holde et minuts stilhed i respekt for de døde. Koncerten med The Cure, som skulle have spillet efter Pearl Jam, aflyses.

»Han skriger bare og stopper ikke«

Nede hos samaritterne bliver Tor proppet ind i en ambulance. Rundt om ham løber politifolk, ambulancereddere, psykologer og læger forvildede rundt, og det hele er kaos.

»Jeg sætter mig ned ved siden af en dreng, som sidder med et varmetæppe over sig og skriger. Han skriger bare og stopper ikke,« fortæller Tor, som efter noget tid bliver vist ind i en stor opsamlingshal.

Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen fredag 30. juni 2000 kl ca 23.30, da 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Umiddelbart /Kort efter ulykken.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen fredag 30. juni 2000 kl ca 23.30, da 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Umiddelbart /Kort efter ulykken.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix) Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Her bliver de inddelt i forskellige grupper, som hver især får tildelt en psykolog.

»Og hun er helt rundt på gulvet. Hun er helt tydeligt selv i chok og ved ikke, hvad hun skal gøre. Og på det tidspunkt har jeg det sådan, at jeg bare vil have fat i nogen, der kan fortælle mig, hvor mange der er døde, og hvad der præcis er sket,« siger Tor.

I baghovedet har han en spirende frygt for, at hans lillesøster, som også var til koncerten, er blandt de tilskadekomne.

»Selv om jeg ikke så nogen piger deroppe, er det bare en umiddelbar tanke, jeg får. For hvad nu, hvis der alligevel havde været piger iblandt,« siger han.

Midt i kaosset beslutter Tor sig for at skride. Han får det på ingen måde bedre af at sidde der, og der er ingen, der kan – eller vil – hjælpe ham med at besvare de mange spørgsmål, han stiller sig selv.

På vej ud får en betjent øje på Tor, og han overtaler den 20-årige unge mand til at blive og drikke en kop kaffe.

»Jeg sætter mig ned med ham, og han er helt rolig. Han fortæller mig, hvad der er sket, og hvad de ved på det tidspunkt, og det er, som om hans ro forplanter sig i mig og giver mig en fornemmelse af, at der stadig er nogle mennesker på pladsen, som er voksne og har styr på det,« siger Tor.

Han understreger, at snakken med betjenten den aften var altafgørende for, hvordan han efterfølgende reagerede på hele episoden.

»Jeg skylder ham en stor tak. Selv om jeg ikke aner, hvem han er.«

Blodansamlinger på lårene

Lørdag morgen vågner Hannah op i sit telt og kan høre, hvordan folk udenfor snakker om, hvad der er sket på Orange Scene.

Hun kravler ud af sin sovepose og får, da hun kigger ned på sine bare ben, et levende bevis for, at hun små 10 timer forinden befandt sig midt i tragediens epicenter.

»På begge mine lår er der to blå-sorte mærker, der er lige så brede som mine håndflader. Jeg ved ikke helt præcis, hvornår jeg har fået dem, men tænker, at det var, da jeg selv væltede og fik en mand ned over mig,« siger Hannah og fortæller, at hun i dag – 15 år senere – stadig har blodansamlinger på lårene efter skaden, hun pådrog sig den aften.

Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen fredag 30. juni 2000 kl ca 23.30, da 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Stemningen dagen efter.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen fredag 30. juni 2000 kl ca 23.30, da 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Stemningen dagen efter.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix) Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Hannah kommer ud af teltet og møder en forandret festivalplads. Smil og glæde er forvandlet til gråd og sorg. Dem, der i går sad i deres teltåbninger og grinede, skålede og sang, sidder nu nedtrykte og kigger tomt ud i luften.

»Alle steder så man folk gå rundt med nedslåede skuldre, mange der græd og holdt i hånden.«

Rundt omkring på campingområdet er flere gæster ved at pakke deres ting sammen. De skal væk. For dem døde Roskilde Festival 2000 sammen med de ni unge mænd foran Orange Scene.

»Sådan var det også for to i vores lejr. De kunne ikke overskue det,« fortæller Hannah.

Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen fredag 30. juni 2000 kl ca 23.30, da 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Stemningen dagen efter.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen fredag 30. juni 2000 kl ca 23.30, da 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Stemningen dagen efter.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix) Foto: Nils Meilvang
Vis mere

En anden, der heller ikke kan overskue det, er Tor. Natten igennem har han ligget og stirret tomt ind i teltdugen og rystet over hele kroppen. Så da solen står op, sætter han og resten af lejren kursen mod Nordjylland.

Her begynder Tors sværeste rejse nogensinde: Fem timer mellem Roskilde og Aalborg i et tætpakket tog.

En klaustrofobisk oplevelse, som han på ingen måde har lyst til, efter at han få timer forinden havde kæmpet for sit liv i menneskehavet under Pearl Jam-koncerten.

»Af en eller anden grund kommer jeg til at sidde alene i toget. Og jeg ved ikke, om man kan se på mig, at der er noget galt, men der er i hvert fald en, der rejser sig og giver mig sin plads. Og i det øjeblik jeg sætter mig ned, er der en otteårig pige skråt over for mig, som lige pludselig begynder at stortude. Det er, som om hun kan mærke, hvad jeg har oplevet.«

I dag – den 30. juni 2015 – har Tors film 'Nine Rocks' premiere klokken 17.45 på Roskilde Festivals Rising-scene.

Den halve time lange dokumentarfilm om ulykken har været et led i den proces, Tor har gennemgået for at kunne forstå, hvorfor han overlevede, mens ni andre døde.


#4: De Efterladte – Et sår, der aldrig heler

Ni familier – tre svenske, en tysk, en australsk, en hollandsk og tre danske – fik aldrig deres sønner hjem efter Roskilde Festival 2000. I vidt forskellige dele af verden måtte de efterladte tage alt for tidlig afsked og udføre en handling, som en hver forælder frygter; at lægge sit barn i graven.

Metroxpress har været i kontakt med familierne til de tre danske drenge, der døde under Pearl Jam-koncerten den 30. juni det år.

Jakob Folke Svensson blev 17 år. Privatfoto
Jakob Folke Svensson blev 17 år. Privatfoto
Vis mere

Mødrene til Allan Mwangi Tonnesen og Lennart Tobias Nielsen ønskede ikke at medvirke, da de følte, at deres sidste ord i Roskilde-sagaen, der begyndte i 2000, var blevet sagt.

Mor til Jakob Folke Svensson medvirker herunder og fortæller om dagen, hun mistede sin søn, og om såret, der aldrig heler.


Lørdag den 1. juli vågner Else-Marie Folke Svensson op til nyheden om den forfærdelige hændelse på Roskilde Festival fredag aften. Hendes mand, Henning, har ligget på sofaen natten til lørdag og hørt om tragedien i tv og ved derfor allerede, hvad der er sket.

Ingen af dem har hørt fra deres 17-årige søn Jakob, som de ved er stor fan af bandet Pearl Jam og derfor med al sandsynlighed befandt sig til koncerten.

Lettere nervøse – dog uden at kende til sagens reelle alvor – ringer de til nogle venner, hvis søn bor i telt med Jakob på Roskilde.

»Vi spurgte, om de havde hørt fra deres søn, Dennis, men det havde de ikke,« siger Else-Marie Folke Svensson og fortæller, at venneparret lovede at vende tilbage, når de fik fat i ham.

Minutterne går, og pludselig ringer telefonen. Vennerne har fået fat i deres søn, men han har ikke set Jakob.

Ikke siden koncerten i går, hvor Jakob hjalp en af de andre fra vennegruppen med at komme op af folkehavet, væk fra Orange Scene og crowdsurfe ud i sikkerhed.

Danish police have Saturday July 1, 2000 sealed off Orange Scene at the Roskilde Festival. Late Friday eight young men were trampled to death during a concert with the American band Pearl Jam. So far four of the casualties have been identified, a Dane, a Dutch, a Swede and a German.
Danish police have Saturday July 1, 2000 sealed off Orange Scene at the Roskilde Festival. Late Friday eight young men were trampled to death during a concert with the American band Pearl Jam. So far four of the casualties have been identified, a Dane, a Dutch, a Swede and a German. Foto: NILS MEILVANG
Vis mere

Den sidste information om, at Jakob har befundet sig midt i orkanens øje helt oppe foran scenen, løber Else-Marie og Henning koldt ned ad ryggen. Alligevel holder de humøret oppe og bevarer troen på, at Jakob er o.k., og at han nok bare har sovet et andet sted den nat.

»Jakob havde en fætter dernede, som boede i den helt anden ende af campingområdet, og vi håbede derfor, at han var der,« siger Else-Marie.

»Det er min Jakob«

Else-Marie drejer nummeret til vennerne igen og spørger, om de har mulighed for at køre ned på festivalen, for nu vil de gerne have svar på, om der er hold i den ubehagelige mistanke, der så småt begynder at brede sig.

Vennerne kommer og henter dem, og de er nede ved Dyrskuepladsen klokken 11.30 lørdag formiddag.

»Vi kører hen til Indgang Øst, hvor vi havde sat Jakob af tre dage forinden om onsdagen. Vi henvender os og spørger, om vi kan få lov til at komme ind, da vi frygter, at vi er forældre til en af dem, der er kommet galt af sted under ulykken i går,« siger Else-Marie og fortæller, hvordan de bliver afvist med begrundelsen, at de ikke har armbånd på, og at de er nødt til at kontakte nærpolitiet nede på slagteriskolen.

De sætter sig ind i bilen og kører med det samme ned til nærpolitiet. Her bliver de taget imod og får at vide, at de mangler at sætte navn på tre af de otte personer, som på det tidspunkt er omkommet.

Politimanden udleverer et A4-ark til Else-Marie med beskrivelser af de tre unge mænd, og det tager hende ikke mange sekunder, før hun peger på den ene af beskrivelserne og siger:

»Ham der, det er min søn. Det er min Jakob.«

Hun fortæller, hvordan beskrivelsen af en kraftig bygget dreng, i den rigtige højde og med den passende længde hår ikke efterlader den mindste tvivl om, at det er Jakob, der er tale om.

Politiet spørger herefter Else-Marie og Henning, om de er helt sikre på, at det er Jakob, og om de vil lave en beskrivelse af ham med særlige kendetegn, så de kan være 100 procent sikre.

»Min mand kunne slet ikke klare det. Han var nødt til at gå udenfor, imens jeg og min veninde gjorde det,« siger hun og fortæller, hvordan hun beskrev to helt særlige kendetegn ved Jakob.

For det første havde han en ring i venstre øre, og for det andet havde han på overfladen af sin venstre hånd nogle mørke fregner efter en gammel brandskade.

Efter detaljerne er nedfældet på papiret, bliver hun og de andre vist ind i et tilstødende lokale. Her venter de fem minutter, inden en anden betjent – efter at have læst deres beskrivelse af Jakob – kommer ind og spørger, om de vil med ned på Roskilde Sygehus for at lave en identifikation.

»Ja, selvfølgelig ville vi det. Nu var vi nødt til at få syn for sagen og finde ud af, om det virkelig var Jakob, eller om der stadig var et håb,« siger Else-Marie.

De gør sig klar, men bliver på vejen ud stoppet og får fortalt, at ligene ikke længere ligger i Roskilde. De er blevet overflyttet til Rigshospitalet i København.

»Jeg har aldrig kørt så lang en vej. Vi sad der i bilen alle fire, imens tårerne trillede ned ad kinderne på os. Der var helt stille, og ingen vidste, hvad de skulle sige til hinanden, »" husker Else-Marie.

»I må ikke blive forskrækket«

På Riget bliver de vist ind af en sygeplejerske, som henviser dem til et lokale, hvor de kan drikke en kop kaffe, imens de venter. Før dem er en af de svenske familier i gang med at identificere deres søn, og Else-Marie kan høre, hvordan de lavmælt på svensk taler sammen uden for lokalet.

Da det bliver familien Folke Svenssons tur, får de at vide, at de ikke må blive forskrækket, når de ser Jakob. Han ligner ikke sig selv. Han er meget mørk i huden, fordi al luft er blevet klemt ud af ham.

»Til at starte med stod vi cirka fem meter fra ham, hvor han lå på en båre med et hvidt lagen over sig. Og ja, han var helt mørk. Som om han havde været ude i solen i meget lang tid,« husker Else-Marie.

»De spørger mig, om jeg er helt sikker på, at det er Jakob, og selv om jeg siger, at det er jeg, vil de gerne have, at vi kommer med helt tæt på, da mange forældre godt kan få et chok i sådanne situationer og komme til at tro, at det er deres barn, selv om det ikke er det,« siger hun.

Men der er ingen tvivl. Det er Jakob, der ligger der på båren. Forslået og uden ørering, som er blevet revet ud i kampens hede.

»Men hans mørke fregner på hånden kunne man stadig se, så der var ingen tvivl.«

Episoden på lighuset sidder stadig som en klump i halsen for Else-Marie. Hun husker, hvordan tårerne får frit løb, og hvordan synet af sin søn, der ligger helt stille, som om han sover, får hende til at tænke uklart.

»Han lå der og lignede min lille dreng, der sov. Og man tænker ikke rigtig klart i sådan en situation, så jeg havde bare lyst til at ruske i ham og skrige, at han skulle vågne op,« siger hun.

- DANMARK - ÅRTIET I BILLEDER - Roskilde Festival i 2000 endte i en tragedie. Ni mennesker blev mast ihjel foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam.
- DANMARK - ÅRTIET I BILLEDER - Roskilde Festival i 2000 endte i en tragedie. Ni mennesker blev mast ihjel foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Foto: NILS MEILVANG
Vis mere

En af de første, der vælter

Jakob er – udover den mørke farve – ret så medtaget. Ifølge politiet er Jakob en af de allerførste, der vælter under koncerten, og han bliver fundet nederst i bunken, da musikken bliver stoppet, og folk bliver hevet ud.

For Else-Marie skærer det i hjertet, hver gang hun tænker på sin søns sidste minutter, og hvordan han har ligget klemt inde, nederst i menneskemængden ude af stand til at gøre fra eller til.

»Det må have været helt forfærdeligt, og det gør simpelthen så ondt at tænke på. Det er, som et sår der aldrig heler,« siger hun og fortæller, at hun alligevel altid har klynget sig til håbet om, at Jakob ikke har lidt i øjeblikket.

»Folk har altid sagt til mig, at det er gået ekstremt hurtigt, og at han ikke har haft smerter. Det, at han er blevet trampet og trykket så hårdt på brystet, så al blodet er rendt op i hovedet, har gjort, at han er blevet kvalt med det samme,« fortæller hun.

Under identificeringen af Jakob på Riget er det kun Else-Marie og veninden, der deltager. Jakobs far kan ikke. Han ønsker ikke at se sin søn på den måde.

»Min mand ville ikke med derind. Han ville hellere have det gode minde om ham.«

Mange tårer blev spildt

Ugen op til Jakobs begravelse, som finder sted lørdagen efter, beskriver Else-Marie som et levende mareridt.

Sekunder føltes som minutter, minutter som timer, og dage som år. Men allerede om søndagen – Roskilde Festivals sidste dag – får Else-Maries søster overtalt hende til at tage med op på pladsen for at se det sted, hvor Jakob gik bort.

Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen fredag 30. juni 2000 kl ca 23.30, da 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Scenepersonale foran Orange Scane dagen efter.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen fredag 30. juni 2000 kl ca 23.30, da 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Scenepersonale foran Orange Scane dagen efter.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix) Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Det var ekstremt hårdt, og der blev spildt mange tårer den dag, kan jeg huske. Men det var også rart at se alle blomsterne og de mange smukke ting, som folk havde stillet op foran scenen,« fortæller Else-Marie.

50-100 meter fra det sted, hvor Else-Marie mistede sin Jakob den skæbnesvangre aften den 30. juni 2000, er der til venstre for Orange Scene plantet en mindelund til ære for de faldne. Ni birketræer omkranser en stor sten, hvorpå der står skrevet: 'How Fragile We Are'.

»Da vi var inviteret til åbningen i 2001, fik jeg fortalt, at der hang et billede af Jakob på et af træerne. Det føles lidt mærkeligt, men det er også en sød tanke. Nu må man jo bare håbe, at det står som et evigt minde om noget, der forhåbentlig aldrig kommer til at ske igen.«


#5: Det Retslige Efterspil - Forældrenes kamp for afklaring

Hvordan kunne det ske? Var det nogens skyld, at det gik så galt, at ni unge raske mænd mistede livet? Og skal de ansvarlige i så fald stilles til ansvar?

Spørgsmålene trængte sig omgående på hos de efterladte og i medierne, hvor alle ledte efter svar og forsøgte at rekonstruere, hvad pokker der var gået galt den horrible aften i Roskilde.

For alle blev det efterfølgende en lang og pinefuld affære, hvor der med jævne mellemrum blev gnedet salt i det åbne sår, som tragedien havde efterladt forældre, venner, Pearl Jams medlemmer, frivillige, politi og læger med.

Først nåede Roskilde Politi efter et halvt års efterforskning frem til, at ingen havde begået noget strafbart. Det var et sammenfald af ‘uheldige omstændigheder’, der havde kostet de ni unge mænd livet, lød det.

Samme konklusion drog statsadvokat Erik Merlung i sin rapport i juni 2002.

Han kritiserede dog sikkerheden på Roskilde Festival – blandt andet for, at der ikke var nogen regler for, hvornår og hvordan musikken skulle stoppes, da vagterne for alvor slog alarm.

'Festivalledelsen må således bære en del af ansvaret for, at der går cirka 20 minutter fra den store gruppe publikummer vælter, til musikken standser,' hedder det i rapporten.

Et andet kritikpunkt lød, at festivalens konferencier ifølge reglerne skulle på scenen med det samme og orientere publikum. Det skete først efter 23 minutter, hvilket også kan have forsinket hjælpen i de kritiske minutter. Men hverken festivalledelsen, vagterne eller Pearl Jam havde begået noget strafbart, vurderede han.

De efterladte forældre købte ikke konklusionen, at ingen kunne stilles til ansvar for tabet af deres sønners liv.

Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen 30.juni 2000, hvor 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Dagen efter.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
Roskilde Festivalen blev i 2000 afholdt fra 29. juni til 2. juli. Roskilde oplevede sin første store ulykke sent om aftenen 30.juni 2000, hvor 9 mennesker omkom foran Orange Scene under en koncert med Pearl Jam. Dagen efter.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix) Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Roskilde Festival sagsøgt

Derfor valgte forældrene til en af de tre danske drenge – familien Tonnesen – i 2003 at tage sagen i egen hånd og sagsøge Roskilde Festival.

Men kampen sluttede, før den kom i gang.

Roskilde Festival mente nemlig ikke, at søgsmålet overhovedet skulle for retten, men tilbød i stedet at give familien godt 67.000 kroner til at dække udgifter. Festivalen ville ikke betale erstatning og dermed anerkende, at man havde et juridisk ansvar for, hvad der skete.

»Jeg kunne godt have lagt mig ned med poterne i vejret, og på festivalens vegne taget hele skylden for ulykken, men det havde ikke været reelt. Selvfølgelig havde også festivalen og jeg et moralsk ansvar. Men skyld er noget andet. Vi havde svigtet, hvis vi havde kendt til sikkerhedsforanstaltninger, vi ikke ville bruge. Men vi var allerede på det tidspunkt ulykken skete en af de mest sikrede festivaler i verden. Alligevel skete ulykken,« sagde Leif Skov, der var musikchef under ulykken, i et interview med Berlingske i 2003 – året efter han trak sig fra sin stilling.

Sendte de 67.000 kr. retur

Familien Tonnesen stod på den anden side og sendte checkene retur til Roskilde Festival og kæmpede videre for at få lov til at føre det civile søgsmål.

Undervejs i det årelange slagsmål – i 2007 – vendte Pearl Jam for første gang siden ulykken tilbage til Danmark for at give en følelsesladet koncert i Forum i København. Her var de efterladte med blandt publikum.

Forsanger Eddie Vedder lod dengang offentligheden vide, at både han og bandets guitarist var parat til at vidne i sagen mod Roskilde Festival.

Men lige meget hjalp det. For spørgsmålet om, hvorvidt sagen overhovedet kunne føres, blev endeligt afvist af Højesteret i 2007.

Dommerne mente ikke, at der kunne føres en sag, da festivalen havde tilbudt at betale kompensation til forældrene. Samme år blev en anden sag mod Roskilde Festival, som blev ført på vegne af fire af de øvrige familier, også afvist med samme begrundelse af Østre Landsret.

Advokat Tyge Trier, som repræsenterede tre af de efterladte familier, oplyste i 2010 til Berlingske, at Roskilde Festival siden frifindelsen i 2007 havde betalt omkring 55.000 kroner til de tre familier.

Beløbene skulle blandt andet dække begravelsesudgifter og psykologbistand. Og efter de mange års kamp har familierne nu opgivet at få føre sagen videre.

»Sagsforløbet har været hårdt for forældrene, og med de seneste udbetalinger fra festivalen har vi valgt at stoppe sagen. Familierne og jeg mener stadig, at festivalens mangelfulde planlægning og sikkerhed var udtryk for grov uagtsomhed,« lød det dengang fra Tyge Trier til Berlingske.

A police van patrols the grounds of the Roskilde music festival Saturday 01 July 2000 following a fatal incident here. The festival in western Denmark was hit late 30 June by the first tragedy in its 30-year history when eight people were crushed and trampled to death in a crowd surge as American group Pearl Jam were playing on the main stage. Eight people were crushed and trampled to death, including at least one foreign national. JENS NOERGAARD LARSEN / SCANPIX DENMARK / AFP
A police van patrols the grounds of the Roskilde music festival Saturday 01 July 2000 following a fatal incident here. The festival in western Denmark was hit late 30 June by the first tragedy in its 30-year history when eight people were crushed and trampled to death in a crowd surge as American group Pearl Jam were playing on the main stage. Eight people were crushed and trampled to death, including at least one foreign national. JENS NOERGAARD LARSEN / SCANPIX DENMARK / AFP Foto: JENS NOERGAARD LARSEN
Vis mere

»Svigtet de efterladte«

To år efter frifindelsen udtalte Eddie Vedder til Politiken, at han mente, at Roskilde Festival havde svigtet de efterladte ved ikke at tage et juridisk ansvar for dødsulykken.

»Jeg bebrejder Roskilde Festival, at vi skulle opleve det her og leve med det så mange år efter. Man kunne have gjort mere for at forhindre ulykken og bagefter for at stå ved sit ansvar,« sagde forsangeren.

Pearl Jam udgav i 2002 albummet ‘Riot Act’, hvorpå sangen ‘Love Boat Captain’ omhandler de ni unge mænd, der mistede livet.


#6: Sikkerheden på Roskilde - kunne det ske igen?

Efter ulykken i 2000 blev det samlede ansvar aldrig placeret. Eller rettere: Det kunne ikke placeres.

Ifølge statsadvokatens konklusion fra 2002 var ulykken et sammentræf af 'uheldige omstændigheder', hvor ingen – personer som ledelse – havde begået noget strafbart.

Statsadvokaten kritiserede dog sikkerheden på Roskilde Festival – blandt andet for manglende regler i forhold til, hvornår og hvordan musikken skulle stoppes, da vagterne opdagede, at noget var galt foran Orange Scene.

»Roskilde Festival var dengang den her uplettede og højtprofilerede festival, som vi alle sammen – alle os der arbejde med den – var skide stolte af, og vi syntes, vi lavede et fantastisk produkt. Men der er da ingen tvivl om, at vores selvforståelse led et gevaldigt knæk efter ulykken. Det var lige pludselig ikke så fedt at køre rundt i en bil med festivalens logo på eller bære en jakke, der viste, hvor man kom fra.«

Ordene kommer fra Henrik Bondo Nielsen, der er 'divisionschef for gæster og sikkerhed' på Roskilde Festival.

ROSKILDE FESTIVAL 2002 // SIKKERHED FORAN ORANGE SCENE VED RED HOT CHILI PEPPERS.
ROSKILDE FESTIVAL 2002 // SIKKERHED FORAN ORANGE SCENE VED RED HOT CHILI PEPPERS. Foto: NILS MEILVANG
Vis mere

Ligesom alle andre, der var med til at skabe Roskilde Festival i 2000 og i årene forinden, kom ulykken fuldstændig bag på ham.

»Vi troede fuldt ud, at vi havde en helt igennem sikker festival, hvor sådan noget ikke kunne ske. Men vi må erkende, at vi ikke var dygtige nok, og det er smertefuldt.«

For Henrik, som ikke selv befandt sig på Orange Scene under selve ulykken, men først kom derop 10 minutter efter, musikken var stoppet, fylder ulykken stadig meget i bevidstheden.

Mistede sin uskyld

Statsadvokatens kritik af de uklare kommandoveje og det manglende overblik fra festivalens side efterlod et stort, åbent sår i ledelsen. Og sammen med de ni unge mænd, der døde den skæbnesvangre juniaften, havde Roskilde Festival – festivalen som hidtil aldrig havde haft en større ulykke – mistet sin uskyld.

De sikkerhedsmæssige efterdønninger oven på ulykken blev massive, og Roskilde Festival blev aldrig den samme igen. I hvert fald ikke fysisk.

»Der er lavet rigtig mange sikkerhedsmæssige tiltag siden ulykken. For eksempel har vi ikke længere bølgebrydere foran Orange Scene. I stedet har vi lavet et stort system af crowd barriers. Fire pits, som vi sluser folk ind i og på den måde kan beslutte og kontrollere, hvor mange der skal være afhængig af, hvilken koncert vi har med at gøre,« siger Henrik Bondo Nielsen og forklarer, at man inden for festival- og koncerthåndtering snakker om vigtigheden af at kontrollere de fem procent mest dedikerede fans.

»Har man styr på dem, har man også styr på resten af flokken,« siger divisionschefen og understreger, at det som regel altid er dem, som står forrest, der skaber de problemer, der måtte være under en koncert.

»Samtidig har vi lavet et korridorsystem, så vi kan assistere publikum imellem de forskellige pits. Det betyder, at vi kan hjælpe og assistere både fra siden og bagfra, såfremt det skulle være nødvendigt,« siger Henrik Bondo.

Han fortæller, at der derudover er videoovervågning, der bliver monitoreret fra et særligt sikkerhedskontor bag scenen.

Statsadvokatens kritik af, at der under Pearl Jam-koncerten ikke var klarhed over, hvem der havde de fornødne kompetencer til at stoppe musikken, fik efter ulykken Roskilde-ledelsen til at 'opfinde' et særligt tiltag, så den aldrig igen skulle komme til at stå i en lignende situation.

»Vi opfandt en såkaldt 'kill switch' på Orange Scene. Det er en knap, som gør, at hoved-PA-systemet (public address-systemet, red.) lukker ned, og et back up-system tager over, hvis der er brug for det. På den måde styrer scenemanageren 100 procent, hvornår musikken skal stoppes, og hvad der skal kommunikeres ud til publikum,« forklarer Henrik Bondo Nielsen.

I og med at det i år er 15 år siden ulykken, vil der være en stor del af dette års publikum, som enten ikke selv var på Roskilde Festival i år 2000, eller dengang ikke var gamle nok til at forstå, hvad der reelt skete. Et faktum, ledelsen er klar over og har med i sine sikkerhedsovervejelser.

»Vi er i høj grad bevidste om, at mange unge ikke kender til ulykken i 2000. Halvdelen eller mange af dem, der står derude, aner slet ikke, at der har været en ulykke, og derfor har vi – og vi gør det også, synes vi – et kæmpe stykke arbejde for at kommunikere vigtigheden i en stor sikkerhedskultur,« siger Henrik Bondo og forklarer, hvordan der i årene efter 2000 blandt publikum herskede en bred accept af, at sikkerheden kom før alt andet.

Sådan er det ikke helt i dag.

»De første år efter var det meget nemt at få folk til at stå i kø og følge de generelle anvisninger, fordi det var bredt accepteret, at man måtte gøre noget for sikkerheden. I dag er det en anden ungdomskultur end dengang, og der ligger en større kommunikationsopgave end tidligere. Vi har været nødt til at modne vores tilgang til sikkerheden, og derfor skriver vi blandt andet også i programmerne i dag, at der kommer til at være højintense koncerter, så folk allerede inden kan overveje, om de skal stå i pit-systemet eller udenfor,« siger han.

Selv om ulykken var en forfærdelig tragedie, som aldrig vil blive glemt fra Roskildes side, er der i kølvandet på den kommet mange gode tiltag.

»Det, at der var en ulykke i 2000, har været med til at sætte sikkerhed på dagsorden i Europa. Den har skabt grundlag for et samarbejde, som siden 2001 har fungeret ved, at en lang række festivaler udveksler erfaringer, deler filmklip og beskrivelser om nærved-ulykker med hinanden. Og selv om det er på et trist grundlag, er udfaldet i dag yderst gavnligt for alle,« slutter divisionschefen.

Andre læser også