Måske var Peter Sommer fejlbooket på Orange scene? Måske passede han alligevel meget godt sådan en søndag på en lørdag, hvor man ikke havde flere kræfter til at danse i solen?

Han var i hvert fald en af de mest nærværende stjerner, Danmarks største scene har haft besøg af længe. Så gør det måske ikke så meget, at hans stil ikke passer til stadion-størrelsen.

Det var mildt sagt ikke svært at få en plads forrest i pitten, da Skanderborgs fineste lørdag sen eftermiddag for første gang skulle prøver kræfter med Orange scene på årets Roskilde festival. Mange gæster var allerede taget hjem, flere var fraværende  i gang med aftensmaden, og så er hypen omkring Peter Sommers underfundige univers måske bare ikke på sit højeste længere.

Der var derfor en lidt sart begyndelse på Peter Sommers Orange-koncert.  Forsigtigt satte hans erklærede tigger-orkester showet i gang underspillet med ’Skønne spildte kræfter’ fra Peter Sommers seneste album ’Elskede at drømme, drømmer om at elske’.

Peter Sommer koncert på Roskilde Festival lørdag den 7. juli 2018. Vis mere

Men selvom koncerten herefter aldrig fik taget til at lette, var der alligevel noget rørende nærværelse ved arrangementet. Først gik Peter Sommer taknemmeligt midt i åbningsnummeret ned til de forreste publikumsrækker og highfivede dem, fordi de var dukket op.

Derefter blev der som en sjælden ting ved store stadion-agtige koncerter fortalt anekdoter imellem sangene, og når han fik øje på venner blandt publikum, fik de en hilsen med på vejen.

Som intro til endnu et af de nye numre ’Bittersød natskygge’ fortalte han endda, at hans mor sad derhjemme med en blodprop og kæmpede for at lytte med, når han blev spillet i radioen. Sådan fortsatte han stille og roligt med at fylde pladsen med ro og varme og nærvær.

Et par gange gav han heldigvis også los og gennembrudshittet ’Valby bakke’ blev serveret i en kraftfuld, fed, uptempo version. I den modsatte ende af skalaen var publikumsfavoritten ’8-6-6-0’ omarrangeret i en langsom udgave, der desværre satte en unødvendig dæmper på koncerten.

Selvfølgelig havde Peter Sommer passet bedre i intime rammer, og han fik nok ikke samlet så mange nye fans op på vejen i dag.

Men når man står den sidste dag på en lang og støvet festival og næsten ikke orker flere runder i rutchebanen, var det måske alligevel meget passende med en stille og rolig omgang poetisk Peter Sommer.

Når man tilmed overlegent kan præsentere gæster på scenen som Søren Huss, Mikael Simpson og Simon Kvamm og ”kun” bruge dem som henholdsvis trompetist, mundharmonikaspiller og hypeman og ikke forfalder til oplagte sing-a-long-indslag, men fast tror på sit eget materiale, så fortjener man et godt jysk klap på skulderen.