Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Der var stor tumult ved åbningen af Fredagsrock i Tivoli i fredags.

På sociale medier florerer det sejlivede rygte, at en person tilmed skulle være blevet stukket ned med en kniv undervejs i musikeren Icekiids optræden, der på grund af uroligheder blandt publikum måtte afbrydes i flere minutter.

Rygterne om knivstikkeri fik Københavns Politi til at efterlyse forurettede, men søndag er der ikke meget, der tyder på, at knivoverfaldet skulle have fundet sted.

»Vi har stadig ikke modtaget nogen anmeldelser fra nogen forurettede eller direkte vidner, som kan lede os nogen steder hen,« oplyser politikommissær ved Københavns Politi Trine Fisker til B.T.

ARKIVFOTO. På denne plads afholder Tivoli deres Fredagsrock-koncerter. Til åbningskoncerten for 2022-sæsonen opstod der dog så voldsom tumult, at rygterne florerer om et knivstikkeri under koncerten, der måtte stoppes i flere minutter på grund af uroligheder.
ARKIVFOTO. På denne plads afholder Tivoli deres Fredagsrock-koncerter. Til åbningskoncerten for 2022-sæsonen opstod der dog så voldsom tumult, at rygterne florerer om et knivstikkeri under koncerten, der måtte stoppes i flere minutter på grund af uroligheder. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Derfor er politiet fortsat på bar bund i forhold til at identificere både et muligt offer eller en mulig gerningsmand fra det angivelige knivstikkeri.

Så lige nu står sagen stille.

»Vi har undersøgt hospitaler og skadestuer, og ingen melder om nogen bragt ind med knivstik herfra,« forklarer politikommissæren.

»Vi har gennemset tre forskellige videoer, som vi har fået videresendt, og vi har ringet de numre op, som vi har registreret i forbindelse med, at vi var til stede i Tivoli. Der var én, der havde fået en flaske i hovedet ved et tilfælde under det her postyr, men der er ikke nogen anmeldelser i forbindelse med hverken knivstikkeri eller direkte slag med nogen flaske.«

Københavns Politi har tidligere eftersøgt videomateriale fra koncerten, der kan lede dem videre i sagen, men de har endnu ikke rettet henvendelse omkring overvågningsvideoerne hos Tivoli selv.

Det ville dog formentligt heller ikke kunne bringe dem tættere på at dokumentere det påståede knivstikkeri, forklarer pressechef hos Tivoli, Torben Plank, til B.T.

»Vi har også selv kigget på det og set vores videoovervågning igennem, og vi har heller ikke kunnet finde noget,« lyder det fra Tivoli-chefen.

Derfor står sagen altså nu stille, indtil det påståede offer selv anmelder knivoverfaldet.

»Sagen ligger hos efterforskningen, og alt efter hvad vi får ind af oplysninger, så arbejder vi selvfølgelig videre med det,« slutter Trine Fisker fra Københavns Politi.

Andre læser også