Det er vigtigt at læse det, som står med småt. Det lærte den amerikanske pop-rebel med kunstnernavnet Pink tidligt i sin karriere.

Selvom hun solgte albums for mange millioner og underskrev store pladekontrakter, levede hun stadig uden en krone på lommen.

»Jeg er blevet fuldstændig røvrendt af hver en person, som jeg har mødt,« fortæller Pink om begyndelsen på sin karriere i et interview med Variety.

»Jeg havde solgt 15 millioner albums, og jeg var stadig ludfattig. Det var mange huskekager i en ung alder, men jeg blev opmærksom, fordi jeg ikke vil begå den samme fejl to gange.«

I dag, 20 år efter hun udgav sit debutalbum, har 39-årige Pink lagt afstand til sine økonomiske problemer.

Trods en turbulent begyndelse på sin karriere er Pinks formue vurderet til et godst stykke over en milliard kroner.

I slutningen af 90'erne arbejde Pink på sit debutalbum og store gennembrud med 'Cant Take Me Home', efter hun besluttede at bryde med gruppen Choir og gå solo.

En direktør for et stort pladeselskab tilbød hende et forskud på 6,5 millioner kroner, men pengene så hun aldrig.

Pink på hovedscenen til V Festival i Hylands Park, Chelmsford, 18 August 2007.AFP.
Pink på hovedscenen til V Festival i Hylands Park, Chelmsford, 18 August 2007.AFP. Foto: Leon Neal
Vis mere

For i samme øjeblik hun havde skrevet under, dukkede hendes tidligere managers op og krævede pengene.

Pink havde til sin store fortrydelse aldrig fyret dem på skrift.

I 2000 skød Pink til vejrs med megahittene 'There You Go' og 'Most Girls'. Men stadig uden at tjene en øre på sin succes.

Den naive tilgang til sine kontrakter fortsatte, da hun senere hen ville forhandle sin kontrakt med det ene krav, at hun ville have et catsuit (tætsiddende dragt, red.) til en værdi af 2000 kroner.

Først i 2001 frem mod udgivelsen af sit andet album, 'Missundaztood', begyndte Pink, der har det borgerlige navn Alecia Beth Moore, at få styr på sin økonomiske situation med hjælp fra manageren Roger Davies.

Albummet blev begyndelsen på hendes mere rockede lyd og solgte tre gange så meget som hendes første album - og denne gang formåede Pink også at sikre sig en del af overskuddet.

I 2019 høster den Grammy Award-vindende Pink frugterne af sin succes ved at turnere verden rundt.

Som en del af sin 'Beautiful Trauma World Tour' besøger Pink Danmark for første gang i seks år den 7. august i Horsens.