Der har indtil i år ikke været så frygteligt meget station over det trinbræt, som markerer ankomsten til Roskilde Festival.
Men nu bliver det anderledes.
DSB har nemlig bygget en helt ny station op ved fetivalpladsen.
Stationen består af fire store, kunstneriske søjler med et stort trappe-podie som fundament - et nyt samlingssted for både gæster og rejsende, lyder det fra DSB.
Dermed er togrejsen til og fra festivalpladsen gjort en del lettere med bl.a. en infoskærm om togafgange, billetsalg og en festivaludgave af en DSB 7-Eleven-bod - så du kan krydre turen med snacks.
For at komme til den nye togstation, som ligger ved Camping West, skal du tage toget til Roskilde Station og derfra skifte til det direkte shuttletog.
Shuttletoget kører to gange i timen alle dage fra og med lørdag den 30. juni til og med den 8. juli. Tjek Rejseplanen.dk.
Vær opmærksom på, at shuttletoget kræver en særlig billet, som kan købes af Roskilde Festivals personale på Roskilde Station på den perron, hvor shuttletoget kører fra.