Ozzy Osbourne har aflyst stribevis af koncerter på grund af sit helbred.

Årsagen er, at han i foråret rejser til Schweiz for at gennemgå omfattende behandlinger for sin Parkinsons syge. Det skriver Sky News.

I en udtalelse siger Ozzy Osbourne om beslutningen:

'Jeg er så taknemmelig for, at alle har været så tålmodige, for jeg har haft et lorteår,' indleder han og fortsætter:

Ozzy Osbourne var forsanger i Black Sabbath 1968 til 2006 og igen fra 2011 til 2017.
Ozzy Osbourne var forsanger i Black Sabbath 1968 til 2006 og igen fra 2011 til 2017. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

'Desværre kan det ikke lade sig gøre at få behandling i Schweiz før april, og behandlingen varer mellem seks og otte uger', skriver han.

Behandlingen i Schweiz kommer til at kollidere med i alt 17 koncerter, som den tidligere 'Black Sabbath'-forsanger skulle have spillet i Nordamerika i løbet af maj.

Ozzy Osbourne fortalte selv på nationalt tv, at han i 2019 havde fået konstateret Parkinsons.

»2019 var det værste, længste, mest smertefulde og elendige år i mit liv,« fortalte sangeren tirsdag, da han i januar gæstede talkshowet 'Good Morning America' med Robin Roberts.

I samme program forklarede forsangerens kone, Sharon Osbourne, at planen var at tage til Schweiz, da de ikke kunne få yderligere svar fra læger i USA.

»Vi tager til en professor i Schweiz. Han beskæftiger sig med at forhøje ens immunforsvar,« sagde Sharon Osbourne i udsendelsen.

Parret tager nemlig hen, hvor end de kan finde nogle svar.

Fra oktober til december senere på året er det planen, at Ozzy Osbourne spiller tour i Europa.