Ozzy Osbourne siger, at det at have sex med kvinder endte som en afhængighed ligesom så meget andet, og han troede, han havde ødelagt det helt med sin kone, Sharon Osbourne.

I 2017 kom det frem, at metal-stjernen havde haft en affære med en frisør ved navn Michelle Pugh, men det siger Osbourne nu, han ønsker, han aldrig havde gjort. det skriver Daily Mail.

Black Sabbath-sangeren og konen, som fornyede deres ægteskabsløfter efter den seneste affære, medvirkede i et tv-interview mandag morgen ifølge den engelske avis.

Her forklarede de, hvor hårdt det havde taget på deres ægteskab, at Ozzy Osbourne har været utro.

Her ses ægteparret fra Grammy-uddelingen.
Her ses ægteparret fra Grammy-uddelingen. ROBYN BECK

»Jeg sagde til Ozzy, 'hvis du nogensinde gør det her mod mig igen, så klipper jeg dit hår af og jeg skærer i alt dit tøj,« forklarede Sharon Osbourne i interviewet.

Hendes mand forklarede i samme interview, at han har det skidt med sin affære.

»Jeg ville ønske, jeg ikke havde gjort den dumme ting, som jeg gjorde, og det er sandheden. Man ved aldrig, hvad man har, før det er væk, og jeg troede i den grad, jeg havde mistet det hele. Jeg fortryder, jeg har været sammen med alle de her kvinder,« lyder det fra Ozzy Osbourne.

Han forklarer, hvordan sex endte med at blive en ny afhængighed.

»Jeg tror, det var endnu et fix for mig. Hvis du er en junkie, ligesom jeg var, så går du efter alt, der påvirker dit sind.Jeg elskede ikke nogen af de her mennesker.«

I interviewet, som blev foretaget af Piers Morgan, talte parret også om nogle af de sundhedsudfordringer, som Ozzy Osbourne har kæmpet med

Han har for nyligt offentliggjort, at han har kæmpet med en særlig form for Parkinson,

Parret har snart været sammen i 38 år.