På lørdag er han vært på årets danske Melodi Grand Prix. Men Martin Brygmann drømmer om at indtage en helt anden rolle på scenen.
»Jeg er sikker på – syv-ni-tretten – at jeg på et tidspunkt kommer til at stå som solist i grandprixet,« siger han.
Nogle ser skævt til musikshowet, der har været afholdt siden 1957. Det kan han ikke forstå. Det er jo 'bare en undskyldning for at skrive noget god popmusik'.
Og dét kan han. Martin Brygmann har skrevet et hav af popsange, hvoraf flere er blevet egentlige evergreens som 'Kom lad os gå', 'Jeg vil i seng med de fleste', 'En kort en lang' og 'Vent på mig'.
»Jeg har haft en drøm om at være med i Melodi Grand Prix, siden jeg var helt lille. Jeg ville elske det,« siger komikeren, der også kan kalde sig tv-vært og komponist.
Han har været tæt på en gang. I 2005 skrev han sangen 'I Must Be Crazy' til Sweethearts, men den klarede sig kun gennem første runde af den nationale sangkonkurrence.
Den 58-årige Martin Brygmann har aldrig forstået, hvorfor noget kultur per definition er finere end andet. Melodi Grand Prix er lidt ligesom en pølse, siger han.
»Hvis folk spørger om jeg kan lide pølse, er mit svar: 'Det ved jeg ikke'. For pølse er bare en form. Svaret afhænger af, hvilken form for kød, du putter i tarmen.«
For ham er Melodi Grand Prix på samme måde en kasse, man kan putte mere eller mindre god popmusik ind i.
»Man kan sagtens lave kvalitet i det her format,« siger han og fremhæver Jørgen og Grethe Ingmanns 'Dansevisen' fra 1963 og Cliff Richards 'Congratulations' fra 1968.
Musik er forskellig, og det er god smag også. I år synes Martin Brygmann, at niveauet blandt de danske deltagerne er højt.
»Internationalt var der nogle år, hvor det var horribelt, hvad der foregik. Lordi vandt iført rollespilskostumer – man troede, det var løgn. I den periode var det ikke just musikken, der var i højsædet, det handlede bare om, at havde de mest outrageous kavalergange og de korteste kjoler – og så fuck, hvordan man sang.«
Dengang kunne selv Martin Brygmann have svært ved at se meningen i galskaben.
»Mente de det alvorligt, det er ikke sikkert … Var det god smag? Not so much, men det var sjovt at se på, og det var i hvert fald ikke kedeligt.«
Det håber han heller ikke, at det bliver på lørdag – og han glæder sig:
»Jeg føler mig i hvert fald ikke for fin til at stå der. Aldrig i livet.«
