Det er syv år siden, at Jonathan Van Ness blev testet positiv for HIV, men det er først nu, at han er klar til at tale om det.

Den 32-årige amerikaner fortæller, at han blev testet positiv, da han var 25 år gammel.

Jonathan Van Ness, der blandt andet er kendt for sin specielle påklædning, er aktuel med bogen 'Over The Top', der udkommer den 24. september.

Det var i et interview med The New York Times, at han åbnede op omkring, at han har haft HIV siden, han var 25 år gammel.

32-årige Jonathan Van Ness er testet positiv for HIV.
32-årige Jonathan Van Ness er testet positiv for HIV. Foto: LISA O'CONNOR
Vis mere

Jonathan Van Ness, der medvirker i Netflix-serien 'Queer Eye', fortæller, at han har haft mareridt hver nat de seneste tre måneder.

Hertil tilføjer han, at der var problemer, som han er nødt til at tale om.

Amerikaneren siger også, at han brugte alle sine penge på narko, da han gik på college, og det betød, at han tilbød sex for penge på gay.com.

Ifølge The New York Times, så har Jonathan Van Ness været på afvænning to gange på grund af narkotikamisbrug.

Jonathan Van Ness har været på afvænning to gange, fordi han var afhængig af narkotika.
Jonathan Van Ness har været på afvænning to gange, fordi han var afhængig af narkotika. Foto: MONICA ALMEIDA
Vis mere

Jonathan Van Ness har nu ikke taget nogle former for stoffer i flere år.

Han beskriver sig selv som sund og rask overfor The New York Times.

Den 32-årige skuespiller udtaler, at man aldrig er mere ødelagt, end at man blive hel igen.

Jonathan Van Ness er udover sin serie på Netflix også kendt som en dygtig hårdesigner.