Store navne som Nirvana, Rolling Stones, Britney Spears og Beyoncé har gjort det.

Men Eurovision-vindere er der ikke mange af, når det kommer til de musikalske indslag i det indflydelsesrige amerikanske talkshow 'Saturday Night Live'.

Men på lørdag brydes den forbandelse af de seneste vindere af det uofficielle europamesterskab i musik, nemlig de italienske funkrockere i bandet Måneskin.

Det er kun sket én gang før, at de europæiske Eurovision Song Contest-vindere har brudt igennem muren til den bedste sendetid i Guds eget land.

Således så det ud, da Eurovision 1974-vinderne ABBA optrådte i den første sæson af 'Saturday Night Live' tilbage i november 1975.
Således så det ud, da Eurovision 1974-vinderne ABBA optrådte i den første sæson af 'Saturday Night Live' tilbage i november 1975. Foto: Arkiv/Saturday Night Live
Vis mere

Det var nemlig den velkendte svenske popgruppe ABBA, der optrådte i den allerførste sæson af 'Saturday Night Live' tilbage i 1975.

Men nu gør bandet med det danske navn og den dansk-italienske bassist Victoria De Angelis altså ABBA kunsten efter.

Måneskins optræden i det 46 år gamle lørdagsprogram cementerer samtidig deres kurs mod stjernerne.

Måneskins forsanger Damiano David og bandets dansk-italienske bassist Victoria De Angelis til koncert i Californien. Bandets turné, der starter i februar, skal ikke mindst forbi den anerkendte amerikanske musikfestival Coachella.
Måneskins forsanger Damiano David og bandets dansk-italienske bassist Victoria De Angelis til koncert i Californien. Bandets turné, der starter i februar, skal ikke mindst forbi den anerkendte amerikanske musikfestival Coachella. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

I hjemlandet Italien fik Måneskin deres gennembrud tilbage i 2017, da de kom på andenpladsen i den nationale udgave af 'X Factor', men med sidste års Eurovision-sejr slog de deres navn fast i store dele af Europa.

Nu er turen så kommet til resten af den store vide verden, hvor Måneskin allerede er gået viralt på det sociale medie TikTok med deres single 'Beggin', som også har kravlet langt op af de amerikanske hitlister.